Dato: 5. november 1835
Fra: Signe Læssøe   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

(Udtog). d. 5. Nov [1835]

......... Andersen agter Dem særdeles høit, han taler altid med en overordentlig Deeltagelse og Agtelse om Deres Bedstemoder, Deres Forældre og om Dem og Deres elskværdige Søstre. Deres Moder især, staaer saa ubeskrivelig elskelig for mig, jeg har i mange Aar kjendt og elsket tre Mødre, der have været Idealer for mig, nu troer jeg da, ja jeg veed, at jeg har fire, hun er alt hvad man bør skatte hos en agtværdig og elskværdig Kone og Moder; beed hende tage venlig mod min sande, uskrømtede Agtelse. Andersen har været uartig hos Dem, det gjør mig ondt, og ham vist ogsaa, jeg veed han skatter og ærer Dem, som han bør, men han er jo stundom endnu det uartige Barn. De maae tilgive ham for hans, virkelig udmærkede Aand, der nu snart igjen skal glæde Dem med noget særdeles godt. Jeg troer den Roman han nu skriver paa: De to Studenter staaer meget over Improvisatoren, her er Karakteer Skildringen Hovedsagen, i Improvisatoren traadte de tilbage for Naturskildringerne og Mennesker, Mennesker bliver os dog det første .........

Jeg maa tilbage til Deres deilige Digte: Ludvig har særdeles tiltalt mig, jeg blev ordentlig glad, da jeg læste den herlige Linie: "En Maler bruger ogsaa Skygge!" det er en rask, herlig Idee, eiendommelig opfattet. Dette Stykke skatter jeg meget ligesom Deres Frihed, skjøndt det praler lidt vel meget, kun paa Minutter kunne vi holde os paa saa svimlende en Høide, Andersen paastaaer at den sidste Linie er hans, han stjæler selv saa tidt hele Ideen, baade hans Soldat og døende Barn findes, vel anderledes behandlet men dog i det Hele det Samme, hos Uhland, og dog kan han ikke her taale at miste tre Ord, der dog ere brugte eiendommelig af Dem. Voila l'homme!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost