H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 8. marts 1836

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. marts 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 8 Marts 1836.

Mange Tak for den smukke Lyseskjærm, den har alt flere Aftner gjort Tjeneste. Det Grønne har rigtignok strukket sig en Deel, men derved frembringes en Slags Maaneskins Taage i Landskabet, som gjør meget god Virkning. Møllerens Altan træder meest frem med den aabne Dør, og dette hæver Forgrunden. De har ret glædet mig dermed. Deres kjære Bedstemoder har nylig sendt mig et Epistel, vil De nu lade hende læse dette mit Brev til Dem, hvori jeg nikker og siger Tak, saa skal hun næste Gang faae den flyvende Brevdue, det var saa underligt at sende to paa engang. Af Aviserne har De nok seet at Festen paa Kenilworth blev opført femte Gang i Løverdags just paa Weyses Fødselsdag. Huset var propfuldt, hvert Nummer blev aplauderet og efter Stykket blev fra Parterret afsjunget en Sang, som Overskou havde skrevet til Melodie: Hr. Oberst en Skotte; derefter udbragtes et entusiastisk Hurra for Komponisten, der denne Dag fyldte sit 62 Aar. - Hanne Andersen fra Odense77 , sad i Logen ved Siden af mig i første Etage. Om Middagen var Weyse og jeg indviteret ud sammen til et Spiseselskab hos Commandeur Wulffs. - Har De i musikalske Tidende, seet hvorledes Hr Berggreen læser for mig, i Anledning af Jydepotten der alt er 9 Aar gammel78 , men, som Mennesket nu er faldet paa er nyligt skrevet og skal være en Parodie paa Oehlenschlægers Digt: Guldhornene. Det er meget comisk. I Kjøbenhavnsposten vil De læse min Tale79 . Den skal være for beskeden, siger man, men De seer nok at den saaledes gjør Virkning ved siden af hans Grovheder. Af min Roman er kun trykt 10 Ark og Bogen bliver 32 a 33. De seer altsaa hvor længe det vil vare, da jeg kun faaer 3 Ark om Ugen. Skilles og mødes skulde have været det første Stykke efter Kongens Geburtsdag, men Zinck har været doven med at arangere Musikken. Nu er den færdig, men der er siden Prindsen af China80kom paa Scenen alt givet 5 nye Stykker og nu vil Directionen absolut have Lestoqu81frem, før mit Stykke. Lestoq kan først blive indstuderet til om 18 Dage, saa have vi den stille Uge og da kommer April, før kommer ikke mit Stykke. Jeg er meget vred! "Guldkorset"82 , som Heiberg har bearbeidet efter 6 franske Vaudeviller, er et meget smukt Stykke. lste Act er særdeles interessant, 2den Act bliver derimod noget mat. Fru Heiberg spiller som en Engel! Dr: Ryge har oversat en lille fransk Vaudeville "Min Kone og min Paraply". Theatrets Personale vil give Sommerforestillinger, ved disse faae Mad. Kragh83 min lille versificerede Vaudeville: "En rigtig Soldat". Herts har ogsaa skrevet et nyt Stykke: Sparekassen. Heiberg meente forleden (i Spøg) at det var en Parodie paa det kongelige Theater, der betalte Forfatterne saa slet. Fru Læssøe, hvis Dom De jo sætter Priis paa, siger om min rigtige Soldat, at det er det vittigste Andersen nogensinde har skrevet. De spurgte mig i Deres sidste Brev om Jette Wulffs Sundhed; den er bedre; men Benene ere endnu ophovnede, steenhaarde og iiskolde, dog kan hun gaae og har i den sidste Tid været i Selskaber, ja i Parquettet ved "Festen paa Kenilworth". Hun sværmer for Lamartines Reise i Orienten og drømmer sig selv hen til Rom. Siden jeg nævner denne By. Iaften skal Romerselskabet samles. Een Gang om Aaret komme alle vi danske som saae Roma, sammen til et italiensk Gilde, det er just paa den Dag Thorvaldsen første Gang saae Rom, og da man ikke veed hans Fødselsdag, er denne Dag betragtet, som denne. Vi sidde da til Bords med Epheukrandse om Haaret og spise præscuto og drikke Vino aliatico! Hempel har været i Kjøbenhavn, jeg saae ham i Løverdags ottedage i Parquettet. Han kunde gjerne have gjort mig en Vesit. Jeg søgte efter ham i et Par af vore fineste Hoteller, men han boede ikke der. Vil De lade ham det vide ved Leilighed. Det er den unge Benzon84 , som maler mit Portræt, Lachmann skal litographere det. Det tydske (skandinaviske) Selskab udgiver en Deel af mine Digte paa tydsk, de komme i 2det Hefte, første Hefte derimod indeholde nok Amor og Psyche af Paludan Müller85 . Sangeren Schwartzens Fader, der, som De veed, sad i Slaveriet, er nu død86 . Hvad siger De om Hauchs Guldmager87 - Det hele Værk behager mig ikke, dertil ere Characterene mig for fremmede, men der er en romantisk Duft derover, som siger det er skabt af en Digter. Jeg fik igaar et Brev fra Forfatteren, han fortæller at dette nok bliver hans sidste Arbeide, thi faae de i Sorøe en real[skole], da kræver denne hans hele Virksomhed, han [ ] ved, som Corregio, at maa tilbringe Resten [af sit] Liv med at male Potter. Deres kjære Bedstemoder har været saa nydelig at indvitere mig til det odenseiske Hjem, jeg vil ogsaa benytte det en 14 Dages Tid og skal da, ikke som ifjor kun føre en Sacco del notte med mig, thi det er for de store Reiser, hvor man kan kjøbe Klæder paa Veien, men en heel Kuffert, som jeg kan have Bøger og Kobbere med. De skal faae at see! En Ting, som ogsaa mueligt viis vil more Dem, er Kapitel Indelingen i min ny Roman, Indholdet af hvert er bebudet ved et Zitat af en eller anden europæisk Digter. Jette Wulff siger jeg har et sjældent Talent til at kunde gribe det rigtige, man skulde ordenlig troe jeg læste Nat og Dag! Til Odense Markede har jeg nogle Ord af Overskou. Det vil more mig i Juli at gjensee det berømte Markede, som jeg har besjunget og som da vistnok enkelt af de Spadserende, efter at have læst Romanen, maa see gjennem mine Briller. Min Veninde "Klosterfrøkenen" fetere mig nok noget. Hils hende! Det er i Romanen Fru Falbes Have er beskrevet og netop hvad De har givet mig paa Lyseskjærmen, er det som griber Otto: Møllen, Broen over Vandet og den gamle gothiske Kirke. Det er skrevet for over 2 Maaneder siden, altsaa da De tænkte paa [at] tegne det. Naar ellers jeg engang finder Deres Fader i det meest godmodige Lune, vil jeg bede ham om to smaae Stykker. Det ene er det Huus hvor jeg har levet, som Barn, det ligger paa høire Haand naar man gaaer fra Klingeberget til Møllen, et lille guult Huus med to Døre, tæt op til Bagerens Længe, der hænger en tjæret Vandrænde ned af Muren, der hvor Huset springer frem. Det maatte tages fra Jomf Jensinius's88 Trappe. - Det andet er Snippen af en lille Have mellem Fru Falbes og Møllerens, der paa Stenen har jeg mangen Aften været i andre Verdener. Egentligt bliver det nok Udsigten derfra, som maa tages. Det er ogsaa den (det er en Hemmelighed) jeg har besjunget i Romanen, og derfor er man kommet ind i Fru Falbes Have. De skal ellers endnu ikke bede Faderen, lad ham nu først blive grebet af Romanen. Hils dem Allesammen. Den blegblaae Hyazint, er en Slags Halvsøster til min romantiske Eva. Nik til hende. Tanten vil jo skrive. Siig at jeg er i København til hen i Mai. Efter den Tid kunde Brevet gaae galt. Deres broderligt hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus