H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Mathilde Fibiger til H.C. Andersen 29. oktober 1859

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 29. oktober 1859
Fra: Mathilde Fibiger   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Løverdag den 29. October 1859

Jeg stoler baade paa den Godhed, De har viist mig selv, og paa den hjertelige Interesse, som jeg veed, at De har for min Søster, idet jeg henvender mig til Dem for hendes Skyld. Jeg var allerede i Sommer, den Dag, De besøgte mig, nær ved at bede Dem om ogsaa at gaae hen til hende, da jeg vidste, at det vilde være hende en stor Glæde; men jeg havde ikke Mod dertil. Nu derimod, da hun trænger til Hjælp og vil have saa usigelig godt af at møde Deltagelse og Interesse, betænker jeg mig ikke paa at bede Dem derom. Den lille Bog, som følger med, er skrevet af hende, og da jeg netop har tænkt, at De i denne Henseende maaskee vilde tage Dem af hende, ønskede jeg, at De skulde læse den, førend De seer hende, da jeg troer, at den vil vække Deres Interesse for hende i en Retning, som De endnu ikke har kjendt hos hende. Hun har udgivet flere Bøger, men uden at de have gjort mindste Opsigt, paa "rettroende Eventyr" nær, som blev meet omtalt i Bladene, men ikke havde saamegen Afsætning, at den samme Forlægger ivl modtage et nyt Manuscript. Det er, som Omstændighederne havde sammensvoret sig imod hende. En total Ubehjælpsomhed hos hende selv i Forretningssager, skjødesløse Commissionærer og Mangel paa Held, som netop udfordres i høi Grad, naar en Bog af en Forfataterinde skal gjøre Lykke. Jeg har tæntk meget paa, hvorledes man kunde faae dette til at tage en anden Vending; thi det ligger mig ganske anderledes paa Hjerte, end nogensinde noget af mit Eget har gjort, fordi jeg sætter hendes Begavelse høit over min egen. Min er en Mulighed, som ikke bliver til Virkelighed, hendes en Virkelighed, som blot har ondt ved at gjøre sig gjældnede. Men hvis dette lykkedes, trods Alt, hvad der stiller sig iveien, vilde det have en langt større Betydning end Anerkjendelsen i og for sig, da det vilde være det væsentligste Middel til, at en større Plan, som ligger hende meget paa Hjerte, kunde udføres, da det er det eneste Middel til, at han kunde bestride Omkostningerne derved. Hun har isinde at tage fra Hospitalet og tage et Par ganske smaae Børn af dem, der ere under Fattigvæsenet til sig. Saa vil hun leve ligesaa tarveligt, som om hun var deres Moder, og opdrage dem til at være Tjenestepiger, og istedetfor at de ellers gik forsømte og forladte omkring, vilde de i deres Barndom have et Hjem, hvor de bleve kjærligt og hensigtsmæssigt opdragne. Hun kan ellers selv langt bedre end jeg udvikle alt dette; men det er lettere for hende, at Sagen selv er Dem bekjendt iforveieen.

Jeg seer med Forskrækkelse, at jeg har skrevet saa langt uden endnu at have sagt mere end det Halve. Jeg er træt og bedrøvet - thi dette sætter mig altid i en forunderlig Bevægelse - og kan hverken tænke sammenhængende eller udtrykke mig klart. Men De vil nok læse det med et venligt Sind! De har maaskee selv følt, at man ikke kan være veltalende, naar Hjertet er rigtig tungt.

Jeg vilde selv have skrevet en Anmeldelse og have gjort opmærksom paaa disse Børnebøger: denne og en tidligere "for Børn, som kunne læse paa egen Haand" nu til Juul. Men er det ikke muligt, at De vil tage Dem lidt heraf og i det Hele hjælpe hende, naar hun ønsker noget Nyt udgivet? Hun har begyndt at skrive for længe siden og har Meget liggende, og hvis det blot kunde komme rigtig igang, vilde det blive en betydelig Hjælpekilde for hende.

Vil De ikke nok lade mig vide, om De vil opfylde vort Ønske og besøge hende en Dag for at tale med hende om alt dette og, hvis det ikke genereer Dem, bestemme det med det Samme, hvornaar hun maa vente Dem. Hendes Dag er saa kort,at hun ikke godt kan tage imod Besøg efter halv tolv om Formiddagen; men jeg haaber, De ikke vil betragte dette som en Hindring. Jeg boer ikke længer der, hvor De besøgte mig i Sommer, men i Larsleistræde Nr. 157 i Stuen.

Med den hjertelige Bøn, at De med Venlighed vil modtage, hvad jeg kun saa usammenhængende og slet har kunnet udtrykke, slutter jeg mit lange Brev.

Deres hjerteligt hengivne

Matilde Fibiger

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost