Dato: 15. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Nürnberg 15 Juni 1860.

Min trofaste faderlige Ven!

hjertelig Tak for det kjære Brev De skrev til mig og som jeg fik i Eisenach, det vedlagte havde Intet at betyde, det var en Plage kun om at læse en Roman igjennem for en Jomfru jeg ikke kjender. I Eisenach blev jeg kun halvanden Dag, Storhertugen afWeimar var netop Dagen før jeg indtraf reist til Schweitz. Men før jeg nu fortæller videre om min Fart herfra viljeg tage fat hvor jeg slap sidst i mit Brev til Deres Svigersøn Etatsraad Drevsen, han har vist meddeelt Dem Indholdet; De veed altsaa hvor megen Glæde og Hjertelag jeg mødte i Rendsborg; da jeg om Morgen[en] skulde bort kom Musikchoret og spillede uden for mine Vinduer, dette fik jeg nok mældt i Brevet, men jeg troer ikke at jeg deri fortalte at i Natten før Afreisen, vaagnede jeg op ved Sang udenfor, tydsk Sang, jeg blev forskrækket og tænkte nu kommer det tydske Parti her i Byen og demonstrerer, men meget venligt og smukt lød: »gute Nacht!« (en bekjendt Sang) det var nogle smukke Stemmer og venligt meent, men hvem det var fik jeg ikke opdaget, Lønborgs havde ogsaa hørt det og jeg vil antage at det var Venlighed mod mig som Digter, ogsaa af Tydskerne her, altsaa rigtig god Stemning mod mig, og det glædede mig. Da jeg kom ud paa Jernbanen vaiede her flere Danebrogs Flag, Blomster vare strøede; nogle Officerer og Damer vare derude ligesom ogsaa en stor Deel Soldater; een af disse traadte frem og takkede mig i de Meniges Navn fordi jeg havde læst for dem, derpaa sang Soldaterne danske Sange foran mig og gav mig et tredoppelt Hurra! jeg var uendelig bevæget, vil De nok kunde forstaae, aldrig havde jeg drømt om saa megen Hæder og Glæde i Rendsborg. Der gik en rigtig smuk dansk Luftning gjennem Folk og By, Dansken kan jeg da sige førte Ordet. Jeg tænker mig at alt dette vil særligt glæde Jonna og hendes Fader at høre, derfor skrev jeg ogsaa ligestrax til ham. Paa Banegaarden i Altona mødte go jeg Alsinger; jeg vilde netop afsted for at gaae over til Haarburg, men da jeg hørte at Eduard kom her henimod fire for at reise nordpaa, blev jeg naturligviis og havde den Glæde at tale med ham og at han var den sidste Danske jeg nordfor Elben rakte Haanden. Jeg blev to Dage i den lille By Hildesheim der har prægtige gamle Huse; i Meiningen besøgte jeg Brødrene Møller, Qvartetspillerne, hvoraf dog kun to vare her, i forgaars var jeg i Bamberg og nu sidder jeg i Nürnberg for at gaae til Regensborg og derfra besøge Valhalle, saa at jeg neppe kommer til München før Mandag eller Tirsdag. Der venter jeg at finde mange Breve hjemme fra; endnu er Deres, og eet fra Henriques de eneste jeg har erholdt. Mit næste bliver til Fru Drevsen (Ingeborg). Hils nu Alle, Sønner og Sønnekoner, Døttre og Svigersønner, hele den unge Slægt og som Fløimand der min Theodor.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus