Dato: 27. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

München den 27 Juni 1860 Kjære Fru Scavenius!

Det var mig virkelig en Sorg, før Udreisen, at jeg ikke fik Dem at see, ikke samledes med Dem og Deres paa Glorup eller Banæs. Jeg havde glædet mig dertil g var det blevet sagt mig at jeg for vist kunde have hilset paa Dem hos Deres Hr Broder paa Espe, da var jeg, fra Corsør flyvet derhen, men jeg fik at høre, De atte havde stødt Deres Fod og maatte da blive paa Bansæ. Grevinde Holstein var saa elskværdig at indbyde mig til Holsteinborg, men hendes Brev fik jeg i Sorø Dagn før jeg var rede paa at gaae til Hertugdømmerne, hvor jeg paa bestemt Dag alt havde meldt min Ankomst, hos gode Venner, jeg var ogsaa forstemt og opgav da den Glæde at komme til Holsteinborg, indtil jeg igjen, om Gud vil, vender tilbage. Tiden er ubestemt, det kan skee iaar og det kan skee først til adaare! Alt beroer paa hvorvidt jeg kan reise eller ikke reise i Italien; for Øieblikket tage Ingen for sin Fornøielse derhen. Gid dog snart Fred og Ro maatte bygge der. Af Aviserne har De vist seet hvor hjerteligt jeg blev modtaget og hædret i Rendsborg; dog det har staaet troer jeg i "Dagbladet" og det holder Deres Naade ikke. Jeg boede i Rendsborg hos Etatsraad Thieles Svigersøn Capitain Lønborg, en Aften heer blev jeg anmodet om, ligesom jeg i Vinter havde læst for Arbeider-Foreningen i Kjøbenhavn, ogsaa at læse for vore "Jens'er i Rendsborg.; det vilde jeg med Glæde. "Tonhalle", der er større en Casinos mindre Sal blev ihast smykket med Danebrog; Officerer og deres Fruer, Underofficerer og deres Koner og mange Soldater, vist tilsammen 1500 Mennesker modtoge mig med Blomster og Hurra! jeg blev uendelig bevæget, læste imidlertid ganske godt; der blev spillet Fædrelandssange og da jeg næste Morgen vilde reise, bragte Garnisonens Musikcorps mig Musik foran Huset hvor jeg boede; Banegaarden var pyntet med danske Flag, Venner fulgte mig derud, Soldaterne sang og bragte mig Hurra, jeg var overvældet der ved, saa jeg, som De nok forstaaer, brast i Graad, da jeg endelig foer afsted. - I Eisenach havde jeg glædet mig til at see Storhertugen af WSeimar, men han var afreist til Baden-Baden; et andet kjært Møde havde jeg i Nürnberg. Tydsklands store Maler Kaulbach, der særdeles ynder mine Eventyr, traf jeg der, han fortalte mig at et Billed han havde gjort til mit Eventyr: "Engelen" kom i disse Dage ud i Berling. Her i München, hvor jeg allerede har tilbragt otte Dage møder jeg megen Venlighed og Opmærksomhed. Kongen er endnu i Baden-Baden; Dronningen er her i München og har meget naadig modtaget mig. Jeg fik fra hende, i smaa Photographie-Billeder, hendes, Kongens og de unge Prindsers Portræt. I Theatret har jeg hver Aften fri Adgang i Hof-Lægens Loge; med Kaulbach er jeg meget sammen og paa Søndag seer jeg, i Oberammergau de mærkværdige Passions Skuespil som her opføres hvert tiende Aar. Af Breve fra Kjøbenhavn hører jeg at Wanda Zahrtmann er blevet forlovet med Grev Moltke-Hvidtfeld til Glorup. Er det med Leon? Harald er jo forlovet og Wladimir gift! Har Grev Leon været nylig hjemme? Alt dette er jege meget videbegjærlig efter da jeg interesserer mig for Wan-da og holder særdeles meget af Sønnerne fra det kjære gamle Glorup! Deres Naade sig mig nog lidt tydeligt herom, thi jeg haaber ret snart, at De glæder mig med Brev "München poste restante!" er jeg afreist naar Deres Naades Brev kommer, vil man her sende det efter mig. Hils hjerteligt Luzia og Otto, ligesom Frøken Madden, Miss Dunlop, Ferlsev og Alle som venligt erindre sig mig. Deres Naaades

taknemlig hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus