Dato: 21. juni 1836
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 58. Fra Henriette Wulff. Søe Cadet Academiet d 21d Juni 1836.

Nu tænker jeg at De er snart i Deres Fødebye kjære Andersen, og derfor vil jeg sende en lille Lap derhen for at fortælle Dem bar glædelige Ting om Deres Venner paa Academiet, som jeg er overbeviist om De hører med Glæde. Ja Gudskelov det er meget bedre med Moder, hun er bestandig i Haugen, og vi har nu af Lægerne faaet Lov at drage ud paa Landet hvor jeg haaber hun vil gandske helbredes; men har vi nu til al Ulykke ikke igjen faaet en Kulde som ikke giver Vinteren noget efter; Folk ønskede saalænge Regn til Vor Herre blev gandske kjed af de mange Bønner, og Kender dem nu i saadan Overflødighed at de snart har nok, og maae bede til Tørrevejer.

Min bedste Tak for Deres Brev fra Nestved, jeg haaber snart at faae Et fra Odense, og høre hvordan det videre er gaaet Dem paa Deres Vandring. Efter Yttringerne i Deres Brev er jo denne Rejse en sentimental journey,810 jeg tvivler ikke paa at den jo bliver ligesaa interessant som Jorrick's, og derfor længes jeg dobbelt efter at høre noget fra Dem. - Fra denne gode ennuyante Bye er det mig umuligt at sige Dem Noget, vi leve saa stille landligt, som var vi mange Miil fra Østergade; en Forandring havde vi i vores Eensomhed ved et Besøg af den gode Fearnley,811 De veed hvor meget jeg holder af ham, (det gjør mig ondt at vi ikke her ere eenige) og det var derfor en stor Overraskelse at see ham; naar jeg var med ham, var det som Italien var kommet til mig, saa levende stode de Dage der for mig; - han er atter borte, til Norge; men kommer her til Efteraaret igjen, paa sin Rejse tilbage til England. Adam Müller812 er rejst til Norge, og i Gaar rejste Sødring813 mod Syden, den Lykkelige! han kunde aldrig glemme Dem at De sammenlignede Norge - hans ideal - med en Kartoffel! Dersom Theatret ogsaa har interesse for Dem om Sommeren kan jeg dog fortælle Dem at det uforskammet slette Stykke, Tak for Ballet af Hr Arnesen814 blev givet i Gaar Aftes, Fader var der, han siger: Det er slet , og blev erkjendt for det, thi da en Eeneste Person gandske sagte klappede var der en almindelig Hyssen; hvor impertinent at byde et saadant Stykke! Dog De veed maaske dette og meget mere Nyt fra Andre.

Saa meget som jeg længes efter at høre Noget fra Dem, saa meget det vil glæde mig jo flere og detaillerede Efterretninger jeg faaer, saalidet er jeg egentlig oplagt til at skrive i Dag, destoværre kan De nok mærke det; men jeg er bange Intet at faae fra Dem uden en lille Tilskyndelse, og tag her Villien for Gjerningen. Christian den Fortreffelige sender Dem mange kjærlige Hilsner, han er som altid elskelig, og Dem hjertelig hengiven. Moder og Fader beder Dem ogsaa paa det bedste hilset. Weyse ønsker Dem al Held og Lykke, siger han; nu gaaer det rask frem med hans cantate,815 men den bliver kjedelig siger han. - Adio caro mio! Kommer De ikke snart hjem for i Aar har jeg det ligesom Weyse, jeg kan ikke lide at mine Venner rejse bort, og det staaer virkelig for første Gang tydelig for mig hvorledes han maa føle; det er fordi jeg for første Gang i mange Aar maae en Sommer holde mig rolig, her hjemme, man føler da først ret Savnet af dem man er skildt fra; og jeg finder det reent taabeligt at Alverden rejser bort. Nu nok for dennegang. Levvel kjære Ego, skriv mig endelig snart til et Brev saa langt som Leporellos Liste.816 Tænk engang imellem paa Deres altid og altid uforanderlige

Sorella. [Udskrift] ST

Hr H: C: Andersen.

Afleveres hos S. T. Mad. Iversen i Odense

[rettet til] Lykkesholm. fo:

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost