Dato: 29. december 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Carsten Hauch
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskør den 29 December 1859.

Ædle, kjære Ven!

Ikke tænkte jeg at skulle glædes herude med Brev fra Dem, netop idet jeg sidder opfyldt af Deres tankevækkende Digtning "Charles de la Bussiere!". De har været saa venlig at sende mig denne Bog, og her ude i Eensomhed, - thi Julen og alle Dagene glide stille hen, uden Besøg, uden Festlighed, da Fru Scavenius ikke er vel, - nyder jeg Deres Digtning; endnu har jeg kun læst henimod Halvdelen; Alt er saa beskueligt, næsten som oplevet, og det gjør godt fra Parises Luft at komme ud i Bjergene, saaledes som De fører os med Tilbageblikket i Charles de la Bussieres tidligere Liv! ethvert Arbeide af Dem, har altid en Tankefylde, en Naturfriskhed, som rykker mig! / saaledes ogsaa her! Under Læsningen satte jeg mig tidt for, at naar jeg havde endt Bogen, vilde jeg skrive til Dem og udtale min Glæde og Tak for den som for det meget Dygtige og Skjønne, De har givet os, og endeligt for Deres Deeltagelse, Deres vedvarende Venskab, for mig. Nu kom Deres Brev, og jeg kan ikke udsætte det med at skrive. De endte Deres Brev i en Forstemthed, i en Stemning, som jeg godt kjender og uagtet dette mit Brev først kommer til Dem overmorgen og De altsaa, haaber jeg har mere Solskin i Deres Sind, synes jeg dog, ligesom ved en usynlig Traad, i det jeg nu skriver, at naae Dem forud med min Tak min varme, inderlige Hengivenhed. De faaer disse Ord paa den sidste Dag i Aaret; lad min Hilsen være Dem en Tak for hver venlig Tanke / i det hengaaede Aar; vær forvisset om, at uendelig Mange stille sende Dem Tak for Deres dybe digteriske Værker. Tiden er ikke for Poesie; men denne maa og vil dog blomstre lige levende og udødelig! Hvad mon det nye Aar ruller op for os Alle? tidt føler jeg ligesom et iskoldt Vindstød fra Begivenhedernes Vinger og føler en øieblikkelig Angest, men snart igjen løfter sig Sindet jeg har udtalt det, troer jeg, i et lille Vers, der kommer paa Søndag i "Illustreret Tidende; men nu kan De læse det her forud!

Nytaarsmorgen.

Et nyfødt Aar paa Verdens strømmen glider

Med Malurtstængel og med Rosenflor.

Hvad faae vi Hver? Bed med Dit Fadervor

Om Kraft i Medgang og naar Hjertet lider!

Stræb i alt Godt, og lad det saa staae til,

I Verden skeer alene, hvad Gud vil.

[Slutningen mangler]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 870-72)