H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 15. juni 1836

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 15. juni 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

92. Til E. Collin.

Odense den 15 Juni 1836.

Min kjære, fortræffelige Ven!

See nu er jeg i Odense. I forgaars før jeg forlod Corsør sendte jeg Dem et Epistel, som De vidst har faaet; i samme Brev stod en Skildring, eller hvad De vil kalde det, af Birkners Monument. Efter at Brevet var afsendt, presenterede sig en Herre for mig, det var Poletimesteren i Corsør, som havde seet det bekjendte Navn H. C. Andersen, og vilde nu gjerne see Personen. Jeg førte Samtalen hen paa Birkners Monument og han sagde at Pladsen alt i denne Uge skulde sløifes, men at jeg ved min Tilbagereise vilde finde Birkners Monument anbragt i Muren ud til selve Gaden og at det vilde blive smukt og Manden værdigt. Han bad mig da, naar jeg skrev Deres Fader til at fortælle dette.

Her er nu mit Syngestykke »Renzos Bryllup«, læs det igjennem og tjen mig i at rette de Skjødeløsheds Feil De finder. Det er, som De seer, det første Stykke af mig, der viser ret Bekjendtskab til Theatret og maa, selv med en taalelig Musik, tage sig ud. Zinck ønskede saa snart mueligt at begynde Arbeidet, derfor vilde jeg bede Dem at purre vore Dovendyr. Glæd mig snart med et Brev, jeg længes meget derefter. Siig mig da hvorledes en urolig Aften tog sig ud og hvorledes »det Romantiske« er i »Capri­ziosa«. Siig mig naar Bryllupsvisen skal være færdig, for jeg venter, ved min Hjemkomst at finde en nye Frue mellem mine Veninder. Hils Ved­kommende. Da jeg meest har siddet og reenskrevet har jeg endnu ingen Historier fra Odense. Iaftes var jeg hos Priorinden i Frøken Klostret, en meget dannet Dame. Frøken Schleppegrel, der, som De veed, viiste mig ifjor, hvad hun endnu aldrig havde viist noget Mandfolk, var klædt i blaat, den Farve, som hun gav mig en Sløife af ifjor da jeg reiste. Hun havde vist ventet at see Sløifen thi hun talte om »den skjønne Riddertid, da Ridderen sank for Damens Fod, sprang ned til Løver« og andet Sludder. Hun er gal! Pastor Bentzien hørte det og morede sig kosteligt, vi grinede ordentligt bag de tætte Hække. Der var ellers stort Dameselskab, Alle sad de ved Aaen, pludseligt sprang tre gode Karle ud i Vandet og svømmede forbi, saa flygtede hele Klostrets Besætning. »Det seer ud som Tritoner!« sagde Frøken Slippegrel. Hos Krüger har jeg gjort Vesit. De vare alle vel! jeg hilsede særdeles fra Lind og Louise, skjøndt det ikke er mig paa­lagt! jeg bringer nu, efter Forlangende, Hilsener tilbage. De ville gjerne have Lind ansat her i Odense. Abrahamson gjør store Selskaber. Folk roser hans Viin og hans fine Tone. Alle Personerne i »O. T.« hører jeg da nu nævne, det skal være boesiddende Folk her i Byen og i Omegnen. Hils Deres Moder og Fader, Naboens, Thybergs, Lind og Louise og tænk kjær­ligt paa mig! Glem heller ikke at hilse Augusta og Brødrene. Mit næste Brev skal sige Dem en heel Deel jeg har paa Hjertet, men i Dag kan jeg ikke faae Tid til de hjertelige Breve. Nu er det dog lidt varmt i Veiret!

Deres trofaste

H. C. Andersen.

E. S. Efter min Ankomst hertil ere alle Exemplarer af »O T«, paa to nær, blevne udsolgte.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin