H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Alexander 2. juli 1859

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. juli 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Alexander
Sprog: dansk, tysk.

151 Andersen an Carl Alexander

(Silkeborg, 2. Juli 1859) (Konzeptherausgabe, übersetzt)

Mein edler teurer Großherzog!

Hier in Silkeborg empfing ich Ihren herzlichen, lieben Brief, aus dem ich sah, wie gut Sie mir immer sind und bleiben, aber zugleich hörte ich von Ihrer Trauer, dem Verlust Ihrer zweiten Tochter, und jetzt, einige Tage danach, lese ich in einer französischen Zeitung, daß am 23. Juni Ihre gesegnete liebe Mutter auch zu Gott gegangen ist, die edle, herrliche Fürstin ist ihrer lieben Vorausgegangenen nachgefolgt; ich fühle so lebendig Ihren Verlust, Ihre Trauer, wie Ihr warmes liebevolles Herz leidet, und bin mit Ihnen betrübt, Trost kann ich Ihnen nicht sagen, der wird von Gott kommen, der wird aus den Augen Ihrer edlen Gemahlin und Ihrer Kinder leuchten, der wird aus dem Gedanken erwachsen, daß wir für jeden Geliebten, den wir hier auf Erden verlieren, einen Freund mehr im Himmel gewinnen, daß der Sehnsucht Brücke zwischen ihnen und der Erde damit zur Wirklichkeit wird.

So edel, aufrichtig, klug und gut war die liebevolle Mutter zu mir, dem Fremden, ohne Rang und Stand, ich vernahm es so deutlich, wenn Mutter und Sohn, Mutter und Enkelkinder sich begegneten! Gott erfreue ihre Seele in seinem reichen Himmel, in dem sich alle edlen Seele in Zuneigung begegnen!

Mein kleiner Brief, das weiß ich, wird Ihnen nicht zur Last fallen, einen teilnehmenden Herzschlag werden Sie darin vernehmen, mein Gedanke ist so lebendig bei Ihnen, mein hoher, edler Großherzog! Denn Sie sind betrübt, haben Trauer. Gott stärke und segne Sie. Eurer königlichen Hoheit treu ergebener . . .

Tekst fra: Ivy York Möller-Christensen

Min ædle dyrebare Storhertug!

Her paa Silkeborg modtog jeg Deres hjertefulde, kjære Brev, hvoraf jeg saae hvor god De altid er og bliver mig, men tillige hørte jeg om Deres Sorg, Tabet af Deres anden Datter, og nu nogle Dage efter, ved at see en fransk Avis, læser jeg at den 23 Juni er Deres velsignede, kjærlige Moder ogsaa gaaet ind til Gud, den ædle, herlige Fyrstinde gaaet ind til sine kjære Forudgangne; jeg føler saa levende Deres Tab, Deres Sorg, hvad Deres varme kjærlige Hjerte lider, og er bedrøvet med Dem, Trøst har jeg ikke at sige, den vil komme fra Gud, den vil lyse ud af Deres ædle Gemalindes og Deres Børns Øine, den vil voxe ved Tanken om, at for hver Elsket vi miste her paa Jorden, vinde vi een Ven mere i Himlen, at Længslens Bro mellem dem og Jorden derved bliver Virkelighed. - Saa ædel, ligefrem, klog og god var den kjærlige Moder mod mig, den fremmede, uden Rang og Stand, jeg fornam det saa tydeligt naar Moder og Søn, Moder og Børnebørn mødtes! Gud glæde hendes Sjæl i sin rige Himmel, hvor alle ædle Sjæle mødes i Sympati! - Mit lille Brev her veed jeg, vil ikke falde Dem besværligt, et deeltagende Hjerteslag vil De deri fornemme, min Tanke er saa levende hos Dem! min høje ædle Storhertug! thi De er bedrøvet, har Sorg. Gud styrke og velsigne Dem.

Deres kongelige Høiheds tro hengivne etc.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter