Dato: 28. juni 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

308. Til E. Collin.

Silkeborg den 28 Juni 1859.

Kjære Ven!

Tak for Penge-Opgivelsen og de venlige Par Ord som fulgte med, lige­saa Deres Frue Tak for den korte Skrivelse, som lovede at blive fortsat, jeg har foruden dette Tegn paa at jeg erindres af »Familien«, ikke seet Brev fra nogen Anden, veed aldeles Intet hvorledes man levet, og tumler sig uagtet jeg i det Hele har skrevet sex Breve i denne Maaned ene og alene til den store Kreds der. Nu har jeg allerede været over en Uge paa Silkeborg og bliver her denne Uge ud, først i forgaars kom Drevsen hjem fra Kjøben­havn, saa at jeg har gaaet lidt eensom386, dog Egnen selv her tæt ved, og længere er jeg ikke kommet, er meget smuk, Byen har betydeligt taget sig op og det nye Raadhuus seer prægtigt ud, det er med Taarn og i gothisk Stiil; her komme mange Fremmede, det vil sige Danske, for at see den nye fran­ske Maade at lave Tørv paa, som M. Drevsen har indført, Tørven bliver som den var Steenkul, gløder og holder sig; det var mig ganske interessant at see; de gamle henlagte Tørvemoser blive nu paa ny gjennemgravede, man gaaer favnedybt og faaer et rigt Udbytte. En ny, paa Silkeborg op­fundet Maskine til at gjøre Brev-Convelutter, er meget vel udtænkte Drev­sen er dog en særdeles driftig Mand af stor Dygtighed og Iver!–Hvorledes staaer det sig egentligt med Koppe-Epidemien? Aviserne mælde saa lidt og her snakkes saa forfærdeligt, mon jeg skulde lade mig revaccinere. Det er vel en 14 a 16 Aar siden jeg blev det sidst. Fra Weimar fik jeg forleden Dag Brev, Storhertugen var meget overvældet af Sorg i det hans kjære næst ælt­ste Datter var død, og nu læser jeg i Avisen at netop samme Dag, som jeg fik hans Brev har han mistet sin Moder, den fortrædelige gamle Storhertuginde, en Søster til den afdøde Keiser af Rusland; han holdt uendelig meget af denne Moder veed jeg og dette at miste Datter og Moder omtrent i en Uge maa have rystet hans varme Hjerte meget. Jeg har skrevet et Par Ord til ham, men just disse, da de skulde udtale min inderlige Deeltagelse, vilde jeg nødig skulde ved feilagtige Artikler og Endelser faae et andet Udseende end det mit Hjerte føler, derfor sender jeg det til Deres Beskyttelse, vil De give mig det'ndash;men snarest'ndash;her til Silkeborg, i en god tydsk Gjengivelse. Vil De ikke nok? og saa faaer jeg vel et Par Ord til om Familien og om Kopperne.–Fru Serre er ganske fortvivlet over at jeg ikke lover at komme iaar til Maxen, hun overtaler mig særligt at ende Jyllands Farten der, nu, det kan jeg tænke over. De franske Vaaben gaae jo fremad med Seier, men alle de ulykkelige Mennesker, som lemlæstes og falde, det er jo forfærde­ligt!–

Jonas skal vel nu snart op til Examen? Hvorledes har han det! hils ham, ligesom ogsaa Louise og Deres Kone. Gamle Fru Bindesbøl er her i denne Tid hos Sønnen; han er den samme, runde, fede leende Mand, som før!– Her er nu i Byen en Boghandler, om et Par Uger faae de her Brev-Papir med Silkeborg i Prospect.–I Dag er General Oxholm og et Par Andre her i Besøg for at see Drevsens Tørvemose.

Lev hjertelig vel! Deres meget hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen