Dato: 21. december 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 21 December 1858

Kjære Fru Læssøe

Tak for Deres velsignede Brev; saa frisk, saa hjertefuldt, som altid var det: jeg skrev ikke øieblikkelig,jeg vilde at De først skulde have fra mig mit nyeste, det eneste, Eventyr jeg i den sidste Tid har skrevet: »De Vises Steen«, det er vist nu i Deres Hænder, i det jeg bad Hr Delbanco snarest at besørge det første Exemplar jeg saae hos ham, bragt til Dem. Nu længes jeg meget efter at høre hvorledes De og Deres Søn synes om det; Professor Rasmus Nielsen er ganske indtaget i det og siger at det er det bedste eller rettere, det betydeligste af alle mine Eventyr, idet at Idee og Form, Dybde og Humor smælter aldeles sammen. »»Den grimme Ælling« er Digterens Liv,« sagde han, »dette Eventyr er derimod hvad Digteren skaber os!« - Vil De gjøre mig en Jule-Glæde, da skriv mig et Par Ord til herom, og lad Brevet gaae til »Basnæs ved Skjelskjør«, jeg bliver her til den anden Januar. - I Løverdags reiste jeg fra Kjøbenhavn ud til Ingemanns, blev hos de kjære Mennesker til Mandag Morgen, men det var netop under Opholdet her en saa bidende Kulde, en saa gjennemtrængende Vinterstorm at det ellers der saa hyggelige Hjem blev ganske bitterligt; jeg frøs, som ikke i mange Tider. Ingemann og hans Kone vare raske, ungdomsfriske og velsignede. Inde i Kjøbenhavn har man i den sidste Tid opført paa Casino min Eventyr Komedie: »Lykkens Blomst«, den blev optagen med megen Venlighed, men jeg seer den ikke tager sig ud paa Scenen, den er bedre at læse, derimod har Hartmann og jeg stor Glæde af »Liden Kirsten«, der aldrig har aabenbaret sig saa yndelig som nu den igjen er bragt frem. Jeg haaber herude paa Basnæs, hvor vi leve ganske stille hele Jule Tiden, at et Par nye Eventyr skulle springe frem og et nyt Hefte kunde mælde sig med Violerne. Det er underligt nok hvorledes den ene Blomst saaledes efter den anden skyder op fra Aandens dybe Brønd, selv veed jeg ikke hvor mange Spirer der endnu ligge og skulde løfte sig. - Præste Enken De boer hos hører jeg er - »den lille Maria«, som jeg for mange Aar siden kaldte hende, bring hende min venligste Hilsen og husk paa mig med et Brev,jeg veed at jeg faaer det, i det jeg beder Dem derom! Gid nu et godt, velsignet nyt Aar rulle op! jeg veed at De med Aandens og Hjertets Øie seer hver lille SIgønheds Plet paa selve Heden og derfor seer De den smukkere og rigere end de fleste derovre og det er alt en Velsignelse. Gud glæde og bevare Dem! Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost