Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. juli 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Tolderlund835 19 Juli 1836

Ariveret hertil for at bivaane det Dem af »O. T.« bekjendte Sanct Knuds Marked,836 fandt jeg Deres kjære Epistel og griber Dagen efter Pennen for at jeg ved denne Hippogriph837 kan flyve til Deres Landsted og passiare. En Pen, naar den har faaet Blæk at drikke og en Postpapirs Landevei at løbe paa, er dog et ganske godt Ridetøi! Paa Lykkesholm blev jeg hele tre Uger, men De maa ogsaa betænke, man lever der meget godt, har store Sale at gaae i, og jeg føler mig først ret vel i store Værelser, desuden er Haven særdeles smuk, riig paa Roser og Levkoyer, en betydelig Indsøe deler den fra Skoven, som man paa en Flydebroe kan glide over til. Jeg har ret inddrukket Skovnaturen, som De vil see af min nye Roman.838 Improvisatoren viiste Nordboens Opfattelse af Italien; nu har jeg, som Italiener, opfattet Danmark. De skal faae at see! jeg har opfattet den med Kjærlighed som den Fremmede, let opfatter det Fremmede. Igaar reiste jeg fra Lykkesholm, hvor jeg havde den Maleur839 at den Sax, som gjemtes i min Tegnebog gled ud i Lommen og jeg satte mig en Tomme ned i Saxen, saa mit ædle Blod strømmede mig ned af Benene. Det kunde have blevet meget farligt; strax efter fløi der mig et stort Skjældyr ind i Øiet, som jeg først i Dag, ved Lægens Hjælp har faaet ud, men hele mit yndige Øie er inflameret, saa jeg maa bade det med Rosenvand. Veiret er ellers slet, Markedet ikke hvad det var i gamle Dage og Tolderlund et lidet Landsted, uden store Sale, dybtliggende ved Odense Canal, saa Vandet strømmer herned, rundt om ere store gamle Træer og Popler, Blæsten tager i dem, Regnen drypper af Bladene, det er Septemberveir! O Danimarca cativa!840 jeg vilde inderlig gjerne være Patriot, men jeg kan ikke være Tartuffe og rose et Climat, som høre hjemme i Laplands Moser. Herude faaer jeg bestemt Feber! bliver Veiret derfor ikke godt meget snart, saa reiser jeg til Sjælland igjen. - Under mit Ophold paa Lykkesholm besøgte jeg flere Herregaard[e]. Det er interessant i Fyen, at see hvor meget der her er bevaret fra Middelalderen, næsten overalt, Voldgrave og Taarne, Skydehuller i Murene. Alle Landsbykirker have Madonna med Barnet til Hovedfigur paa Alteret. I Ørbek fandt jeg under Prædikestolen en smuk Madonna, Glorien var endnu forgyldt og Jesubarnets Fod afslidt, vidstnok af Kys. Almuens Letfærdighed er ellers stor og ofte comisk. En gammel Præst i Gjerslev841 fortalte mig, at han nyeligt havde viet et Par: En Bonde var det, som giftede en Pige fordi hun havde i 10 Aar, 10 Rdlr om Aaret for et lille Barn, hun var saa heldig at have erhvervet sig.842 Er det ikke en ædel Tænkemaade. De sidste Dage jeg tilbragte paa Lykkesholm, var Skuespiller Foersom843 der, en Raahed, forenet med Godmodighed, som hans, har jeg endnu ikke truffet paa, i Længden kjedede han mig særdeles. Een Morgen fandt jeg ham paa mit Værelse, hvor han var gaaet ind og stod ugeneert og brugte min Tandbørste. »Hvor kan

De bruge en fremmed Børste?« spurgte jeg. O det bryder jeg mig aldrig om!« svarede han. Men jeg, kan De nok tænke, brød mig derom, Børsten gik Øieblikkelig ud af Vinduet, skjøndt jeg siden maatte være nogle Dage uden Tandbørste.

Af min nye Roman har jeg 3 Capitler færdig; Sproget svulmer af en Sommervarmen som vor Herre maa vide hvor jeg har faaet den fra. Heltindens Navn er Naomi.

Et lille Digt844 skrev jeg forleden, det skal De her strax faae en Afskrift af. Voila!

1.

Rosenknop saa fast og rund,
Deilig, som en Pigemund!
Jeg Dig kysser, som min Brud!
Yndigt, meer Du springer ud,
Nok et Kys, Dig Læben sender
Føl, hvor jeg brænder.

2.

Jeg vil skrifte, som sig bør,
Ingen har jeg kysset før.
Ingen Pige venter mig!
Rose, jeg maa kysse Dig.
Ak, Du ei min Længsel kjender!
Føl, hvor jeg brænder!

3.

Med hvert Kys Du faaer en Sang,
Naar Du da er Støv engang,
Sangen kalder Dig ihu.
Ingen kyssede mig, kun Du!
Kun ved Dig jeg Kysset kjender.
Føl, hvor jeg brænder!

4.

Danmarks Døttre ved min Grav
Sige for hver Sang jeg gav:
»Han just havde Kys fortjent!«
Herligt sagt, men lidt for seent.
Løn mig, mens jeg er ilive!
Kys I mig give!

Fra Digteren A. v. Chamisso har jeg faaet et entusiastisk Brev845 i Anledning af »Improvisatoren«, som han nu har læst. »Das rein unschuldige keusche, fromme Buch!« kalder han den og sætter den som et Glandspunkt over hvad Nutiden i Frankerig leverer, ja tænk, sætter den over »Notre Dame de Paris.846 La Salamandre,847 Peau de Chagrin,848 le pere Gloriot,849 Un Secret,850 L'ane mort et la femme guillotinée«851 og flere han anfører. Deri er nok ikke De , mindre Faderen og mit danske Publicum enige. Den nyere tydske og franske Litteratur siger han er »eine enttgötterte Wellt, der Satan von Milton schlägt mit Riesenschwingen das Nichts«,852 derimod i Improvisatoren »Alles gefühlt und gesehen, lebendig und Liebe werth!« Et lignende Indtryk har Bogen gjort paa hans Bekjendter.853 Gid det nu maatte udtale sig offentligt, at man her Hjemme fik det at høre, saa kom jeg nok til at gjælde for noget, nu er jeg dem - et Talent. Et lille Land er jeg fordømt til at skrive for og hvor mange erkjende mig? Det er at være et Orangetræ i en Mose, Bonden troer det er sure Æbler, lædsker sin Tørst og lader det staae og raadne. O, dio! Min Længsel efter Syden voxer Dag for Dag! Regn, Slud og Taage, alle disse velsignede kolde Omslag, bidrage just til at hæve og forstærke Sygdommen. Jeg døer gjerne for at kunde see Italien, med de blaae Bjerge og de mørkerøde Nilliker! O maatte jeg dog leve der nogle Maaneder, jeg giver Livet derfor! Livet, som jeg dog elsker. - Stundom længes jeg ret efter Dem og den kjære Christian, hils ham kjærligt fra mig! gid at vi næste Aar maatte sammen gjøre Touren Syd paa, men over Land, i tre Skridt hen over Elben, Donau og Po. Fra Consul Saabys854 læste jeg igaar et langt Brev fra Neapel og Rom. Den blaa Grotte staaer ham, som mig, skjønnest af Alt i Italien, ellers taler han kun om Fru Browns855 Sygdom, den var Leversyge, der slog sig paa Hjernen. Han var ved Hoffet og een af Prindserne talte l/2 Time med ham. Sit Ophold i Rom har han bestemt til 14 Dage; Resten af Brevet var en Beskrivelse af Peders Kirken, hvor mange Alen i Længde og Brede etc. - Mange her i Odense føle sig trufne i OT, flere nævnes, een og anden nævne sig endogsaa selv. Jeg har ingen Idee derom. Hele den nye Roman foregaaer i Fyen, saa vil det nok see galt ud, naar den bliver læst. Ellers hjælper det godt paa Afsætningen at Folk rundt om i Landet mene at træffe Bekjendter i Bogen. Hempel856 sagde forleden ganske spidsborgerligt! »Vor Herre være lovet, den Bog gaaer godt af!« Med en Betoning, som var det Smør eller Ost. - Overalt hvor jeg kommer og der ere Børn, have disse læst mine Eventyr,857 de bringe mig derfor de bedste Roser og et Kys, men Pigebørnene ere saa meget smaae, flere have jeg derfor bedet om Capitalen ikke først maa hæves med Renter om en 6 a 7 Aar. - Skriv mig snart til, skriv hvad De vil, det former sig dog til en Bouquet af aandelige Blomster, og de har jeg ikke Overflødighed paa i det kjære grønne Fyen. I 3 Dage i Træk har det været Regn og October-Veir, er dette ogsaa Tilfældet hos Dem? Hvorledes taaler Deres Moder det? Hils hende og Faderen. Giv den lille Peter et Haandtryk og en Hilsen til sine. Lev nu vel! skriv imorgen, saa er det gjort.

Broderen. [Udskrift]

Til Frøken Henriette Wulff

Søcadetacademiet i Bredgaden i Kjøbenhavn. frit.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus