Dato: 21. december 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 21 December 1859

Kjære Ven!

hjertelig Tak for de to behagelige Dage jeg tilbragte hos Dem og Deres Kone, jeg vilde endnu bedre have nydt denne Tid havde jeg ikke faaet at vide at Folkethinget ikke vil stille mig mellem vore tusindrigsdalers Poeter; jeg kan ikke nægte at efter at Monrad havde sagt mig at jeg var indstillet glædede mig ved den Behagelighed de fire hundred Rigsdalers Tillæg lovede; jeg var da fuldkommen sikkret og tilfreds hvad mit Udkomme angik; jeg kommer vel nok igjennem, men hvad man har, det har man. Ude paa Jernbanen, da jeg forlod Sorø, fik jeg et Brev fra Kjøbenhavn, / een mig ubekjendt "Bøssemager", skrev mig lidt næsviist til om min Historie fra Klitterne, at det var kun Ulykke paa Ulykke og det vilde man dadle naar det var Johannes Wildt, der havde skrevet det; Mennesket har ikke forstaaet hvorfor disse Ulykker dynge sig sammen og nu endte Brevet med et Digt til "Claudius Rosenhoff", hvorfor jeg skulde have det, indseer jeg ikke, uden ved at tænke paa om man i Folkethinget har nævnet ham som den Digter der burde have hvad Monrad indstillede mig til. Iøvrigt var det et uforstaaeligt Brev.

Veiret var ellers smukt her til Basnæs, Solen skinnede, dog da jeg naaede Gaarden kom fra Søen en kold, tyk Taage, saa dødskoid, her / er ogsaa meget stille paa Gaarden, og jeg var iaftes lidt forstemt. Idag skinner Solen, Isen ligger langt ud, men jeg seer dog de skumhvide Bølger, som vælte sig, det blæser en Storm, som om Alarmtrommen gik under mine Vinduer; jeg har slet ikke Lyst til at gaae ud i Dag og al den Friskhed jeg ved Udreisen følte til Digtning er ligesom kuldfrosset ved Tschernings Tryk, men det gaaer nok over, faar jeg i Julegave af vor Herre en ny uventet Digtning, saa løftes jeg igjen og mod den Guldregn, kan vel Folkestemmen hæve sig, men ikke henveire. - Hils Wilsters, Boyesens og Zeuthens fra mig. Glæd mig ved Julen med et lille Brev. Tak for Deres trofaste Sindelag mod mig! Gud glæde og bevare Dem og Deres velsignede Kone.

Hjerteligst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 558-60)