Dato: 15. september 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Johan Hendrik Trützscher Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 15 Sept 1835

Kjære Hr Hanck!

Efter en idelig Omflakken, skjøndt kun dageviis, i Nærheden af vor danske Hovedstad, er jeg først nu kommet i Ro; Christian Voigt over­rækker mig en herlig Prospect fra Dem, han har nok faaet den af Steenbuch, jeg er Dem meget taknemlig derfor, det er ganske deiligt! jeg seer tydeligt selv det, som ligger bag ved og udenfor Prospec­ten; Erindringer fra min Barndom knytter sig til Stedet, der er mig interessant, som Markuspladsen eller Neapels Largo del Castello. Endnu er det et Spørgsmaal om min Vaudeville bliver antaget, dernæst om der males en ny Decoration, da man kan gjøre det af i en Stue, men kommer Flakhaven ikke paa Scenen iaar, skal den nok komme i et andet Arbeide, man maa jo gjøre noget for sin Fødeby. - At Tante Augusta har Guulsot gjør mig meget ondt, men jeg vil haabe at den nu er overstaaet! hun maa heller ikke være saa hæftig - Vil De bringe hende et venligt Haandtryk. Min Improvisator skaffer mig Dag for Dag større Glæde! Første Oplag er snart udsolgt. Fra alle Sider strømmer Hyldest. Hanck har senere skrevet mig et meget ny­deligt Brev til, hvori han viser, med Exempler, hvorledes de Bedste tage Feil af hinanden. Professor Sibbern skrev mig i forgaars et særdeles hjerteligt Epistel til, hvoraf jeg vil citere Dem og Deres et Par Punctumer:

"Jeg har nu læst Deres Improvisator, og har læst den med sand og stor baade Fornøielse og Glæde - Fornøielse over den selv, Glæde over, at netop De Havde skrevet den! Atter et opfyldt Haab, atter en sand Acqvisition! Sammenlignede jeg den i Tankerne med hvad jeg kjendte af Deres tidligere Poesie, da forekom Forskjellen mig liig Forskjellen imellem hiin unge Aladdin vi saae bag Søilen og tumle sig paa Torvene, og den Aladdin, der, ældet og forynget paa een­gang, træder ud af Badet. Jeg læste Deres Improvisator til Enden med det samme „det er godt, det er meget godt !" hvor med jeg læste de første 24 Sider, og Dagen efter, jeg var kommen til Ende, gad jeg intet andet læse. De maa vide, hvad det vil sige. Det viser, at man har følt sig fyldt. & &"

Den megen Roes sætter mig i en ængstelig Stemning for mit næste større Arbeide. Gud veed hvor høit eller lavt det skal staae. Jeg har da alt begyndt paa Romanen. - Kenilworth gaaer først efter Dronnlngens Fødselsdag. Øehlenschlægers fynske Reise er under Trykken. Hertzs nye Lystspil "Den eneste Feil", er det ny­deligste jeg kjender af ham. Overskous Duelanter blev udpebet i af­tes, det er ikke slet nok til at pibes, det fortjente at døe stil­le hen, Musikken ret almindelig. Vil De hilse den kjære Bedstemo­der, hun tænker, veed jeg, ret moderlig paa mig, jeg vil haabe at mit jeg maa have behaget hende bedre end - som jeg / veed, det har behaget Deres Jette; vil De spørge hende, (jeg mener Jette) hvorfor hun ikke kunde sige mig selv: De er slet ikke elskværdig iaar! eller hun kunde have ladet Karoline sige det. Imidlertid skal hun dog have de fleste Hilsener, hun veed nok, at jeg er af de Charac­terer der bøier sig dybest, for den, som rynker Brynet. - Deres fortræffelige, forstandige Kone, kom jeg ret til at skatte denne Sommer, ofte ønsker jeg at smutte om Hjørnet og da være i hendes Stue og fortælle Dagens Begivenheder. - En sjælden Nydelse havde jeg iSøndags ved at høre den svenske Sangerinde her er. Det var et Udtryk, en Trille, en Hjertelighed, der maatte gribe Enhver; side jeg hørte Malibran, har ingen Sang grebet mig som dennes. ­

Mit Stykke Bruden fra Lammermoor gaaer nu med ny Besætning. Sahlers har faaet Circkheiners Rolle og gjør Furore deri. Mad Kragh er en god Lucie. Sahlers skal nu ogsaa have Hovedrollen i Kenilworth. Circkheiner faaer derimod Warneys Partie. Nu første Løverdagsaften gaaer Bruden fra Lammermoor igjen, gid Karoline var her og kunde høre den smukke Sang deri. De maa virkeligt snart Pakke Døttrene ind, tage Deres Kone under Armen og saa springe til Kjøbenhavn; lystigt er her vel ikke, dog altid livligere end det kan være i en Provinds Stad. Forleden var jeg sammen med Prinds Ferdinand og hans Gemalinde, de sagde mig smukke Ting for Improvisatoren. Kan jeg saae ikke sagtens leve? - Tænk venligt paa mig! Deres hengivne H. C. Andersen.

(Udskrift:)

S T. Hr. Hanck

Lærer ved Latinskolen i Odense

frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm