H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til A. E. Tang 23. juni 1860

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 23. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: A. E. Tang
Sprog: dansk.

München den 23 Juni 1860.

Kjære Hr Etatsraad Tang!

Saa ofte tænker jeg paa Dem og Deres, husker paa de smukke Dage jeg i fjor, omtrent paa denne Tid tilbragte paa Nørre-Wosborg; Manke Folk tænker, tør jeg tro flyve derhen uden dog ret at vide hvor hjemligt og godt man der har det; Mange læse netop i denne Tid min Histore fra Klitterne og vandre med Jørgen til Nørre Wosborg hvor nu Hyldetræet staar i Blomster, mine sidste Eventyr ere nu udkomne paa Tydsk, ligesom ogsaa paa Engelsk. Igaar læste jeg for den store Maler Kaulbach Klithistorien og vi talte om Livet i Jylland, jeg fortalte om vore Kjøretour med Flag og Sang, fortalte om Nørre-Wosborg. Jeg vilde ønske at de saa den tydske eller den engelske Udgave, ja naar jeg igjen kommer til Kjøbenhavn skal jeg tillade mig at sende Dem den. Jeg veed ikke naar det skeer, det var mit Ønske, som De veed, at blive i Rom denne Vinter og først næste Foraar at vandre tilbage, men det seer slet ikke ud til at man Iaar kan besøge Italien, det er et altfor uroligt Land. I Schweitz bliver jeg imidlertid til sidst i August, jeg vil da kunde vide lidt mere om Fond eller ikke Fond. Af Aviserne har De vist seet hvilke festlige Dage jeg har tilbragt i Rendsborg, jeg var paa Udreise der i Besøg hos Etatsraad Thieles Svigersøn Kapitain Lönborg, to Dage vilde jeg blive her men der kom to og atter to, tilsidst var jeg her en heel Uge og læste da for vore Soldater, saa smukt, saa hjerteligt blev jeg takket derfor, i Taarer forlod jeg de hjertelige Mennesker. Banegaarden vaiede med Danebrog for min Skyld. Skingrende Hurra lød! Vor Herre forunde mig til visse stor Glæde. Over Eisenach og Bamberg kom jeg til Nürnberg hvor jeg traf sammen med Maleren Kaulbach. Han fortalte mig at han havde fuldendt og snart vilde jeg faae det fra en af Berlins Kunsthandler, et Billede / til mit Eventyr "Engelen". Kaulbach er unægtelig Tydsklands største og berømteste Maler, det er derfor ret interessant at han har givet en Illustration til eet af de danske Eventyr. Iforgaars var jeg uanmældt hos Dronningen hun var høist naadig og elskværdig. Kongen af Bayern opholder sig endnu i Baden-Baden, ham faaer jeg desværre ikke talt med og bragt min Tak for den Naade han har vist mig ved Maximilians Ordenen. I Oberammergau gives hvert tiende Aar Passions Skuespil, disse vil jeg i Ugen, som nu kommer, besøge. Her i Munchen bliver jeg saaledes endnu en otte til ti Dage og jeg beder Dem at vil De glæde mig med Brev, da send det til "München poste restante", skulde jeg være reist naar det indtraf, da skal jeg på Posthuset her have givet Besked at Brevet kan sendes efter mig. Jeg vil tro og haabe at De, Deres Kone og Døttre alle er vel! Mathilde, maa i Sommersolen sørge for nye Hatte til Dukkerne, siig hende det. / Hun har dog ikke glemt mig! Fortæl hende at her udenfor München staaer paa Marken en Dukke, saa høi som to Kirketaarne, med en Trappe helt op igjennem Been, Mave og Bryst, man kan gaa helt ind i Hovedet og 12 Mennesker kunne sidde der, saa stor er hun. De forstaaer mig det er den prægtige Statue Bavaria der staaer paa Marken udenfor Byen og som med den bayriske Høislette og Alperne til Baggrund tager sig herlig ud. - Vil De hilse Hr Hainer og Petersen og alle som venligt erindre sig mig. Veiret her er høist ustadigt, megen Regn, ofte koldt, jeg plager med Tandpine, den jeg længe har følt mig fri for, dog lidt Plage maa man have elles bliver Livet alt for smukt.

Nu lev hjertelig vel!

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus