Dato: 24. november 1859
Fra: Ilia Fibiger   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fred.Hosp. den 24. November 1859

Jeg er rigtignok ikke noget Forretningsmenneske, og mine Ideer komme ikke som Deres Mottoer, naar jeg skal bruge dem. Først noget efter at De var gaaet, faldt det mig ind, om vi ikke helst burde kalde Stykket "Hr. Sonnes Frieri". Jeg vil nødig allerede i Titelen have Opmærksomheden henvendt paaa Svanhild; det synes mig charakteristisk, at hun fra først af staaer lidt i Skygge, halv overseet af den jordisk skrøbelige Ungdom og Friskhed, intil hun, just under Forholdenes Tryk, træder frem og fordunkler denne ved Evighedsungdommens sandere og renere - om end fattigere - Skjær.

Det var Ideen. Forretningssagen, som jeg hver Dag har foresat mig ikke at glemme, var, at jeg vilde bede Dem overlade Rollebesætningen aldeles til Theaterdirectionen. Dette skal, har jeg seet af Herz's ugenlige Blad, udtrykkelig anføres ved Indsendelsen.

Og endnu en Ting, hvis det bare ikke er for silde. Jeg kan næsten aldrig forstaae, formaae at skjelne, hvad der i min egen Følelse er for eller imod et Forslag, som pludselig gjøres mig. At sige, naar det indeholder noget Rigtigt; er det galt, saa føler jeg det strax. Saaledes Deres Forslag, at tage de forkeerte Ordomsætninger bort. De vilde gjøre mig en Tjeneste ved at omordne de værste, dem, der svare til den, De viste mig paa første Side, kun ikke i den pathetiske Scene melem Svanhild og Sonne i fjerde eller femte - jeg troer nok, femte Akt.

Har De allerede givet en Afskriver Stykket, saa faaer det jo være. Jeg vil da, sm sædvanligt , trøste mig med min Skjæbne. Natur ist Schicksal, siger en Digter, som idetmindste engang var meget berømt.

Og saa kun tusinde Taksigelser. Jeg haaber, at De har været saa artig at svare Kongen af Baiern - var det ikke Baiern - paa hans Skrivelse. Jeg vilde spurgte Dem derom igaar, men saa som der nogle Sandbanker iveien.

Deres taknemlig hengivne

Ilia Fibiger

Skulde De finde, at de Smaating, jeg sendte til Illustreret Tidende, vare for ubetydelige, saa send mig dem endelig tilbage. Jeg troer nok, jeg har noget Bedre, men jeg vil saa nødig ud med det Bedste først.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost