Dato: 12. september 1835
Fra: F.C. Sibbern   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Jeg har læst Deres "Improvisator", og har læst den med sand og stor baade Fornøielse og Glæde - Fornøielse over den selv, Glæde over, at De netop havde skrevet den. Atter et opfyldt Haab, atter en sand Acqvisition! - Sammenlignede jeg den i Tankerne med hvad jeg kjendte af Deres tidligere Poesie, da forekom Forskjellen mig liig Forskjellen imellem hiin unge Aladdin, vi saae lure bag Søilen og tumle sig paa Torvene, og den Aladdin, der ældet og forynget paa eengang, træder ud af Badet. Jeg læste Deres "Improvisator" til Enden med det samme: "det er godt, det er meget godt", hvormed jeg lagde de første 24 Sider. Og Dagen efter, jeg var kommen til Ende, gad jeg intet Andet læse. De maa vide, hvad det vil sige. Det viser, at man har følt sig fyldt.

Og hvad der fyldte mig, var baade Glæde over Bogen og over Dem. Vi kjende Dem som, hvad Tydsken kalder: "eine gute Seele"; med Glæde vidste jeg nu, at De ogsaa er en grundig Sjæl. De er i Selskabskredse hos Andre aaben, godmodig. velvillig, livelig, let bevægelig. Jeg seer, at De hjemme formaaer at være dyb, varm, inderlig og af en fast, kjærnefuld Phantasie. Bevar Dem selv i begge Henseender. Og for at kunne det, fæst ikke Sind og Hjerte til Kritik, eller hvad der kalder sig saa. Læst helst ingen. Lad Ingen komme Dem nær. De har en Muse, en Guddom, som er Dem nær. Skræm hende ikke bort, og lad det ikke skee, at Andre gjøre det.

De har været i Italien; De har levet i Italien for at være deri, ei for at male det. Maleriet kom siden af sig selv; og i stor Stiil er det Malerie, De lader træde frem for os.

Der vil komme en Tid - eller er den maaskee kommen? - da De vil begive Dem ud i en anden stor Region - Historien. Jeg glæder mig ved Tanken om, hvad De da vil bringe hjem og bringe os.

Saa vil der senere endnu komme en anden Tid, da De vil drages ud i et andet stort Rige og leve i det - Philosophiens. Og da haaber jeg, De vil bringe os Gjenbilleder, vidnende om, at Musen har været Dem nær.

Jeg skriver disse Linier af et oprigtigt Hjerte. Jeg vil Dem inderlig vel, og vil det ei ved Andet, end ved Oprigtighed. Men skulde disse Linier just komme til Dem i det Øieblik, da det er helligt i Deres Sind og i Deres Stue, da lad mit Brev ei anfægte Dem, men læg det stille hen. Og er det ei saa, da gid det snart maa blive helligt i Deres Sind og i Deres Hjem; og kommer da Noget, som vil indgribe forstyrrende eller forlokkende, da siig: Abitote, nam heic Dii sunt.

Og nu hilses De af Hjertet af

Deres hengivne

Sibbern

Kjøbenhavn d: 12te Sept: 1835

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (152)