H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Edvard Collin til H.C. Andersen 22. december 1859

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. december 1859
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

316. Fra E. Collin.

22 Decbr. 1859.

Jeg vil besvare Deres Brev lige paa Stedet, da De synes at trænge til en Røst herfra.–Naar man er oplagt til at ærgre sig, finder man altid en Anledning, ja, man leder endog efter den; dersom De har opsøgt Magister Zeuthen, er det intet Under at De har Grund til Ærgrelse; thi han har jo altid ærgret Dem. Den omhandlede Begivenhed, som sætter Dem i Bevægelse, er mig ganske vist bekjendt af de andre Blades summariske Referater, men jeg har,–og det gaaer vist de Fleste saaledes'ndash;ikke læst Ordene selv i Rigsdagstidenden; thi fra den ene Side betragtet, er det jo ligegyldigt, hvor høit 2 enestaaende Bondevenner sætter Dem som Digter, og fra den anden Side'ndash;den oekonomiske'ndash;har saadant Mundsveir under en første Behandling af en Finantslov intet at betyde; det maa først vise sig om Udvalget rører ved saadanne Detailler i Forslaget. Skeer dette ikke, ere de faldne Yttringer aldeles forsvindende, og De maa være Venner og Fjender taknemmelig for, at dette Thema ikke er videre behandlet i de andre Blade; thi dette kunde let lede til Undersøgelser af Deres private'ndash;oekonomiske'ndash;Forhold, hvilket vilde være ganske anderledes krænkende, end det at to Folkethingsmænd harmonere med den Bøssemager, som nylig skrev Dem til. Altsaa foreslaaer jeg, at Spørgsmaalet, om vi skulle ærgre os, opsættes til Foretagelse efter Finantslovens 3die Behandling.

Om Zahle har tænkt paa Cl. Rosenhoff, skal jeg lade være usagt; denne Conjectur hører jeg nu første Gang, men den er ikke gal; thi en politisk Æsthetiker som Zahle maa aabenbart foretrække Rosenhoff for Dem. Dersom Rigsdagsmanden H. M. Petersen vidste, at jeg skriver Viser, vilde han, formedelst sin store Interesse for Stempelvæsenet, upaatvivlelig foretrække mig som Digter for Dem.–Men forresten har jeg hørt ymte om, at der tænkes paa at gjøre noget for Carl Bernhard; dette har det for sig, at han af sit ringe Annuum (jeg troer 500 R.) maa udrede 300 R. aarlig for at betale sin afdøde Broders Gjeld til Statskassen, hvilken han overtog. Endelig maa jeg erindre om, at det ikke kan fordres, at Størrelsen af disse Annua nøiagtig skal maales efter Digterstørrelsen.–

Dersom De fremdeles skulde trænge til en afleder for Deres private Smaaærgrelser, som i al Fald ere anteciperede, vil jeg foreslaae Dem at tænke paa Frederiksborg; og dersom det ikke slaaer til, saa er der saameget Andet, som nok kan gjøre en dansk Mand bekymret.

Jeg gaaer nu over til det, derfor Øieblikket er Dem Hovedsagen'ndash;Deres Penge. Disse staae, som Dem bekjendt, deels 1) hos mig, deels 2) i Obligationer, deels 3) i Sparekassen. Med Hensyn til den Sum der staaer hos mig, da har jeg tænkt paa ved et andet Arrangement af mine egne Pengeforhold, at trække mig ud deraf og gjøre Summen paa anden ligesaa sikker Maade rentebærende for Dem. Herom nærmere. Der vil da samtidig være Anledning til ikke at beholde meer i Sparekassen à 3½% end hvad der ønskes disponibelt som Contanter. Men dette Arrangement kan meget vel vente til Deres Hjemkomst hertil; thi Grundlaget for det kan De alene have en Mening om, da det meget bør afhænge af hvilke Dispositioner De har gjort; jeg antager nemlig, at De har gjort en Disposition, saa at Staten ikke i sin Tid skal arve Dem. Men dette er noget, som forøvrigt ikke vedkommer mig.–De eier altsaa:


Capital: 8058 R. hvoraf aarlig:
Capitalsom giver i aarlig Rente
a. hos mig: 2500 R 100 R.
b. Obligat: 1550 R62 R.
c. Sparekassen c. 3600 R 126 R.
d. Contant hos mig 408 R.
288 R.

Da Obligationssummen er nominel, kan Deres Eiendom i contant Pengeværdi anslaaes med en rund Sum til 8000 R.

Efter almindelig Regning kan De heraf, naar det Hele saettes til 4 % Rente, have en aarlig Indtægt af 320 Rdl.


Naar vi til disse320 R.
lægge Deres nuhavende Annuum 600 R.
920 R.
og ansætte Deres Musa til Capitalværdi 10,000 R. som à 4 %
Rente og 2 % Amortisation maa give 600 R.
saa taxerer jeg Dem til aarlig 1520 R.

og saa kan De godt være et heelt Aar borte, uden at røre Deres Capital.

22/12 59.

Deres

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost