H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 20. december 1859

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 20. december 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

315. Til E. Collin.

Basnæs ved Skjelskjør den 20 December 1859.

Kjære Ven!

For en Timestid siden kom jeg her til Basnæs, hvor Alt er meget stille, Veiret dertil graat og da min Stemning trænger til at udtale sig skriver jeg strax og skriver til Dem; jeg havde ret tænkt at aande frit naar jeg kom fra Byen, bort fra Politik og alle smaa Rivninger, jeg var egentligt løftet op til et godt Humeur i den sidste Tid, men jeg er for Øieblikket lidt ude af den gode Ligevægt. Jeg har altid, og her kan jeg sige: det forbandede Held altid at skulle læse og finde i Bøger og Blade Alt hvad der vedrører mig, eet Blad dog, har jeg aldrig seet i og det er »Rigsdagstidenden«, men saa skal Folk strax fortælle mig hvad der staaer i den. Allerede i forgaars nede i Sorø kom Præsten Zeuthen og sagde, »jeg seer af Rigsdagstidenden at Tscher­ning er Dem imod i Folkethinget, at De ikke faaer de 400 Rdlr der var til­ tænkt Dem«. Nu maatte jeg naturligviis læse Bladet og fik om ikke just dette selv, saa et trykt Uddrag deraf, hvoraf jeg seer at virkelig Tscherning kuldkaster Indstillingen og at Hr Zahle idetmindste vil at man skal dele Til­læget mellem mig og en Mand, der »som Digter har virket for Tids Udvik­lingen her hjemme«, det skal være Claudius Rosenhof; jeg under ham alt Godt, men synes dog at det er sælsomt at vi to som Digtere skulle nævnes sammen her i Danmark. Da Biskop Monrad talte til mig om, at jeg skulde stilles lige med Christian Winther, Hertz og Paludan-Müller, fyldte det mig ikke stort, men nu Sagen kom vissere frem, begyndte jeg dog at glæde mig, føle mig endnu mere sikkret og tryg for min Fremtid, jeg vilde nu med 1000 Rdlr og hvad jeg selv erhvervede, have kunnet ført et sorgfrit virksomt Liv; jeg havde da fuldkommen nok som ene Menneske; nu kan jeg ikke skjule at det ærgrer mig, at man ikke finder mig den samme Under­støttelse værd, som de tre Ovennævnte, og endelig at jeg drages sammen med Claudius Rosenhof; imorges da jeg ved Sorø steeg paa Jernbanen, bragte Postbudet mig et Brev fra Kjøbenhavn, det var seer jeg med Fod­posten sendt til Deres Fader, som har været saa god at skikke det til mig, dette Brev har i og for sig ikke Noget at betyde, men i min Stemning blev jeg just ikke opklaret, det var noget Vrøvl fra en Bøssemager, der ikke har forstaaet Historien fra Klitterne og seer kun Ulykke paa Ulykke, »ligesom i Wildts Romaner«; Mennesket har ikke forstaaet hvorfor jeg har op­stillet disse, hvad Lyst og Godt der kommer som Resultat derfra; og saa ender Brevet med et Digt til Claudius Rosenhof, uden nogen Forbin­delse; »Vrøvl det Hele«.

Tilgiv nu at jeg giver Dem alt dette, men jeg har Ingen jeg kan udtale mig her for og uagtet De ikke kan svare paa det, saa er det dog at faae lidt Luft naar det kommer paa Papiret. Det er ret kjedeligt at Monrad, som indstillede mig, reiste bort, deri ligger Svagheden ved min Sag.–

Nu da jeg saaledes er opfyldt af Formue Tanker, forstaaer De vel bedst at jeg længes efter at høre hvad jeg er i Besiddelse af, hele min Formue ved Aarets Ende, iberegnet de 400 Rdlr jeg bragte Dem forleden.–Naar De, efter Løfte, er saa venlig at nedskrive mig dette, tjen mig da i, at ud­pege hvor meget jeg aarlig har i Renter af det som staaer fast, at jeg deraf kan see hvor meget389 mit Aarlige med de 600 tilstaaede Rdlr er, at jeg har. Det er saa temmeligt min Bestemmelse i næste Aar at reise bort og blive et heelt Aar ude, dog Fred og Ro, Midlerne ikke at forglemme, ud­fordres.–

Ingemann og hans Kone fandt jeg sunde og glade; paa Academiet op­førte Eleverne Eventyr paa Fodreisen, jeg saae deraf to Acter; en Søn af den afdøde Saint Aubin udførte den muntre unge Pige i Stykket og saae meget smuk ud.–Det var særdeles koldt hos Ingemanns, her paa Basnæs ere Værelserne mere varme, her har jeg igjen mine to smukke Værelser ud til Søen, men jeg har endnu ikke seet den siden jeg kom, saadan en Taage er det. Hils Deres Kone, samt Louise og Jonas! Glædelig Juul, tak for det hengaaede gamle Aar. Deres trofast hengivne

H. C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost