Dato: 16. december 1859
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[16.12 1859]

Kjære Andersen, vil De vel spilde Deres Tid paa at læse noget nesten ulæseligt fra et Væsen, der i 30 Aar har skattet og beundret Dem? Skriften, veed jeg nok, er næsten ulæselig, og Indholdet nesten forvirret da Umagen, jeg har for at faae Ordene paa Papiret, forvirrer mig. Jeg er henrykt over det første Stykke, som er hvad en Digters Arbeider altid skulde være: et Nødvendighedens Foster, man føler at De ikke kunde lade være at skrive.

Det rene, sande Digtervæld sprudler fra hver Linie, Det er et Mesterværk som altid vil bestaae og erkjendes af kommende Slægter*

Barnet i Graven er særdeles rørende og træder her poetisk frem men istedetfor den almægtige Tid som jeg, af Erfaring veed ogsaa bringer den trøstesløse Moder tilbage til sine Pligter

Over Deiligheden er der leet i Præstegaarden meer end i det sidste Aar; jeg hilste i Mama min gamle Veninde hvis Datter var Primula veris og Belladonna paa Ballet, hun fortsatte dog Sophie tager ret feil naar hun troer Trinene i Himlen ere, som Trinene paa Ægyptens Pyramider.

I det sidste Stykke have vi [vi] beundret Deres vidunderlige Blik for Alt endog det uldne Lagen, Bonden skjuler bag Omhænget, har De seet. Det er ubegribeligt, hvor De gjemmer det Alt og veed at anvende det.

Saa gjerne vilde jeg sige Dem et rigtigt, udførligt Tak for Deres, saa inderlig kjærkomne Bog. Min Aand har endnu Kraft til skjønne paa hver Skjønhed, mit Hjerte har endnu Følelse nok til at gjemme i sit bedste Gjemme hver reen Følelse som udtaler sig i den; men Øjets Seekraft er borte. Haandværksmanden standser med sit Arbeide naar Værktøiet er borte, saadan maa den Blinde frasige sig enhver fjern Forbindelse. Disse Linier blive den sidste synlige Tak De faaer fra mig; men kjære, høitagtede Ven, vær vis paa at mine Tanker maaske endnu tiere er beundrende hos Dem, end naar De synlig fik Bevis paa min Paaskjønnen.

d17de

God Morgen, kjære Andersen! i Nat har jeg ret gjennemgaaet Deres Bog og da bærer det første Prisen, I det er skrevet om Alt [?] være at sprudle, saadan maa Digteren stundom, naar den sande Aand opfylder ham nedskrive sine Følelser og Tanker som da gjenklinge i Tusindes Følelser.

Jeg er overbevist om at det er skrevet samme Aften, som De beruset af Tonernes Magt kom {kom} hjem i den stille Bolig. Da Fiolinen er mit Yndlings Instrument fulgte jeg Dem saa ganske jeg hørte Kildens Rislen og Fuglenes Jubelsange og jeg takkede [og jeg takkede] Gud for Digteren der kunde hensættes os i saadan lyksalig Stemning. Jeg seer ikke hvad jeg skriver, De vist heller ikke derfor lad mig holde op skjønt jeg havde saa meget [meget] at sige Dem. Naar jeg, ved at udstrøe et af Deres Guldkorn til En eller Anden har følt mig lykkelig, maa jeg altid tænke paa den Fylde af Lyksalighed De maa føle ved, af eget Væld at udøse til Tusinde. Barnet i Graven gjorde det Indtryk paa mig som det maa gjøre paa enhver Moder der har mistet sit Kæreste, Modren gaaer vel atter til sine Pligter men Smerten kvæles aldrig aldrig! De har udtrykt den med ubegribelig Sandhed.

I Deres Deilighed saae jeg igjen den længe forglemte Frue som bandt Forklædt om Hebe ved Fyrstens Ankomst. Derfor er Deres Skildringer saa sande fordi de ere grebne af Livet Sophie tager Feil naar hun tiltror Clara saa store Fremskridt; i Himlen ere Trappetrinen ikke som paa Ægyptens Pyramider, nei de ere vist vore smaa Trin, som vi kun forstaae at stige op af, og stakkels Clara skulde op af mange! Den Yttring der bragte mig til at lee som jeg ikke længe har leet, var Mamas Angest for selv at blive en Madonna ved at see de mange.

Natur Beskrivelserne i Klitterne, og hele Folkelivet er Sandhed til det Ubegribelige, hvor har De saa hurtig kunnet opfatte det saa ganske jeg fulgte Dem Skridt for Skrid og det var Alt sandt. Tak for hvert Ord og tak for det mangeaarige Venskab, bliv længe her paa Jorden!

Deres S Læssøe

*Moder beder mig tilføie den Anm til Pyramiderne at da der er 6 Alen imellem Trinene paa Pyramiderne, er der ikke mange Trin at komme opad, men i Himlen skal mange Trin gjennemgaaes.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost