Dato: 24. september 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 437. Fra H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff.

Basnæs ved Skjelskjør den 24 Sep 1858

Min kjære Veninde!

Den 13 August skrev jeg Dem til fra Dresden, hvor jeg da paa fjerde Uge var syg af Bylder under Armene; jeg leed meget, længtes særdeles efter at komme hjem og det havde, under de Omstændigheder blevet mig en Qval at reise til Eisenach, end sige med Diligense til Liebenstein; den unge Drevsen havde jeg lovet at føre hjem over Berlin, men ogsaa det maatte opgives; da jeg ikke vilde blive i Dresden hos Serres, men snarest hjem, maatte jeg gjøre Reisen i smaa Partier, een Dag fra Dresden til Leipzig, en anden Dag til Köthen,3628) da til Braunsehveig, saa til Altona og da i een Dag til Flensborg, jeg naaede derfra Fyen og maatte paa Glo­rup endnu tre Dage ligge paa Sophaen, med Omslag, men her skrev jeg dog strax til Dem et Brev som afsendtes den 26 August,3629) det gik til Liebenstein, men jeg frygter at det er blevet der da De vistnok ved dets Ankomst var afreist. Jeg vidste Intet om Dem; i Flensborg spurgte jeg forgjæves efter Brev, der var Intet, jeg troede at De var vred fordi jeg ikke kom til Liebenstein og saaledes som mit Befindende var havde det med bedste Villie ikke været mig mueligt at komme. Fra Glorup tog jeg den 28 August til Sorø, hvor Ingemanns ventede mig, men da jeg om Aftenen kom fandt jeg Ingemann i Taarer, hele Huset bedrøvet, Fru Ingemann var meget syg,3630) Lægen betroede mig at han frygtede at det var Tarm-Slyngninger, det vilde, i Natten som kom, vise sig om hun levede eller døde, jeg bestemte at reise bort næste Morgen. Det var en lang søvn­løs Nat, ved hver Lyd jeg fornam troede jeg at nu var det et Døds Øieblik nede under mig; tidlig stod jeg op, gik fra Stue til Stue, Pigen var gaaet til Lægen, Ingemann sov og laae bleg og lignende et Liig; imidlertid hørte jeg snart at der denne Nat var skeet Forandring til det Bedre, men jeg reiste samme Morgen til Kjøbenhavn hvor jeg saaledes indtraf den 29 August; man ventede mig ikke i min Bopæl, der var Reengjøren, jeg maatte da tage ind i Hotel Phønix og blive der et Par Dage,3631) saa at De seer at Hjemreise og Hjemkomst ikke var den ønskeligste. Fra Dem min kjære trofaste Veninde kom intet Brev, De havde, jeg forstaaer ikke hvor De er faldet derpaa, sendt Deres Brev til mig til Silkeborg, hvor hen jeg ikke tænkte at reise og som, da De dog vidste mig syg, mindst, synes mig kunde, vente jeg tog hen; men rigtig lidende har De ikke forestilt Dem at jeg var. - For nogle Dage siden, netop i det jeg tænkte at tage fra Kjø­benhavn herud til Basnæs, kom Deres Brev fra Silkeborg hvor det var blevet, i det man af dette Brevs Tilsendelse sluttede at jeg vidst var i Far­vandet; endelig fik jeg det:3632) Tak derfor! jeg havde lovet Ingemann og hans Kone, der nu, Gud skee Lov er bedre og oppe, at komme en Dagstid derud, det samme Løfte havde jeg givet Fru Scavenius, da jeg ikke paa Hjemreisen, som syg, kunde gjøre Side-Toure udenfor min Hjemvei; jeg tog saaledes i Mandags 3634) fra Byen og er næste Mandag eller Tirsdag der tilbage igjen og i hvor gjerne jeg er paa Landet har det dog denne Gang været mig en Kamp at flyve ud, i det Pepita,3635) den spanske Dand­serinde er i Byen og dandser hver Aften, hun optræder 15 Gange og af disse har jeg saaledes givet slip paa 7 Gange; det er meget efterdi, hendes Fremtræden hører til Noget af det Smukkeste jeg har seet. Hendes Dands siger Folk, er ikke skoleret, det er mueligt, men hendes Gang er Dands og Dandsen selv et Skjønheds Billed af Spaniens Fylde og Liv, givet med al Ynde; hun er meget smuk, uagtet vistnok oppe mod de 30 Aar. Der var naturligviis strax Parti mod hende, ja de to første Aftener hyssede Nogle og der var ringe Huus, nu er der fuldt og stor Begeistring. - Jeg længes efter at høre fra Dem, eller i det mindste høre, at De vel er kom­met til den Verdensdeel, De har saa megen Kjærlighed for. Ogsaa jeg har jo Venner der, mellem disse tør jeg jo regne Rebecca og Marcus Spring, hils dem begge ret inderligt fra mig! Det brede urolige Verdenshav fjerner mig vistnok for alle Tider fra Amerika, derover kommer jeg neppe, uden det Tilfælde indtraf at en riig Amerikaner indsatte mig til sin Arving og betingede at jeg da maatte besøge hans Land og Grav, ja saa gjorde jeg det vel. Det skeer nu ikke, altsaa bliver det kun mine aandelige Børn der gjøre Reisen, gid de vinde Venner for Faderen. Slut­ningen af mit Livs Eventyr, som De oversatte3636) kommer vel ud? Seer De Longfellow eller Taylor,3637) da hils dem fra mig, ligesom jeg beder Dem uddele Hilsener til mine Venner og Veninder i den ny Verden; - Fra Fru Ørsted og Mathilde mange Hilsener; Ingeborg Drevsen spørger inderligt deeltagende om Dem. Gud bevare Dem sund og glad.

Deres broderlige Ven Hans Christian Andersen.3638)

Brevet var lagt inden i følgende lille Brev til Fru Ida Koch

(Kgl. Bibliotek, Holger Laage-Petersens Samling):

Basnæs ved Skjelskjør 24 September 1858.

Kjære Fru Kock!

Her er Brevet til Deres Frøken Søster, det De var saa god at love mig skulde blive lagt indeni det De selv sendte afsted over Verdenshavet. Jeg haaber at det kommer saa betids at det gaaer med den første Sendelse, gaaer det først med den anden da skal De senere faae et Bilag, dog ønsker jeg meget at det kom afsted. Veiret er smukt herude, Havet blankt og blaat, jeg har skrevet et lille Eventyr og faaet en Del Breve skrevne, dem jeg var skyldig! hils paa det hjerteligste Deres Mand. Meget glædede det mig at Deres yngste Søn venligt erindrede mig og var hos mig før Afrei­sen, Gud holde sin Haand over ham. Lev vel!

Deres hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost