Dato: 13. februar 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 13 Februar 1860 Kjære Fru Scavenius! Det er allerede saa meget længe siden at jeg hørte fra Dem, at jeg idag maa skrive et Par Ord. To Gange har jeg nyligt været paa Bal med Deres Fru Svigerinde og hendes Børn, den ene Gang var det hos Oberstinde Räder, den anden var det nu Festballet i Casino, vi talte sammen og hun fortalte mig at Deres Naade var vel og at Alt stod godt paa det kjære Basnæs. Derude har De da, paa en Maade hørt lidt fra mig, foruden ved mit sidste Brev, nemlig ved "Besøget hos Dickens" det jeg har leveret til den belingske Tidende, og iggaar en ny Historie af mig: "Flyttedagen", der stod i "Illustreret Tidende"; saa vidt jeg veed kommer der i Nummeret, næste Søndag, et Billed af Festballet i Casino. Jeg vil ogsaa haabe at der far Penge-Overskudet der bliver en ganske net lille Sum til Børnehospitalet. Comedien hos Rabens var jeg indbudt til, (den er ellers blevet omtalt i Provindsbladene), men jeg kom ikke da jeg var forkjølet; jeg har nyligt læst anden Gang i Arbeiderforeningen for ret overfyldt Huus og et meget taknemligt Publicum, jeg læste: "Pigen som traadte paa Brødet", "den grimme Ælling" og "Hun duede ikke"; den sidste rørte til Taarer. Igaar fik jeg et ret interessant Brev fra Amerika om den ædle ulykkelige Brown, der som Deres Naade veed, hengav sig for de sorte Slaver og blev hængt. Brevet var fra en riig Familie Spring, som jeg kjender, de havde besøgt den fangne Mand og fortæller, at han havde ønsket at naar han førtes til Rettersstedet, maatte han blive ledsaget af "en sort Moder og hendes Børn", istedet for at ledes af en Præst der holdt paa Slaveriet; en sort Qvinde med sine Børn havde ogsaa trængt sig frem mellem Soldaterne der ledsagede Fangen, knælet for ham, velsignet ham, og den Fangne løftede eet af hendes Børn op, kyssede det og gik saa til Døden. - Min lille Historie: "Ved det yderste Hav" havde Brown faaet at læse en af Nætterne før sin Henrettelse skrev Fru Spring; det er underligt at tænke paa, hvorledes Eens Tanker kan flyve til en anden Verdens Deel og der et Øieblik faa Plads i en ophøiet Sjæl. Jeg tænker meget paa min forestaaende Reise til Udlandet; det er min Plan, om Gud vil, naar jeg nu i April eller Mai forlader Kjøbenhavn, at blive et heelt Aar ude, helst i Italien, den tilstundende Vinter. Bring Frøken Luzia og Mis Dunlop, min kjære Otto, ligesom Frøken Lutzow og Hr Ferslev min hjerteligste Hilsen og naar Deres Naade en Dag har Tid og Stemning dertil da glæd mig med et lille Brev! før jeg lfyver ud i den vide Verden tillader De jo at jeg kommer en lille Sviptour til Basnæs, ogsaa Glorup tænker jeg paa at besøge ved Udreisen. Her er bidende koldt inde i Byen, jeg kan tænke at Vinden ret skjærer ude ved Østersøen og at der vistnok ikke gjøres mange Vandringer til Gran-Plantagen. Deres taknemlig

hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus