Dato: 15. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Bamberg den 15 Juni

1860

Kjære Ven!

Ja til din Kone skulde jeg skrive,saa fik jeg snart igjen et Brev, det jeg længes efter, men jeg vil dog endnu engang prøve om Du ikke i din Roeskilde-Rolighed kunde faae dine venlige Tanker for mig bragte paa Papiret, altsaa i Dag et Brev til Dig, hvis Indhold Du deler med din Frue og Familie. Til Roeskilde havde jeg Følgeskab af Etatsraad Thiele og til Ringsted af Biskop Martensen, det var behageligt og i Sorø hos Ingemanns var hyggeligt, hans Fødseldag blev jeg over der og gik saa til Flensobrg og endelig til Rendsborg hvor Du veed jeg vilde besøge Thieles Svigersøn Lønborg; jeg havdde bestemt at blive der to Dage men der blev lagt to og atter to til, en heel uge gik før jeg kom afsted, men det var venlige Dage hvor jeg nød megen Glæde og Hæder. Een af Officererne havde en Dag indbudt mig i en have, der traf jeg en Mængde Danske: Damer og Herrer, Orchestret spillede danske Melodier, Sange og Hurra løde, og da man om Aftenen bad mig, om jeg. ligesom jeg i Kjøbenhavn havde læst for Haandværkerforeningen, jeg her vilde læse for vore "Jens"er, kunde jeg, naturligviis, ikke sige nei, men jeg sov da ikke om Natten saa angest var jeg; Du veed min Frygt ved at træde op for en stor Forsamling og her var den nok halvandet Tusind. Næste Dag var i "Tonhalle" smukt og festligt og med Danebrog og Kongens Buste. Officerer og deres Fruer, Underofficerer og deres Koner, samt mange Menige, disse sidse oppe paa Galleriet. Jeg blev modtaget med Hurra og Musiken spillede: "Danevang"; Da jeg traadte op paa Tribunen blev jeg modtaget med en heel Blomsterregn! nu læste jeg fem Eventyr og fik atter Hurra og Musiken til " Danmark mit Fædreland". Om natten vaagnede jeg ved Sang udenfor mine Vinduer, tydsk Sang: gute Nacht! Jeg blev forskrækket og tænkte nu begynder Opositionen, men de Syngende, hvem det var har jeg ikke Begreb om, heller ikke Lønborgs, men Sangen var venlig meent, og jeg vil troe at det var af den tydske Befolkning. Enkelte havde jo været med at høre mig læse Dansk. Da jeg nu om Morgenen kom op hilsedes jeg udenfor af det militaire Musikchor der spillede et Par Stykker til Tak for Læsningen og til Afsked. Paa Banegaarden vaiede flere Danebrogs Faner, Blomster var strøet, flere Officerer og nogle Damer vare derude samt en Deel Soldater, hvoraf Een traadte frem og takkede mig i de Meniges Navn; Soldaterne sang Danske Sang, og gav mig et tredoppelt Hurra da jeg foer afsted, alt var saa hjerteligt, jeg var uendelig bevæget og brast i Graad, det havde jeg aldrig tænkt at opleve i Rendsborg. Paa Banegaarden i Altona mödte jeg Eduard Collin, han var den sidste Danske jeg saae paa Nordsiden af Elben. Corpus Domini var jeg i Hildesheim, der er en interessant gammel By. I Eisenach hørte jeg at Storhertugen af Weimar var afreist til Schweitz, jeg satte mig da næste Morgen i Banevognen og foer til Meiningen, hvor jeg traf to af Brödrene Möller, de to andre vare i Braunschweig, vi talte meget om Kjöbenhavn, Dig og Gade og de sende Eder, ligesom hele Familien mange Hilsener. At den musikalske Betydning og dens Erkjendelse i Verden aldrig kommer mig af Tanke vil Du ogsaa see her. Jeg talte med Theater Intendenten om "Liden Kirsten", fortalte ham Indholdet og betegnede din Musik, han fik stor Lyst til at bringe den paa Hoftheatret i Meinigen, men det er som Du veed en lille Stat, de kan ikke betale Dig for det; Jeg synes nu at det ogsaa her kunde være det samme, naar Liden Kisten derved kunde komme i god Omtale og maaskee leve ind paa større Theatre i Tydskland; jeg sagde da at dersom Du ikke, efter at jeg havde meddelt Dig det, underrettede Intendanten i Meiningen om, at Du ikke tillod ham uden videre at opføre den, da kunde det skee og han vilde da skrive til Weimar og af Kammerherre Beauliu laane Text og Musik. Jeg har gjort dette i din musikalske interesse, gjør nu som Du vil, det er kun i Meiningen de tør benytte Musiken. Den musikalske Udførelse vil blive god. Hils nu din Kone, Døttrene, alle tre Sönner og skriv før Maanenden er ude til "München, poste restante," der bliver jeg, om Gud vil, til første Juli. Den stakkels Arnesen hører jeg er gaaet fra Forstanden; hvori bestaaer hans Galskab? Fra Henriques fandt jeg Brev i Eisenach, de kjære Mennesker havde venligt tænkt paa at glæde mig, nu har de ogsaa allerede Brev igjen; deiligt Veir har jeg havdt indtil iaftes, nu strömmer Regnen ned; i Dag gaaer jeg over Nürnberg til Regensbrug og Walhalle og derfra til München hvor jeg haaber at være om to Dage. Hils Gades. Hjerteligst H. C. Andersen Send gamle Collin vedlagte lille Brev.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus