Dato: 30. december 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 30 December 1859.

Kjære Etatsraad Drewsen!

Det var dog et velsignet Brev De igaar sendte mig! Ordene klang ligeud fra Hjertebunden og jeg forsikkrer Dem at Taarer kom mig i Øinene og jeg læste det strax to Gange igjennem. De har ret et rigtigt gammelt dansk Hjerte, saaledes som Dansken skulde have det! gjennem Breve er lyst megen Juleglæde til mig, saa varm, saa levende udtalt Tak for de sidste Eventyr og Historier, navnlig for den fra Klitterne; igaar fik jeg et smukt Digt fra Redacteur Bruun i Hjørring, ham der i Sommer skrev den smukke Sang til mig, Digtet / jeg nu fik, havde han først sendt til Redacteuren af "Fædrelandet", men denne havde nægtet at optage det; eet af Versene peger saa ganske hen paa Historien fra Klitterne:

"Hvor Sandet længst har dækket Kirkens Muur

Og Taarnet rager frem fra Klittens Banker,

Du blev begeistret af en vild Natur,

Et deiligt Syn gik op for Dine Tanker,

Da var det at Dit Seerøie saae

Hiin Kongesnekke med forgyldent Raa,

Da var det at Du hørte Psalmesang

Og Orgeltoner under Kirkens Buer,"

o s v - o s v.

Digtet skal jeg senere vise Dem. - Her er uendelig stille paa Basnæs; Fru Scavenius har sin tunge melankolske Tid, som jeg jo vidste, Ingen kommer her, Dagene glide stille hen, jeg sidder meest paa min Stue og har / saa temmelig løst en stor Brevgjæld jeg var i; ikke færre end sytten Breve, hvoraf tre tydske, har jeg faaet skrevet, men til Digtning har jeg slet ikke været stemt, Veiret er altid graat og tungt; Havens Gange staae med Vand og Glatiis, Markerne ere som en Mose at ælte i; en halv Times vaade, tunge Gang paa Sjapiis og i Regnveir er den eneste Bevægelse jeg faaer; De kan tro at man da dobbelt fornemmer det Solskin der kan lægges ind i et Brev og i Deres, som sagt, var det fuldt op, Guld værd, Hjerteguld! Det er jo deiligt at De har Jonna og Børnene om Dem! hils kjærligt fra mig! jeg glæder mig til at see dem, at tale med dem, rimeligviis bliver jeg her i denne Tristhed hvor jeg er, til den Tredie eller Fjerde, det er en Aftale, og den holder jeg / altid, desuden har jeg godt af nogen Rolighed og kan da med mere Friskhed gribe efter Bylivets Bevægelighed. Noget arbeider jeg dog paa; jeg reenskriver hvad jeg har om mit Ophold hos Dickens, og tænker at give H. P. Holst det, da han sender mig frit den berlingske Tidende; Eduard lovede mig Efterretning om jeg skulde skrive en Vise eller ei til den 6te Januar, jeg har Intet hørt, men seer af det Par Ord Deres Kone føiede til i Deres Brev at Festen feires hos Gottlieb, men kommer der Andre med, end Deres Svigerfader og Theodor? Hils Deres Kone og "de velskabte Drengebørn"; "Finanz-Bank-Idiot-Beskjærmeren"! De seer jeg har slaaet Deres Virken sammen i et nyt Ord, der ikke kommer i Molbechs Lexicon, i detmindste ikke ved gamle Molbech. Nu hjertelig Tak for al Deres Venskab og Godhed i det gamle Aar, Gud glæde Dem derfor.

Deres taknemlig hengivne H. C. Andersen.

[I marginen på sidste side:] Vil De hilse Deres Svigerfader og Theodor!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 607-10)