H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Oline Collin, f. Thyberg 6. juli 1860

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 6. juli 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

322. Til Henriette Collin.

München den 6te Juni [c: Juli] 1860.

Kjære Fru Collin!

Ja her i München er jeg endnu, men om Gud vil, reiser jeg paa Mandag herfra til Schweitz, hvor der endnu ikke synes indbydende at komme; paa Rigi have de 8 Grader Kulde og her i München er det en halv Dag afrikansk Varme og da halv femte Dag aldeles Efteraar, saa at jeg gaaer i alt mit Vintertøi, og min stakkels Finger, De husker neppe at jeg klagede over den hjemme, er blevet pukkelrygget tyk og har Jagen og Plagen, imidlertid var dog Veiret nogenlunde godt til Oberammergau Reisen, Passions Skuespillet der over al Forventning, aldrig glemmer man en saadan Forestilling, saa gribende ved den Tro den gives med, den Skjønhed der i det Hele taget var over den og det Utrolige at det var Bønder der udførte samme. Ingen Skuespiller kan saaledes give Christus, her var det en begeistret Troende, der ikke tænkte paa et Publicum, det var et Menneske som virkelig levede sig ind i Christi Lidelse og jeg og de Fleste leed med ham. Delbanco har jeg lovet en Skildring heraf til illustrerede Tidende og jeg skriver den naar jeg nu snart er i mere Rolighed i Schweitz, lad ham det vide, indsvøbt i en Hilsen fra mig. Nu skal jeg midlertid give Dem og Deres en lille Skizze af denne forunderlige Forestilling, der ikke var Theater og ikke Kirke, men underligt svævende mellem begge. I Løverdag[s] tog jeg da med Jernbane til Starnberg, seilede med Dampskib over Søen til Seeshaupt hvor jeg laae i et daarligt og overfyldt Vertshuus, min Plads med Posten tog jeg lige til Oberammergau, men om Natten blev jeg lidt syg, min Mave aldeles slet, jeg turde ikke pakkes ind i den overfyldte Vogn, blive var her ikke Tid til, da Forestillingen begyndte Mandag Morgen Klokken 8, jeg maatte altsaa i dyre Domme betale en Eenspænder og foer saa i skyllende Regn til Murnau og atter over Bjerge og Dale til Oberammergau. Hele Landeveien var opfyldt med Kjørende og Gaaende, det var som en Udvandring. Alle Huse i Oberammergau fulde af Folk, men for mig var der sørget, jeg var anbefalet til Præsten, hvor jeg fik en hed Sal, en god Seng, det prægtigste Logi i hele Byen, En ung Greve med Kone, en anden Greve med sin gamle Moder vare ogsaa her indlogerede og vi fik Lov selv at vælge vore Pladse i Theatret, den bedste er naturligviis den hvor Kongehuset tager Plads naar det er her, denne fik vi, Stole bleve satte for os og næste Morgen Klokken halv otte vare vi der og bivaanede en Forestilling der varede til halv sex om Aftenen, og jeg holdt ud, det var saa interessant saa forunderligt stort. Jeg tænkte paa de indiske Forestillinger hvor Sacuntala blev givet, jeg fik et ret levende Begreb om det græske Folke-Skuespil under aaben Himmel; saaledes sad vi her, først i Regn, saa i graat Veir og Kulde, men, underlig nok, i det Christus blev lagt i Graven, brød Guds Sol frem og skinne[de] til hele Forestillingen var endt. Scenen var i Midten med et Slags Theater, paa hver Side af dette et Huus, begge med Altan, det ene var for Ananias, det andet for Pilatus og paa begge Sider gjennem en Port saae man en lang Gade. Bønder spillede i Orchester, Bønder udførte det Hele og Personalet regner jeg til omtrent 500. I Forgrunden traadte Choret op der altid forklarede og paa det lille Theater blev det Sjungne ligesom illustreret ved levende Billeder, alle af det gamle Testament; de stode alle saa ubegribeligt stille, Grupperne vare saa maleriske, Dragterne saa fortræffelige og Chor og Solo gik med en Nøiagtighed at det forbausede. Chorføreren var Byens Skolemester, en særdeles smuk, ædel Skikkelse. En Træskjærer var Christus, Manden tager Sacramentet før hver Forestilling og efter samme er han saa angrebet at han Ingen kan tale med eller see, men maa ud alene i Bjergene. Han saae ædel og smuk ud, han, Judas og Pilatus vare fortræffelige, Fruentimmerne mindre gode, Maria, Guds Moder, var ret kjøn, men havde et grædende Organ; hun var iøvrigt een af de meest hædrede Piger deri Egnen og Ingen vælges til de hellige Personer, naar der kan siges det Mindste mod deres Færd. Indtoget i Jerusalem var storartet, Korsfæstelsen derimod alfor gruelig! den ulykkelige Mand hang i 3 Qvarteer paa Korset og de døde Røvere bleve slaaede med tykke Prygl for at see om Livet var af dem; de og Christus vare aldeles i Trichoes i denne stærke Kulde og da man jog Spydet ind i Siden paa Christus og virkeligt der strømmede Blod, rimeligviis ud af en Blære, gav jeg et høit Raab »fy!« der hørtes over hele Huset; det Skue var uskjønt! men det var ogsaa det Eneste, der var saa megen Smag; saaledes fandt jeg det smukt at Christus var den eneste der ikke var sminket.–Lidt forlangt var den evige Omfaren fra Herodes til Pilatus, men ellers var det Hele af en forunderlig Rigdom og Interesse at man holdt ud, som sagt fra halv otte til halv sex og kun een eneste Time under Forestillingen havde Leilighed til at komme ud og nyde Noget. Musiken var ganske god og Sceneriet fortræffeligt. Ved min Side sad en ældre, corpulent Dame, hun tiltalte mig, var glad over at vide hvem jeg var og gav sig nu tilkjende som Baronesse Ofen, før den berømte Skuespillerinde Charlotte Hagen; med hende og de to grevelige Familier gjorde jeg siden Selskab her hjem til München, hvorved Reisen blev langt anderledes billig end derud. Nu er Veiret aldeles slet; Theatret her har betydeligt tabt sig, vort staaer i Glorie ved Siden af dette. Scharff og Eckhardt traf jeg sammen med i Oberammergau, de vare meget slet indqvarterede og reiste derfra for at kjøre hele Natten, de boe i Hotel, hvor jeg boer og gaae nu til Wien. Kongen af Bayern er her ikke, han var alt i Baden?Baden da jeg kom, Dronningen er nu ogsaa afreist, men før Afreisen modtog hun mig meget naadig og Dagen efter sendte hun mig gjennem een af sine Hofdamer, Portræt af sig, af Kongen, og de unge Prindser; jeg fik dem i de smaa Vesitkort?Photographier. Ikke sandt det var meget venligt og naadigt. Paa Søndag skal jeg høre Wagners »Tannheuser«, derfor bliver jeg Søndag over. Vil De underrette mine skrivende Venner i Familien om at Breve som sendes fra Kjøbenhavn før den 16 Juli gaae til Brunnen i Schweitz poste restante, men efter den 16de Juli derimod til Le Locle, i Canton Neufschatel i Jurabjergene i Schweitz. Er det tydeligt? Vil De bringe Louise og Jonas min hjerteligste Tak fordi de glædede mig med nogle Ord, de skal fra Reisen hver faae Brev, i Dag maa de dele dette med Dem! Hils Deres Mand saa hjerteligt og kjærligt. Aviserne her fortælle at Ploug har talt saa særdeles længe med Kongen af Sverrig. Hvorledes tager Begivenhederne i Italien sig ud hjemme i Aviserne; her seer jeg ingen engelske eller franske Aviser. Alle raade mig fra at reise til Rom, men før September kan der vel blive Fred og Ro. At Drevsen er henrykt over Norge var jeg vis paa! Sønnerne skrev jeg gerne til naar jeg fik Brev igjen, men de skrive ikke! Hils Deres Svigerfader kjærligt og inderligt, ligesaa Ingeborg Drevsen, Louise Lind, Gusta Collin og alle de unge Piger. Dette Brev er nu temmeligt langt og bliver derfor det eneste jeg faaer afsted! Theodor er vel paa Jagt, det vil gjøre ham godt, Landlivet i sin Nydelse paa Herregaarde kan han have vel af. Kaulbach maler et stort Stykke Slaget ved Salamis. En Deel Danske flyve her igjennem München, sædvanlig for een eller to Dage, jeg seer dem i Flugten! Hils Deres Broder og hans Kone! Lad mig vide at jeg har vundet i Lotteriet og siig mig ogsaa om der i Aviserne med[d]eles Critik fra London over min sidste Bog der; klip Stykket ud til mig!

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

NB naar alle have læst Brevet, lad da Jonna læse det!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost