Dato: 19. september 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Jørgen Swane
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 19. Sept. 1859

Kjære Ven!

Næsten en Uge har jeg været i Kjøbenhavn og først nu kommer mit Brev til Dem, men jeg havde mange Besøg. Theaterstykker at læse igjennem, en heel Deel at tage vare, saa at Tiden fløi og flyver; kun til Deres Svigermoder har jeg faaet skrevet, dog idag skal og maa De have Brev, daglig var De og Deres i min Tanke, tidt vil jeg huske paa de hyggelige Timer i Deres velsignede Hjem.

Tak kjære Ven for den Hjertelighed, De og Deres Kone modtog mig med, det Venskab og al den Deeltagelse der saa rigeligt vistes mig. Jeg følte ret at jeg var i et lykkeligt Hjem, forstod hvor rigt Livet kan være hos en fortrævveligt (sic!) Hustru og søde Børn og uagtet der altid ved en saadan Forstaaen kommer mig Veemod i Sindet, saa løftede den sig her i Glæde over at det var Venner der fortjente denne Lykke! hvor eensom sidder jeg ikke nu i Kjøbenhavn i al den Tummel, i al den Afvexling kan der ogsaa siges; i Præstegaarden ved Lyngbankerne kan man leve lykkeligen i et Hjem, som det Gud har givet Dem! Hils kjærligt Deres Kone og alle Børnene.

Mageløse gode var man mod mig paa Asmild Kloster, jeg ærgrer mig derfor over at jeg havde min sygeliggjørende Cholerafrygt, der viste mig fra hele min pjankede Side. Frygten forsvandt først efter at jeg fra Silkeborg havde taget Extrapost til Weile og der taget videre Plads i Diligensen nordfra, i Vognen kom lige fra Aarhuus tre Reisende, saa at jeg dumpede lige ind i "Berørelsen", men da jeg saa var i det, saa gik Frygten sin Vei.

De unge Damer jeg lærte at kjende i Viborg vare saa elskelige og gode mod mig, langt ude paa Veien, da jeg tog bort, saa jeg dem endnu engang, de vare gaaede saa langt for at sige Lev vel! Det rørte mig til Taarer. Frøken Laub maa Deres Kone særligt hilse fra mig; over Kolding gik jeg forrige Søndag med Dampskbet til Korsøer i et meget haardt Veir, blev saa et Døgn i Sorø hvor jeg da maatte fortælle Ingemanns om Dem og Deres, fortælle om Præstegaarden i Hjermind.

Naar De nu uddeler mine Hilsener, da hils ogsaa den gamle Paster Bjerregaard og tilføj en Hilsen fra hans Ven Geheimeraad Collin, der glædede sig meget ved, gjennem mig at høre om ham. Jonna Stampe mistede igaar sin yngste lille Pige. Barnet døde af Hjernebetændelse; Jonna er meget nedbøiet, hendes Moder og Fader er ude hos hende.

Ved min Ankomst til Kjøbenhavn fik jeg Brev fra Christiansfeldt, den unge Tydsker jeg fortalte Dem om og hvis danske Breve interesserede Dem, var netop i Christiansfeldt den Dag jeg var i Kolding, havde jeg anet det jeg havde da strax kjørt der hen. Han er som Hernhutlærer blevet ansat i England og paa Reisen derhen besøgte han i to Dage sine Forældre i Christiansfeldt.

Jeg tænker paa om en 14 Dage at flyve en Ugestid ud til Basnæs, men forresten bliver jeg nok rolig her i Byen Vinteren over. Lev nu vel! Gud bevare og glæde Dem, Deres Kone og Børnene.

Hjerteligst

H. C. Andersen

Til Hr. Pastor J. Swane

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost