[NB! NB! I "Andersen og det Collinske Huus" er brevet fejldateret til 22. Juni 1836 - men et brev med nedenstående indhold har HCA selv dateret
22. juni 1835 - se derfor: 
].
Odense 22. Junii 1836.
. . Det er en Kulde saa Blækket fryser og jeg ikke kan føre Pennen; men jeg maa skrive, skjøndt De ikke holder af Beskrivelser. Alle Mennesker paa Dagvognen sagde mig nydelige Ting, efter deres Evner, for min Improvisator. I Odense talte jeg mig hæs den første Dag; De skulde have siddet i en Krog og hørt mig tale. Gud bevare mig, siger De, n’est pas? - Mellem os, jeg længes efter Dem alle og især efter at blive drillet lidt. Her er man saa utaalelig høflig, Ingen siger: dit Asen, dit Fæ og de øvrige glimrende Navne, der faae en Colorit, en varm Tone, en aandig Contur paa Deres Søsters Læber. Bed hende sende mig et lille Asen eller Fæ i en Convolut. - Man fortalte mig her, at jeg skulde have sagt noget meget smukt, som strax var bragt op til Prindsen, hos hvem Oehlenschlæger var. Cancelliraad Hempel sagde nemlig til mig: Saa nu har Odense jo to af sine store Digtere. Jeg svarede: ja vist, en stor og en lang. Det skal være godt sagt; men man er jo ogsaa opdraget i det Collinske Huus. - Fra Edvard har jeg intet hørt; dog vi vil ikke tale derom, jeg skal nok i mine Følelser for ham holde Tømmerne lidt stramme; han er som enkelte Frugter, der ikke taale meget Sukker naar de skal holde sig. Tryk ham i Haanden fra mig. I denne Vinter, ja siden jeg kom hjem, har han været elskværdig, meget elskværdig, paa 1½ Gang nær, men det skal De ikke fortælle ham. Siig Jette, at hun maa speile sig, Speilet vil da sige hende hvad jeg ikke nok kan udtale, og Speilet taler altid Sandhed. Hvorfor sagde Viggo til sin Fader, og ikke til mig, at han skulde hilse Blomsterne i Jylland? Digtere og Blomster have dog mere at gjøre med hinanden, end Politiassessorer og Blomster. -. . Den ældste af Hauchs Døttre (Henriette) veed De skriver Vers, men det er alligevel en særdeles fornuftig Pige. En gammel Klosterfrøken X., vist henved 60, sværmer for mig, hun er næsten forlibt. See, de Gamle kan jeg nok faae! de see paa det solide, men de Unge! Ak, var man dog meget smuk eller meget rig! Lev vel! Hvo skriver mig til? Edvard?
Deres broderlige H.C. Andersen
