Kjøbenhavn den 16de September 1859

Kjære Fru Conferentsraadinde!

min inderligste, hjertelige Tak for de smukke Dage De og Deres Børn forundte mig paa det hjemlige Asmild-Kloster! Alle vare de saa velsignede og gode mod mig, og nu ligger det mig svært paa Hjerte at jeg var saa sygelig, klynkende, at jeg har viist mig fra min allersvageste Side, der hvor hele Omgivelsen var saa uendelig God og deeltagende. Den taabelige Cholera-Angest, som et Par Gange har overfaldet mig, leed jeg under, og man undgaaer dog ikke sin Skjæbne, jeg maa fortælle et lille Fingerpeg her hen.

Jeg tog fra Silkeborg Extrapost til Weile, jeg villde omgaae Aarhuus og Horsens, i Weile saatte jeg mig i Diligensen der kom nordfra og her sad ikke færre end tre Reisende fra Aarhuus, saa jeg kom dog i Berørelse med Folk derfra, fra Kolding reiste jeg i Søndagsmorges, havde meget haardt Veir lige til Korsøer, derfra tog jeg til Ingemanns og naaede i Tirsdags Kjøbenhavn. Jeg bliver her i en 8te à 14 Dage, søger saa ud til Basnæs, hvor jeg tænker at nedskrive de friske, rige Indtryk jeg hjembringer fra Jylland.

Den mageløse Godhed og Opmærksomhed man har viist mig her vil jeg aldrig glemme, men hvad der saa aldeles overraskede mig var det Beviis paa Velvillie mine unge Veninder i Viborg viiste mig, at gaae omtrent en heel Miil ud af Veien og endnu engang forunde mig Lev vel! Jeg brast i Graad der ved, mit Hjerte blev opfyldt af Glæde og Hellighed. Hils Frøken Laub og hendes Søster, beed hende bringe min gjentagne Tak til de andre unge Veninder, jeg ønsker og tænker paa hvorledes jeg engang skal kunne takke dem ret hver især. Siig at de have uendelig glædet og bevæget mig! de have sandeligt kastet Solskin i mit Hjerte. Deres Naade vil ogsaa bringe Hilsner fra mig ikke blot til Asmild Klosters vestre Fløi, men med til Møllen og til Bruuns Haab.

Deres Svigersøn Swane skriver jeg til imorgen, om ham, hans Kone og Børn talte jeg meget hos Ingemanns hvor de to kjære Gamle have saa megen Deeltagelse og Hjertelag. Af alle Præstegaaarde jeg har seet er rigtignok den i Hjermind den hyggeligste og hjemligste, der er Aands og Livs Solskin derinde. Naar Deres Naade kommer til Kjøbenhavn faaer jeg det vel at vide, at jeg kan glæde mig ved at hilse paa Dem og Deres Mand.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm