Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 7. juni 1860
Fra: Martin Henriques   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 7 Juni 1860

Kjære Ven!

Da jeg gjennem Etatsraad Collin har erhvervet Deres Adresse, saa vil jeg benytte mig deraf, for at sende Dem min og min Kones samt mine Børns venligste Hilsen. Vi ere G.v.l. raske og haaber at erfare det samme om Dem. Vi boe nu ude paa vor venlige Bondegaard paa Strandveien, hvor Alt er grønt og smukt, skjøndt Sommeren er begyndt noget koldt. Alt herude paa Landet minder os om Dem. Storkene, Svalerne, Ællingerne, Hønsene og Ænderne tale hver Dag om Dem, og skjøndt jeg ikke forstaaer deres Sprog saa godt som De, saa har De dog lært os saameget af dette Sprog, at vi kunne høre den Længsel, som Deres Afreise har vakt i deres Bryst. Den Forsikkring kan jeg give Dem, at vi længes efter Dem og savner Dem, og jeg tør paastaae, at der ikke hengaaer een Dag, uden at min Kone taler om Dem, ja! gode Herr Professor, glad er jeg over ikke at være jaloux! Ellers gaaer Alt her sin jævne Gang. Theatrene ere lukkede og ere blevne afløste af Tivoli, Alhambra og Circus Renz, af hvilken den Sidste vækker megen Opmærksomhed, hvilket ogsaa er fortjent. Prices ere reiste til Stockholm, Wiehes til Hellebek og de øvrige Theaterfolk ere spredte til alle Verdens Kanter. Den 5te Juni blev feiret her med megen Høitidelighed. Jeg var paa Skydebanen hvor Mad, Drikke, Taler, Skaaler og Sange afvexlede. /

Bournonville er kommen hjem fra sin Reise, han har moret sig fortræffeligt. Han besøgte Jenny Lind i England, var der en heel Dag og fandt hende aldeles uforandret, selv hendes Sang var lige saa skjøn som forud. Nu ere Bs flyttede til Fredensborg. Vieuxtemps har nu forladt os, han var Mester, storartet og brillant Violinspiller. Jeg synes godt om ham personlig, men ikke om hans Kone, som forekom mig at være for sikker og at have ham under Pisken. De besøgte os anden Pintsedag paa Landet. Jeg maa da ogsaa fortælle Dem, at Professor Gade har faaet sig en Søn, hans Kone befinder sig vel. Professor Arnesen er desværre blevet syg og ligger paa Hospitalet. Bladene ere i denne Tid opfyldte af een Polemik mellem Cancelliraad de Coninck og Bondevennnerne, hvilke sidste ere blevne dygtig tilrakkede af ham. Dog ere alle Organer uenige med de Coninck om hans Forslag til Indskrænkning af Valgretten. Naar jeg nu bare ikke har trættet Dem med alle disse Nyheder, som vist ere gamle for Dem, ifald De har læst Bladene herfra. Fra Bille kan jeg hilse, jeg seer ham og hans Kone meget sjældent. Da jeg ikke ved bedre at tolke for Dem, hvor meget vi tænke paa Dem, saa fremkommer dette Brev som Tegn derpaa, og derfor beder jeg Dem ikke at undres over, at jeg saa længe har lagt Beslag paa Deres Tid, men at være forsikkret om, at vi bestandig mindes Dem og de behagelige Timer, vi have tilbragt i Deres Selskab med Glæde og Taknemmelighed. Og nu til Slutning / ønsker jeg Dem megen Glæde af Deres Reise, ønsker Dem Sundhed og lykke og beder Dem om at mindes os engang imellem. Fra min lille Kone sender jeg Dem speciel Hilsen, ligeledes fra mine søde Børn. Den lille Robert gaar nu alene, og Anna er blevet en stor Pige, som kan stave sig igjennem Andersens Eventyr. Fernanda er den samme Lux som altid, og alle holde de saa meget af den gode Professor.

Lev vel! og tænk paa, at de lovede engang at tilskrive os, Ingen vil blive gladere ved at faae Brev fra Dem end min Kone og

Deres hengivne Ven

Martin R. Henriques

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 91, 429-32)