Dato: 4. august 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

99. Til Henriette Collin.

Svendborg den 4 August 1836.

Min kjære Eduards Jette!

I Tankerne kysser jeg Deres Haand og lykønsker Dem til den betyd­ningsfulde Dag, der har forenet Dem med den kjære, trofaste Eduard. Selv om jeg ikke holdt af Dem maatte De dog, som hans Kone, være mit Hjerte nær, men De er mig, for Deres egen Skyld, saa uendelig kjær, jeg skatter Deres fortræffelige Sider og troer De vil gjøre ham meget lykkelig. Det gik mig med Dem, som det gik mig med Louise og Eduard, i Begyn­delsen havde jeg lidt imod Dem, seer De, jeg skrifter; De blev Eduards Forlovede og jeg blev mere opmærksom paa Dem, hvor smuk De er, havde jeg altid seet, men nu blev De mig interessant, siden kom jeg til at vurdere Dem og længe har jeg ret holdt meget af Dem og det aldeles uden Hensyn til Eduard. Derfor vil jeg nu ogsaa give Dem nogle gode Raad i Brude­gave! Lad ham ikke ganske faae Magten, lad ham ikke faae Lov til at blive lidt sær, føi ham ikke i Alt. Der er en god Natur i ham, Hoved har han og Hjerte – ja, De har jo givet ham Deres - saa har han da eet godt idet mindste, men han maa sættes i Trit, tages paa den rigtige Maade. For det første giv ham nu et kjærligt Kys fra mig, siden begynder den huus­lige Opdragelse. Igaar Eftermiddag kom jeg fra Broholm her til Svend­borg, hvor jeg ved Concerten traf Emilie og Maria Hornemann. Det var den tredie August, jeg spurgte hende om hun erindrede hvad det var for en Dag, hun sagde nei, og jeg nævnede: Louise. Imorges var jeg ude i St Jørgensgaard og man sagde mig at Emilie og Tabitha Plum havde drukket Louises Skaal. Jeg var derimod om Aftenen i et fremmet Huus her i Svend­borg, ingen kunde jeg drikke Louises Skaal med, da sad jeg just ved siden af en ung, meget smuk Dame, i Samtalens Løb, hvori jeg interesserede hende, sagde jeg: i Dag er det een af mine Venners Fødselsdag, vil De drikke Skaalen med mig, hun tænkte vel paa en Herre, men jeg klinkede og tænkte paa Søsteren, Linds elskværdige Brud. Hun er endnu lidende, skrev Faderen, det bedrøver mig meget, om Lind, veed jeg endnu ikke hvorledes det er. Hils dem begge to og bring Fru Collin min sønlige Hil­sen, ligesom De nikker til alle Deres hjemme. Snart kommer jeg og seer den lille Huusholdning, den smukke unge Kone, glædes ved Deres Lykke og mister aldrig Venskabet. Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin