Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. september 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: F.C. Sibbern
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 13 Sept. 1835.

Tak for Deres kjære Brev, det har fyldt mit Hjerte med Glæde og tillige med Ydmyghed; uretfærdig Dadel gjør mig bitter og hovmodig, Roes og Kjærlighed forunderlig blød, ydmyg, men tillige ængstelig. Min Improvisator har bragt saa mange ypperlige Mænd til at møde mig med Venlighed, at jeg næsten frygter for at bringe mit næste større Arbeide. Gud give mig Kraft til ret at udtale hvad, som røre sig i min Sjæl; jeg føler dybt det Hele er en Naadegave fra ham, og føler det just ved den Glæde, der rundt om nu tilstrømmer mig, efter at jeg først har været noget forstrengt behandlet.

Jeg anseer Deres Skrivelse for mere end et venligt Haandtryk, jeg anseer det for - den Ældres Venskab. Jeg har Tillid til Dem! giv mig stundom Deres Raad, naar jeg kan behøve det!

Kjendte De mit forunderlige Barndoms-Liv, min hele Udviklings-Historie, De vilde undskylde i min Digtning, hvad nu en retfærdig Critik kan dadle; men just, at jeg selv veed, hvormange Vanskeligheder jeg fra den største Armod har kjæmpet imod, har givet mig Mod, men jeg trængte ogsaa til Opmuntring; den er Solen, der udklækker hver Blomst i min Sjæl, forædler og styrker mig. I de sidste Dage har jeg rigeligt faaet den. Jeg takker Dem for hvert kjærligt Ord, gid jeg altid fortjene de Godes og Ædles Bifald!

Af ganske Hjerte Deres

hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 58, 150-51)