Dato: 10. august 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Hjørring den 10 August 1859.

Kjære Etatsraad Drevsen!

Dette lille Brev haaber jeg træffer Dem vel; jeg derimod er stadig stærkt forkjølet, Vinden herovre er mig for skarp og stræng, men Hjerterne ere rigtignok des varmere! var jeg en Prinds og reiste i Landet kunde jeg ikke blive festligere modtaget end jeg gjør! det er mig næsten som en Drøm! igaar kom jeg, op ad Dagen, her til fra Børglum-Kloster; ikke et Menneske kjendte jeg her, den eneste jeg besøgte var Amtmanden, men som en Løbeild gik det gjennem Byen at jeg var der og da jeg tidlig om Aftenen, som syg vilde gaae iseng blev jeg / underrettet om at Damer og Herrer her fra Byen, (de første Familier, siger man det var) vilde bringe mig en Sang, denne var ihast skrevet, trykt og nu maatte jeg skjøndt ganske lidende blive oppe til henimod ti, da kom Provst Diørup og Etatsraad Juul, som Deputation, jeg blev ført ned i Hotellets Have, der var oplyst med brogede Løgter; [overstr: og] en stor Kreds af Damer og Herrer sang en meget smuk Sang til mig og gav mig Alle tre Gange Hurra, jeg blev, kan De nok vide gruelig betagen, og det var meget svært at tale til de mange nye Venner; jeg reiser imidlertid herfra om en Timestid til Frederikshavn, hvor jeg er indbudt at boe hos en Herr Uldall der eier Constantia tæt udenfor Byen, paa Løverdag kjører jeg, om Gud / vil, til Skagen og bliver der til Mandag morgen for at vende tilbage over Frederikshavn til Aalborg. Dem og Familien, som nærmeste kjære Venner, der tage Deel i mit Vel og Vee, vil ogsaa dette lille smukke Tegn paa Nordjyllands Stemning for mig som Digter være behageligt! hils kjærligt dem Allesammen.

Venskabeligst

H. C. Andersen.

ihast!

I dette Øieblik sendes mig følgende Vers til Afsked.

Naar Strængen springer og den stærke Klang

Forkynder Verden at Din Harpe tier,

Saa tone endnu "Hjertets Melodier"

Med Veemod i Din Ungdoms dybe Sang!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 602-04)