H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Edvard Collin m.fl. til H.C. Andersen 26. juli 1860

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 26. juli 1860
Fra: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

323. Fra E. og Henriette Collin.

Kjøbenhavn. 26 Julii 1860.

Fader har leveret mig nogle hos ham til Dem ankomne Breve, af hvilke det ene hermed sendes. Da jeg nemlig i de to andre saae noget trykt, aabnede jeg dem og fandtes da a. at være en Skr. fra Dehns Dampvaskeri som anbefaler sig, b. derimod foruden et'ndash;selvfølgelig ulæst'ndash;engelsk Brev tillige nogle Udklipninger af det Engelske Blad Athenæum. Dette, som ikke er kommet pr. Post, var for dyrt at sende Dem; desuden saae jeg strax at Anmeldelsen af Sand?hill for en stor Deel var et Uddrag af Fortællingen. Jeg har derfor bedt Jette at meddele Dem af samme hvad der kan interessere Dem.–Jeg er vendt hjem fra min Sommer?Jagttour, som var yndig; Familien er nu næsten heelt samlet. Den yderste Stilhed hersker i Literatur og Politik, kort i Alt undtagen i Tivoli?Alhambra?Regionerne. Derfor har jeg intet at skrive om, og uden et Stof kan jeg ikke skrive; det kan derimod min Kone, som jeg derfor indrømmer Restpladsen. Deres

E. Collin.

NB. Jeg har aftaget Convoluter og afrevet overflødigt Papiir af Brevene, men intet læst.

Tak for Deres lange og interessante Brev kjere Andersen, det er jo et høist forunderligt og for os ubegribeligt Skuespil at ville fremstille Christy Lidelse og Død'ndash; jeg ville nødig see det men det har interesseret mig meget at høre Dem fortælle derom.

Det er egentlig meget smagløst af min gode Mand at sige om mig at jeg forstaaer at skrive uden at have Stof, thi det kan jo egentlig kun Tossehoveder, men jeg skal vise at jeg forstaaer at vælge mit Stof og vil derfor tvert imod almindelige Regler for Brevskrivning tale'ndash;ikke om mig selv'ndash;men om Dem.–Indlagt vil De finde en Udklipning af Dag[b]ladet om Deres Rend[s]borger Besøg og saa skulle jeg efter Edvards Opfordring oversætte det engelske Athenzeum'ndash;dette er imidlertid for langt men her har De en extract.–»Andersen har bragt os en Samling Historier der staae over Alt hvad vi have fra hans Haand'ndash;hans Phantasie, Lune og Følelse er i ingen Henseende formindsket[;] han er, som før, Konge og Enehersker i hans egen Verden og den danske Prosa Digter har større Forskellighed end Hawthorn.–Faae Fortællinger have rørt os mere end den Første som har givet Bogen sit Navn »The Sand?Hills of Jutland«–Contrasten mellem den rolige sydlige Natur og den vilde haarde Omgivelse hvor den lille Dreng maa kjempe med Lidelse og Sorg, er behandlet med udsøgt Fiinhed og Pathos og Fortællingen har i al sin Sorg en saadan Ynde at den derved mister sin Braad«–Derefter følger et Uddrag af Historien og tilsidst nogle rosende Linier om Dyndkongens Datter og de øvrige Fortællinger'ndash;Anmeldelsen ender med'ndash; »Det er længe siden vi have truffet paa en Bog'ndash;saa frisk, saa eiendomelig, saa fuld af spøgefuld phantasie, sand Følelse og reen Moral«.

Af et andet Blad er udklippet en Anmeldelse af The Mud Kings daughter, og heri siges at de nordiske nationer synes særegent begavede for de allegoriske Fortællinger og Eventyr og at de i denne Retning indtage en fremragende Plads i litteraturen og blandt disse phantasieriige celebrities staaer Andersen beundringsværdig'ndash;den rige Mine i hans frugtbare Tanke synes uudtømmelig og alle Fortællingerne i dette Hefte besidde ikke alene en symbolsk Mening, men ere berigede med en saadan Phantasirigdom at de frembyde den mest henrivende Læsning'ndash;

See dette'ndash;kjere Andersen er en fattig Fremstilling af de begeistrede Anmeldelser som ville være for svære til Forsændelse.–

Og nu lidt om Familien i Hjemmet, Alt er ved det Gamle og Svigerfader er som før den ene Dag nedtrykt under Vægten af de mange Aar, og taler som om han skulle døe strax'ndash;og en anden Dag oplivet og mild og glad. –Ingeborg Drewsen er i disse Dage i Besøg hos Bournonvilles i Fredensborg, og jeg har med min Louise været 8te Dage paa Christinelund hvor Alt var rart og fornøieligt'ndash;Jonna fik der Brev fra Dem gjennem Ingemann (antog jeg)–hvad der for mig gjorde Opholdet der saa fredeligt var at Baronessen den Gamle var ved Ems med sine Døttre og Christian Stampe som er paa Nyssøe men brouilleret med Henrich'ndash;ikke lod sig see paa Christinelund'ndash;den gamle Baron viste sig jevnlig i Haven, men kom kun Eengang op i Stuen hvor han havde det Uheld at løbe lige mod mig, han tiltalte mig venligt og bad mig hilse min Mand og sige ham at hans Viser vare saa fortræffelige at Baggesen og Vessel ikke kunne gjøre dem bedre !!!

Jeg har mange Hilsner til Dem fra Jette Pedersen'ndash;det er hende der sender Dem indlagte Udklipninger'ndash;Med Hensyn til Kongens Besøg i Sverrig har jeg intet hørt som kunne have nogensomhelst politisk Betydning'ndash;Han og Grevinden ere for Tiden paa För og Sild[;] iøvrigt er alt stille og den længe bebudede Ministercrise synes at fordunste'ndash;I Læseverdenen er ogsaa complet Stilhed, den sidste bedrøvelige Nyhed er nogle forfærdelige Vers af Ole Bang.

Det har interesseret mig at læse en begestret Anmeldelse af Humboldts Breve samt en stor Deel af disse'ndash;i Fædrelandet'ndash;det er forunderligt nok at disse uforbeholdne og ofte meget haarde Udtalelser ere publicerede medens saamange af de Domfældte endnu ere i Live og jeg kan begribe den uhyre indignation de fremkalde i den Verden som Humboldt saa skaanselsløst dømmer ....

–Og hermed Farvel kjere Andersen, jeg længes meget efter at høre hvorhen De vænder Deres Fod, og glæder mig til snart at see et Par Linier fra Dem.

Deres hengivne

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost