Dato: 2. april 1836
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d. 2den April 1836.

Idag paa Deres Fødselsdag maa jeg dog, skjønt Tiden er mig lidt knap, bringe Dem min og mines Lykønskning! Gud veed om mine Ønsker vilde bringe Lykke, jeg maa hellere indskrænke mig til at haabe Held for Deres egne, at De ret tilfreds tilbringer denne Dag i Deres Kjæres Kreds glæder jeg mig til, ja venter endog at De idag ikke ganske glemmer de fyenske Venner, som dog maaskee kunde fortjene at tage lidt af den Plads op i Deres Erindring som De ikke have i Deres - Almanak! - Af Bladene har jeg seet at Deres Roman89 nu snart kan ventes hvad der efter den Beregning De i Deres sidste Brev gjorde, har overrasket mig, hvor jeg glæder mig til at læse den; men naar det skeer - begynder jeg den forfra! - Det fornøjer mig at Indholdet af den store Kuffert, som De saa nødvendig for 14 Dage maa medbringe meest kommer til at indeholde Kobbere og Bøger, saa kan dog Tiden lettere gaae for Dem her, det er da ogsaa godt, at Markedet falder ind i de Dage og Søstrenes Ferier! men - nu har jeg nok været ret uartig - Skal vi lege at De er vred? - For Alvor maae De ikke være det jeg kan ikke ret længe bære Nogens Vrede, og mindst de Menneskers hvis Venskab og Godhed jeg sætter Priis paa. Bøgerne og Kobberne komme dog med ikke sandt? ellers straffer De ikke allene mig men ogsaa Alle de andre for min Ondskab, den Vitz med Kufferten er allene min egen kloge Opfindelse; - men alvorlig talt paa Reisen er en stor Kuffert dog virkelig en gene, dog da De jo som jeg hører har lovet at tilbringe 6 Uger paa Lykkesholm, saa kan De vel ikke have den mindre? Det Sted maa have noget meget tiltrækkende ved sig, siden det saa længe kan fængsle vor ellers saa rastløse Ven Andersen. - At Fader med Fornøjelse tegner de smaae Udsigter De ønsker tør jeg paa hans Vegne nok love, naar De kommer herover kan De selv bedst betegne ham dem, skjøndt jeg i flere Aar har gaaet i Skole i Falbes Gaard og kjender Beliggenheden deromkring temmelig nøje kan jeg dog ikke ret tænke mig, hvad det er for et Stykke Have De omtaler; det lille Sted med Vandrenden derimod hvor De har tilbragt Deres Barndom faldt mig strax i Øjnene, da jeg paa en af de faae smukke Dage vi have havt, paa en Spadseretour gik det forbi. Naar det blot var paa Solsiden faldt mig dengang ind, kunde jeg faae Lyst til paa mine gamle Dage at leie det (kjøbe faaer jeg sagtens ikke Raad til) og saa leve af at fremvise de Værelser, hvori Digteren H. C. Andersen har sunget sine første Toner, ja jeg beregnede endog, saa nogenlunde stærk i Regning er jeg just ikke, hvor stort et Tab det var, at der ikke fandtes et Træ udenfor Huset der som Shakespeares Morbærtræ kunde lade sig udstykke! Var det ikke at tænke paa Fremtiden? Fr. Selchier og flere af mine nøjeste Venner siger ogsaa at jeg er blevet saa kjedelig fornuftig paa de sidste Par Aar. - Hauchs Guldmager havde jeg netop læst kort før jeg fik Deres Brev, min Mening om den stemmer ganske med Deres, jeg kjeder mig blandt alle de Gulddynger og føler mig uhyggelig stemt i et Selskab hvori en saa ond Aand som Veronika spøger, at en Pige som Manon kunde forlade sin Faders Huus for at følge en fremmed Eventyrer hun aldrig før har sent, finder jeg højst unaturligt, Freisleben er den eneste Karakter i Bogen som ret interesserede mig, hans Død finder jeg meget smuk, saavel som et Kapitel paa Vandet der ogsaa greb mig. - Lamartines Reise i Orienten90 har jeg endnu ikke kunnet faa fat paa som gjør mig ondt da han er en af de nulevende franske Digtere jeg ynder meest, sandt er det jo rigtignok at hans Hjertes Fugl som oftest kun sidder paa de samme Grene. Hans Lyre har kun tre Strenge: Gud Naturen og Menneskeheden, alligevel veed han at give dem en saa sød, afvexlende Klang at det maa fortrylle Alle! - Berggreens Udfald mod Dem har jeg ikke læst, var der mere, end hvad De andfører i Kjøb-s Posten, deres Svar finder jeg særdeles godt, hvad kan det skade at det er beskedent - Har De i Hempels Avis læst hvor afskyeligt hans Hjertensven Hansen tog fat paa Fader, og Faders Svar i den iversenske? Hvis Hansen som Menneske andensteds havde været saa bekjendt for sine private Bedragerier og øvrige slette Opførsel som han er her, havde Fader nok slet intet svaret; men i Hovedstaden kjender man ham jo kun af hans Veisag hvori han vel i Hovedsagen har Ret, endskjøndt ikke Iver for den gode Sag; men personlig Uvillie mod Recke91 , har bragt ham til at stride for den, hvad der endnu er det elændigste af det Hele er at han ikke engang skal skrive sine Klager selv, men lader dem opsætte af en Broder til Algreen Ussing92 som er i hans Huus og for nogle Aar siden redigerede Hempels Avis. Dog nok herom, Gudskeelov at Fader slet ikke har ærgret sig over det Hele, alligevel er jeg dog glad ved skjøndt det jo for os [ ] i pekuniær Henseende at Fader ikke ret længe mere skal være Redacteur. Petersen93 har malt ham i denne Tid, alle Mennesker finde det saa ligt, Trækkene ere der ogsaa; men skjøndt jeg godt kan see at Fader slet ikke er smuk, saa synes jeg dog at der er noget ret genialsk i hans for hans Familie saa kjære Træk som Portraitet ikke har, nu er Deres nok færdigt, er De fornøjet dermed? Naar Kobberet kommer her til Huset skal det nok faae en god Plads! Levvel gode Andersen.

Hilsen og Venskab fra Alle ved Deres søsterlig hengivne Henriette H.

Det er falden mig ind at det vist er ret uforsigtigt af mig hvad jeg har skrevet Dem om Hansens skjønt det er temmelig almindelig bekjendt her i Byen, jeg veed jo nok at De er forsigtig med deres Breve; men gjør mig dog den Tjeneste strax at brænde dette naar De har læst det! - Abrahamsen var hos Fader i Søndags; men vi Fruentimmere vare alle inde hos Bedstemor, jeg vilde dog gjerne have seet om han lignede sin Søster.

De har ret et slemt Veir paa Deres Fødselsdag, det er kjedeligt, forrige Aar var det en saa smuk Dag! - Levvel!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost