H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Maximilian II 16. november 1859

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. november 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Maximilian II
Sprog: dansk, tysk.

Kjøbenhavn den 16 Novbr. 1859.

Deres Majestæt

har forundt mig en glædelig Overraskelse, en lyksalig Dag, ved Deres kongelige Brev og hjertelige Naade mod mig; saaledes at være erindret af en ædel, aandfuld Konge rører mig dybt, løfter mig og bøier mit Hjerte taknemmeligt mod Deres Majestæt. Den kongelige Skrivelse vil jeg gjemme mellem de kjæreste Erindringer; den skal have Plads ved den Hyldeblomst, som Deres Majestæt plukkede og gav mig paa den lille ø i Wallersøen, hvor jeg første Gang nød den Lykke at see og tale med Kong Max. Hvor tidt kalder jeg ikke tilbage i Tanken de for mig lykkelige Dage paa Hohenschwangau!

De sidste Aar have bragt mig megen Lykke: stor, næsten for stor Anerkjendelse i mit Fædreland, og mine Skrifter blive i Udlandet mildt bedømte, hjerteligt modtagne! Gud har tildeelt mig saa uendelig stor Lykke, og jeg erkjender det i dyb Taknemmelighed! - I det lille Danmark er Oplaget af Bøger naturligviis ikke stort; men i de sidste Aar trykkes dog af mine »Eventyr og Historier« fire til fem tusinde Exemplarer; min nyeste Digtning hører til denne Samling: »En Historie fra Klitterne«. Hele Sceneriet er et Udbytte af et Besøg sidste Sommer i den meest eiendommelige Deel af mit Fædreland: Vestjylland op til Skagen. Naturen er saa usædvanlig her; fra østkystens prægtige Bøgeskove, hvor Ørnen endnu bygger og de sorte Storke boe, kommer man paa udstrakte Lyngheder, hvor Oldtids Kjæmpegrave løfte sig i talløs Mængde; Ørkenens »Fata Morgana«viser her sine Luftbilleder; Vestkysten frembyder grønne Enge og mægtige Sandklitter, der med savtakkede Spidser løfte sig som en Alperække, et Værn mod det rullende Hav. Her har jeg tilbragt Sommeren, besøgt Landets nordligste Spids: Skagen, hvor Nordsø og Kattegat brydes mod hinanden, hvor, som i Eventyret om den sovende Skov, Kirken, tilføgen af Flyvesand og overvoxen med Klittjørn og vilde Roser, frembyder et eget Skue med kun Taarnet ragende op af Sandklitten; Byen har ikke Gade eller Stræde, Husene ligge, som de kunne, mellem Sandbølgerne, og Toug, spændte fra Vragstykke til Vragstykke, vise Veien. Her i denne Natur har jeg Sceneriet for min nyeste Digtning, deri mit Modersmaal udkommer ved Juletid, og, jeg vil haabe, meget snart efter gjengiven paa Tydsk! Hvor lykkeligt, om jeg engang forundes at læse dette for Deres Majestæt! Min Længsel og Tanke er, at Gud lader mig leve og endnu engang komme til Bayern og kunne udtale for Deres Majestæt, hvor varmt mit Hjerte slaaer i Taknemmelighed for det ædle Kongepar, som har forundt mig, den Fremmede, saa megen Naade. Den høie, hædrende Orden, Deres Majestæt forunder mig, vil fornemme mit stærke Hjertelag. Den 21 November er inderligt og med Bøn til Gud min Tanke hos Dem, høie, ædle Konge! Gud glæde og velsigne Deres Majestæt!

I allerdybeste Ærefrygt

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kopenhagen, 16. Nov. 1859

Euer Majestät

haben mir eine freudige Ueberraschung, einen glücklichen Tag durch Ihren königlichen und herzliche Gnade für mich enthaltenden Brief bereitet; auf solche Weise von einem edlen, geistvollen König erinnert zu werden, rührt mich tief, erhebt mich und erfüllt mein Herz mit Dank gegen Euer Majestät. Das Königliche Schreiben werde ich zwischen den theuersten Erinnerungen bewahren; es soll Platz neben der Haideblumen haben, die Euer Majestät pflückten und mir auf der kleinen Insel Wattersee schenkten, wo ich das erste Mal das Glück hatte, König Max zu sehen und mit ihm zu sprecehn. Wie oft rufe ich nicht in Gedanken die für mich glücklichen Tage auf Hohenschwangau zurück!

Die letzten Jahre haben mir viel Glück gebracht: große, fast zu große Anerkennungen in meinem Vaterlande und meine Schriften werden im Auslande milde beurtheilt und herzlich aufgenommen! Gott hat mir ja unendlich großes Glück zugetheilt und ich erkenne es in tiefer Dankbarkeit! - In dem kleinen Dänemark ist die Auflage von Büchern natürlicherweise nicht groß, aber während der letzten Jahre werden doch meine Märchen und Geschichten in 4 bis 5000 Exemplaren gedruckt: meine neueste Dichtung gehört zu dieser Sammlung: "Eine Geschichte von den Dünen". Die ganze Scenerie ist die Ausbeute eines Besuches während des letzten Sommers in dem eigenthümlichsten Theil meines Vaterlandes: Westjütland bis hinauf nach Skagen. Die Natur ist hier so ungewöhnlich; von den prächtigen Buchenwäldern der Ostküste, wo der Adler noch haust und die schwarzen Schwäne wohnen gelangt man auf ausgedehnte Haidestrecken, wo Hünengräber in zahlloser Menge sich erheben; die Fata morgana der Wüste zeigt hier ihre Luftgebilde; die Westküste weist grüne Wiesen und mächtige Sanddünen auf, die sich in zackigen Zpitzen wie eine Alpenreihe erheben, eine Wehr gegen das rollende Meer. Hier habe ich den Sommer verbracht und die nördlichste Spitze des Landes Skagen besucht, wo die Nordsee und das Kattegat sich an einander brechen; wo wie im Märchen von dem schlafenden Walde die Kirche vom Flugsand verweht und mit Dünendornen und wilden Rosen überwachsen, eine eigenthümliche Schau darbietet und nur der Thurm aus dem Sande hervorragt; der Ort besitzt keine Straße oder Gasse, die Häuser liegen zerstreut zwischen den Sandwogen und Taue, die von Wrackstück zu Wrackstück ausgespannt sind, zeigen den Weg. Hier in dieser Natur habe ich die Scenerie meiner neuesten Dichtung geholt, welche in meiner Muttersprache zur Weihnachtszeit erscheinen wird, und ich will hoffen, sehr bald ins Deutsche übertragen werden dürfte. Wie glücklich wäre ich, wenn es mir einst vergönnt wäre, diese Dichtung Euer Majestät vorlesen zu dürfen! Meine Sehnsucht und mein Gedanke ist, daß Gott mich leben und mich noch einmal nach Baiern kommen lassen möge, um vor Euer Majestät aussprechen zu können, wie warm mein Herz in Dankbarkeit für das edele Königspaar schlägt, das mir, dem Fremden, so viel Gnade erwies. Der Hohe, mich ehrende orden, den Euer Majeståat mir verliehen haben,w ird meinen starken Herzschlag vernehmen. Am 21. November ist mit Gebeten zu Gott mein innigster Gedanke bei Ihnen, hoher edler König! Gott erfreue und segne Euer Majestät!

In allertiefster Ehrfurcht

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

[Kladde:] til Kongen af Bayern

Deres Majestæt

har forundt mig en glædelig Overraskelse, en lyksalig Dag, ved Deres kongelige Brev og hjertelige Naade mod mig, saaledes at være erindret af en ædel, aandfuld Konge rører mig dybt, løfter mig og bøier mit Hjerte taknemmeligt mod Deres Majestæt [overstr: hvor ofte erindrer jeg ikke de]. Den kongelige Skrivelse vil jeg gjemme mellem de kjæreste Erindringer; den skal have Plads ved den Hyldeblomst, som Deres Majestæt [overstr: gav] plukkede og gav mig paa den lille ø i Wallersøen, hvor jeg første Gang nød den Lykke at see og tale med Kong Max, hvortidt kalder jeg ikke tilbage i Tanken de for mig lykkelige Dage paa Hohenschwangau!

De sidste Aar have bragt mig megen Lykke: stor, næsten for stor Anerkjendelse i mit Fædreland, og mine Skrifter blive i Udlandet mildt dømt, hjerteligt modtagne! Gud har tildeelt mig saa uendelig stor Lykke, og jeg [føler rettet til:] erkjender det i dyb Taknemmelighed! I det lille Danmark er Oplaget af Bøger naturligviis ikke stort; men i de sidste Aar trykkes af mine Eventyr og Historier dog fire til fem tusinde Exemplarer; min nyeste Digtning hører til [overstr: en saadan S] denne Samling: en Historie fra Klitterne. Hele Sceneriet er et Udbytte af et Besøg sidste Sommer i den meest eiendommelige Deel af mit Fædreland: Vestjylland op til Skagen. Naturen er saa usædvanlig / her. Fra Østkystens prægtige Bøgeskove, hvor [overstr: dybe Indsøer] Ørnen endnu bygger og de sorte Storke boe, kommer man paa udstrakte Lyngheder, hvor Oldtids Kjæmpegrave løfte sig i talløs Mængde; Ørkenens Fata-Morgana, viser her sine Luftbilleder; [overstr: hele] Vestkysten [overstr: er derimod et Ørken] frembyder grønne Enge og ud mod Havet mægtige Sandklitter, der med savtakkede Spidser løfte sig som en Alperække et Værn mod det rullende Hav, her [overstr: og] har jeg tilbragt Sommeren, besøgt Landets nordligste Spidse Skagen, hvor Nordsøe og Kattegat brydes mod hinanden, hvor som i Eventyret om den sovende Skov, Kirken tilfyget af Flyvesand og overvoxet med Klittjørn og vilde Roser, frembyder et eget Skue, kun Taarnet rager op af Sandklitten; Byen har ikke Gade eller Stræde, Husene ligge som de kunde mellem Sandbølgerne, og Toug spændte fra Vragstykke til Vragstykke viser Veien, her i denne Natur har jeg Sceneriet for min nyeste Digtning, der i mit Modersmaal udkommer ved Juletid og jeg vil haabe meget snart efter gjengivet paa Tydsk! hvor lykkeligt [overstr: vil jeg være], om jeg engang forundes at læse dette for Deres Majestæt! min Længsel og Tanke er, at Gud lader mig leve og endnu engang komme til [overstr: München] Bayern og kunde udtale for Deres Majestæt hvor varmt mit Hjerte slaaer i Taknemlighed for det ædle Kongepar, som har forundt mig, den Fremmede, saa megen Naade. Den høie, hædrende Orden, Deres Majestæt forunder mig, vil fornemme mit [hengi rettet til:] stærke Hjerteslag. Den 21 November er inderlig og med Bøn til Gud [overstr: hos Deres Majestæter] min Tanke hos Dem, høie, ædle Konge! Gud glæde og velsigne Deres Majestæt!

I allerdybeste Ærefrygt

A.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 759-60)