Dato: 21. september 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjælskjør 21 Sept 1858

Kjære Jonna!

Igaar Middags tog jeg fra Kjøbenhavn til Sorø, var der iaftes og Natten over hos Ingemanns, hvor Fruen nu, Gud ske Lov, er oppe og temmelig vel; Du veed at jeg ved min Hjemkomst fra Udlandet fandt hende døende; jeg tog derfra imorges og kom over Slagelse - her til Basnæs, hvorfra jo altid Brevduen flyver til Dig og min Fførste Beskjæftigelse her, er ogsaa at skrive at Brevet imorgentidlig kan komme afsted, uagtet at jeg neppe her faaer Brev fra Dig igjen thi jeg bliver her kun til Mandag-Morgen; endnu engang maa jeg dog see Pepita dandse og det er kun med Vilie og Characteer, da jeg nu engang havde besluttet det, at jeg give ren heel Uge hen, i hvilken Pepita dandser, et Skue jeg maaskee aldrig oftere faaer. Men / Landet, hele Naturen er endnu saa smuk, derude, borte fra By- og Theater Vrøvleri føler jeg mig saa fri, saa ganske mig selv og her paa Basnæs er jeg hos gode, trofaste Venner, havde dertil aftalt at komme og saa opgav jeg Hunstens Herlighed. Det er Pepitas Personlighed, hendes complette spanske Deilighed, Ynde og Sjæl der smelter saaledes sammen med hendes Dands at Damen for mig er noget af det første i denne Slags. Hun mødte Hyssen og Uvilie hos et par da hun traadte op, man talte aldeles dadlende, ja os hun strax følte henrevne ved "det Skjønne" kaldte man "raadne", Theodor har været en af hendes ydderligste Angribere, Bournonville sagde man sørgede, det var Uanstændigheden i høieste Grad man saae / paa Scenen sagde man! - jeg begreb ikke hvor man, ved saa meget Skjønhed i Person og hver Bevægelse kunde faae Tid til at tænke paa det Upassende, - Damer raadede man fra at gaae derhen - og just disse ere blevne Pepitas største Forsvarere, just de uskyldigste Piger ere meest henrevne. Om Pepitas anstændige Paaklædning er selv Angriberne enig med os, at den er ganske i Skjønheds Linien, men nu siger man hendes Dands er ikke Dands, hun har aldeles ingen Skole. Det kan gjerne være, men hendes Gang er Dands, hendes Dands en skjøn Qvindes meest bedaarende yndige Bevægelser. Bare hun vilde staae ganske stille, at man ret kunne see paa hende! sagde Jette Collin, der ogsaa maatte med i Henrykkelse, skjøndt hun nok øieblikkelig ikke vilde til det, / Din Moder var mig ogsaa lidt fraværende, men nu er hun med, og var iforgaars Aftes Een af de der meest udtalte sig i Forundring over at jeg nu kunde og vilde tage [slettet: til] paa Landet; og dog er det just det jeg trængte til jeg blev i de sidste Dage just saa indigneret over al den Smaahed i Snak og Kabale mod det virkelige Skjønne at jeg maatte ud for at aande - Skal jeg give dig et betegnende Billede af Papitas Dands eller rettere hende selv i sin Optræden, thi hun og hendes Dands kunne ikke skilles ad, de høre sammen og kunne af Andre kun parodieres; det er som et ungt smukt Føl paa Græsgangen, det springer, slaaer ud baade for og bag, men Synet deraf er noget Skjønt, Friskt, Udtrykket af den inderligste Livsglæde og den fornemmer man med. Og saa de Øine hun har, & deilige lange sorte Øienhaar, / det Udtryk, det hele Drama som gives ene og alene med Øinenes Blik og Mundens Bevægelse er komplet deiligt. Fru Heiberg siger om hende at det er Een af de første Kunstnerinder paa Scenen hun har seet og jeg bekræfter det samme. Viggo var strax for hende, strax ved den første Dands vare vi enige og samtykkede. De spanske Dandserinder paa Folketheatret er meget ringe mod hende, de synes som om de skulde dandse paa Gadens Fortov naar hun svinger sig i den bonede Sal. Meget kunde jeg endnu skrive og sige, ja næsten synes jeg at det er Intet jeg har sagt, ikke nok til at antyde dig denne "Fremtoning". Paa Mandag dandser hun nok sidste Gang, da kommer jeg til Byen; faaer Harald hende at see? Faaer Din Fader hende at see? Det vil sige komme de i denne Uge til Byen? Baronesse Stampe med Janina var i Søndags i Casino, de sad allerbagest, paa den / yderste Parterrebænk, jeg gad vidst om de kunde see Noget og hvad de sige! - Harald har vel fortalt Dig om Reisen, om vort Samliv, om hvorledes jeg er at reise med; jeg troer han havde havdt meget godt af denne Udflugt og jeg vilde ønske at vi havde kunnet forlænge Farten et Par Maneder, da troer jeg at det vilde ret have viist sig at Reisen var et godt Aands Bad. Fra Fru Serre fik jeg iforgaars et langt Hjerteligt Brev, hun talte deri med stor Venlighed om Harald, og sagde at hun slet ikke ventede Brev fra ham, thi hun vidste jo det var een af hans svage Sider, uaget det var lidt Magelighed, men hun var kommet til at holde af hm som om han var hende en Søn og tænkte derfor paa hans mange gode Sider, ja Brevet har jeg ikke ved Haanden, men det var saa kjærligt og fuldt af moderligt Sind for Harald, siig ham det og nu lev vel! hils din Mand, dine Smaapiger, din Fader og min kjære Harald. Hjerteligst H. C. Andersen.

[Udskrift:] Til Baronesse Jonna Stampe født Drewsen. paa Christinelund ved Præstø.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 128-34)