H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard Severin Ingemann 19. august 1835

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 19. august 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 19 August 1835

Kjære Hr Professor.

Min hjerteligste Tak for de glade Dage jeg nød hos Dem. Gud veed hvorfor jeg hastede saa meget, hvad jeg længtes efter. Nu er jeg da hjemme og synes: det var meget smukkere paa Landet. Ved min Hjemkomst fandt jeg Hauchs Brev; han yttrede deri, at det bedrøvede ham, havde han bidraget til mit Livs bittre Timer og erkjendte at han havde taget Feil af mig, det rørte mig meget og jeg følte dybt hvilken stor Characteer han maa have at han kunne skrive det til mig. Det var en sjælden oplivende Glæde. Han sagde ogsaa, at dersom ikke eget Arbeide havde forbudt ham det, vilde han have omtalt min Bog. Gid at det dog var skeet. Maaskee havde en halv Verden i vort lille Danmark, derved blevet gunstig stemt mod mig, thi man har været for haard. Mine Uvenner have ikke skaanet mig, mine Venner har altid udsat at omtale mig. Roes gjør mig just blød og beskeden, vækker de bedste Følelser hos mig. Dog Alt kan vel blive godt nu; det peger hen der paa. I det sidste Øieblik jeg var hos Dem, spurgte Deres gode Kone mig: "Nu har De det dog ret godt? Er lykkeligere!" Jeg svarede ja! Ansigt til Ansigt kan jeg aldrig klage over det Nærværende. Jeg har det ikke godt. Min Længsel efter Syden, gjør at jeg ikke ret griber Øieblikket. Det Uvisse i min Fremtid ligger mig tungt paa Hjertet, skjøndt jeg ikke taler der om. Frygt for at et nyere Værk skal, hos Folket, staae under det foregaaende, ængster mig. Nogen Tilsidesættelse og - et dybere Tab sætter tidt mit Blod i stormende Bevægelse. Nei, jeg har det ikke godt. Var jeg riig, ja riig! saa kunde jeg vist faae det godt, da saae jeg Italien og - Menneskene saae ogsaa paa mig med andre Øine end nu jeg er fattig, trænger til dem. Dog jeg vil være glad[e] ved de Enkelte jeg har og de vil ogsaa bære over med mig i disse Svagheder. Der kommer jo bedre Tider? Italien, gode Critikker, og - Ro i Hjertet! hils dem Alle.

Deres af ganske Hjerte hengivne H.C. Andersen

[Udskrift:] S T. Hr Professor B. S. Ingemann i Sorø anbefales!

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (150)

Kjøbenhavn den 19 August 1835

Kjære Hr Professor.

Min hjerteligste Tak for de glade Dage jeg nød hos Dem. Gud veed hvorfor jeg hastede saa meget, hvad jeg længtes efter. Nu er jeg da hjemme og synes: det var meget smukkere paa Landet. Ved min Hjemkomst fandt jeg Hauchs Brev [Brev]; han yttrede deri, at det bedrøvede ham, havde han bidraget til mit Livs bittre Timer og erkjendte at han havde taget Feil af mig, det rørte mig meget og jeg følte dybt hvilken stor Characteer han maa have at han kunne skrive det til mig. Det var en sjælden oplivende Glæde. Han sagde ogsaa, at dersom ikke eget Arbeide havde forbudt ham det, vilde han have omtalt min Bog. Gid at det dog var skeet. Maaskee havde en halv Verden i vort lille Danmark, derved blevet gunstig stemt mod mig, thi man har været for haard. Mine Uvenner have ikke skaanet mig, mine Venner har altid udsat at omtale mig. Roes gjør mig just blød og beskeden, vækker de bedste Følelser hos mig. Dog Alt kan vel blive godt nu; det peger / hen derpaa. I det sidste Øieblik jeg var hos Dem, spurgte Deres gode Kone mig: "Nu har De det dog ret godt? Er lykkeligere!" Jeg svarede ja! [overstr: og] Ansigt til Ansigt kan jeg aldrig klage over det Nærværende. Jeg har det ikke godt. Min Længsel [overstr: til] efter Syden, gjør at jeg ikke ret griber Øieblikket. Det Uvisse i min Fremtid ligger mig tungt paa Hjertet, skjøndt jeg ikke taler der om. Frygt for at et nyere Værk skal, hos Folket, staae under det foregaaende, ængster mig. Nogen Tilsidesættelse og - et dybere Tab sætter tidt mit Blod i stormende Bevægelse. Nei, jeg har det ikke godt. Var jeg riig, ja riig! saa kunde jeg vist faae det godt, da saae jeg Italien og - Menneskene saae ogsaa paa mig med andre Øine end nu jeg er fattig, trænger til dem. Dog jeg vil være glade ved de Enkelte jeg har og de vil ogsaa bære over med mig i disse Svagheder. Der kommer jo bedre Tider? Italien, gode Kritikker, og - Ro i Hjertet! hils dem Alle.

Deres af ganske Hjerte hengivne

H.C. Andersen /

[Udskrift:] S T.

Hr Professor B. S. Ingemann i Sorø

anbefales!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 102-04)