Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. december 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 27 December 1859

Kjære Frøken Ørsted!

Julen er hengaaet meget stille herude, ganske som jeg tænkte det, men Veiret har dertil været meget ringere end Julen ellers bragte det. Havet strækker sig stadigt blygraat med en hvid Bræmme opskruet lis langs det mosebrune Land, Skyerne hænge tunge, Alt er saa søvnigt; jeg har slet ikke følt mig i Stem­ning til at nedskrive friskt og levende en eneste Digtning, for dog at gjøre Noget, reenskriver jeg mit Besøg hos Charles Dickens, saaledes som jeg tidligere har nedtegnet det. I Sørø var jeg to Dage hos Ingemanns, de kjære gamle Mennesker vare saa aandsfriske og livlige, Academiets Elever opførte een af Hostrups Comedier, Sangspillet Eventyr paa Fodreise, men overveiende / for mit Humeur blev hvad jeg hørte derude og ligesaa læste mig til i Bladene, at Folketinget ikke begun­stigede at jeg af Monrad var indstillet til at mit Aarlige af Staten, fattes liig med det Hertz, Paludan­Muller og Christian Winther erholdt, det er Tscherning og den unge Hr Zahle der have yttret sig derimod. Da Monrad fortalte mig om at han havde indstillet mig fyldtes jeg slet ikke deraf, men efterhaanden glædede jeg mig dog meer og meer ved den større Uafhængighed jeg følte mig sat i ved at have sikkert 1000 Rdlr aarlig, nu maa jeg lade den Fugl flyve og det synes jeg dog ikke om kan jeg nok mærke! - Det var da en stor Sorg for os Alle med det gamle Frederiksborg Slot, at det saaledes skulde gaae op i Flammer. Underligt er det for mig, at jeg sidst saae det i al sin Deilighed, belyst af den nedgaaende Sol, da jeg med Kongen, nu i Foraaret, / seilede paa Søen og læste der "Waldemar Daa" hvor Vinden suser "fare hen! fare hen!" ­ Saa snart og let, kan en saadan klippefast, aarhundrede stærke Kolos omskiftes! Der ligger megen Alvor i en saadan Begivenhed for os Allesammen i det vi bygge paa det Jordiske! Reise Slottet igjen har Landet nu næppe Midler til, en smuk Ruin vil det blive der i Søen ved Skoven, Digtere i en ny Slægt vil, for deres Tid, fortælle om de rige Sale, om Kroningsstaden, om al den Fest og Glæde her i Aar­hundreder herskede. - I det sidste Nummer af illustreret Tidende saae jeg et Billed af Slottets Brand. I samme Nummer er mit Portræt og en høist velvillig skrevet Biographie; Ingemann har / leveret en smuk Julesang til det samme Nummer og af mig er den lille Historie: "To Brødre". Jeg vil haabe at Deres Onkel hører den læst med samme venlige Sind, som jeg har skrevet den; hils ham hjerteligst og ærbødigst fra mig ligesom jeg osaa tillader mig at sende en Hilsen til Damerne der i Huset. En heel Pose fuld Hilsener til Deres eget Hjem, Moder, Broder, Frøken Scharling den Ældre og den "lille, Forladte", hun har vist ikke engang faaet et Juletræ, men har maatte ladet sig nøie med en Pebernød paa en Pind! ­ hils Christian Scharling og tænk Alle lidt venligt paa Deres meget hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus