Dato: 2. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Anna Johanne Lønborg
Sprog: dansk.

Locle den 2den August 1860.

Kjære Fru Lønborg!

tak for begge de hjertelige Breve fra Dem og Deres Mand, send Carl Price der nu vist har forladt Rendsborg, min Tak fordi han ogsaa glædede mig med nogle Ord, de vare ret saa ungdomsvarme, saa inderlige; vidste jeg at han endnu var hos Dem, da skrev jeg et lille Blad fuldt ogsaa til ham. Saa ofte tænker jeg paa de smukke Dage i Deres Hjem i Rendsborg paa al den Hjertelighed jeg der nød; det er og bliver et Glandspunkt paa denne min Reise, af lignende Styrke, uforglemmeligt bliver ogsaa mit Besøg i Oberammergau, hvor jeg saae det mærkværdige Skuespil, Bønderne der opfører hvert tiende Aar; jeg maatte tænke paa de indiske Dramaer, naar Sacuntala der opføres, eller de græske Tragedier, hvori Choret optraadte. Det hele Passions Skuespil var saa storartet og / saa gribende og dertil Alt ledet ved kunstnerisk Aand; Dragterne corecte og fortræffelige; Chorene godt indstuderede og sjungne med smukke Stemmer. Christus blev udført af en ung Mand, der i Person ganske lignede de gamle Billeder; det var ikke Komediespil, det vilde have været forargeligt, det var en Fremstilling i Uskyld og Tro, der greb til Taarer. Menneskehedens store Tragedie paa Golgatha gled os forbi, illustreret af Scener fra det gamle Testament. Forestillingen varede fra 8 om Morgenen til aften Klokken fem. Jeg har givet en udførlig Skildring til Lose & Delbancos illustrerede Tidende; den maa alt være udkommet eller kommer snarest. De og Deres Mand maa endelig læse den; de vil da faae en tydelig Forestilling og forstaae hvor tiltalt og grebet jeg maatte være af det Hele. I München levede jeg meget med den geniale Kaulbach, Tydsklands største Maler; han har givet et deiligt / Billed til mit Eventyr "Engelen". Den bekjendte Hofraad Hanpfstängel tog min Photographi til en Samling af "Bekjendte Mænd", og endnu aldrig før har jeg seet et saa godt og smukt Portræt af mig, jeg blev høilig overrasket, aldrig havde jeg troet at Sollyset kunde lave et saadant Skjønheds Billed af mig! Et par Opera af Interesse for mig hørte jeg i München, saaledes Glucks Iphigenia i Tauris og Wagners Tannhäuser. Fra München gik jeg over Lindau til den lille schweitzer By Brunnen, hvor jeg tingede mig i Kost i fjorten Dage og havde det fortræffeligt, der var mange tydske og engelske Familier; i begge Sprog, naar vi samledes om Aftenen, læste man høit af mine Eventyr, der blev sjunget og musiceret; Damerne sendte mig daglig smukke Blomster, og min Værtinde bandt Krandse til mig, saa at jeg næsten blev forvændt. - Nu / er jeg oppe paa Jurabjergene i den lille By Locle, 3000 Fod over Havets Overflade, her er koldt; igaar faldt Snee, men Roserne og Lindetræerne blomstre. I min Roman OT, ligesom ogsaa i mit Livs Eventyr, vil De kunde læse om Locle; jeg var her 1833, altsaa for 27 Aar siden, da jeg første Gang reiste ind i Italien, siden den Tid afbrændte Byen og er nu næsten ganske ny og større; en Jernbane fører her op gjennem mægtige Tuneler, een af disse er over en halv dansk Miil; vi brugte 7 Minutter til Farten gjennem dette Mørke, det var uhyggelig, jeg tænkte paa, om den nu styrtede sammen, ikke dræbte os, men begravede os levende; det gjøs gjennem mig. Den franske Grændse er en Fjerdingvei her fra, i Dag har jeg kjørt en smuk Tour ind i Frankerige, langs med Doubfloden, derinde var varmere end paa denne Side, hvor vi da ogsaa boe betydeligt høiere. Vi have i Kakkelovnen. / Hvorledes det bliver med min Reise til Rom er endnu uvist, saaledes som Sagerne der staae, raade Alle mig derfra; mine kjøbenhavnske Venner raade mig til at komme hjem med Vinteren, jeg ved ikke min Bestemmelse, nu bliver jeg her i Schweitz, paa forskjellige Steder, indtil ind i September, saa vil det give sig, maaskee gaaer jeg til Genua, Turin og Nizza og ender Vinteren i Paris; De vil imdlertid høre fra mig, men ikke sandt jeg hører jo fra Dem; De og Deres Mand glæde mig med et Par Ord sendte her til Genf poste restante og det før September. Deres Fader har allerede glædet mig med to Breve, eet fra ham fik jeg München, eet modtog mig her i Locle. Af danske har jeg i Schweitz mødt Geheimeraad Tillisch, med Frue og Datter, de kom i Land i Brunnen og blev en TimesTid hos mig. / Hils paa det hjerteligste mine Venner i Rendsborg, til disse regnes Lieutenanterne Westrup, Sick og Nielsen, Pastor Hertz og Salomons! Kapitain Bartholins og Harboe! - har jeg her i at nævne Navne glemt nogle, da vil De venligst skrive dem til. General Baggesen med Familie er nok i Schweitz, jeg har ikke mødt dem, men talt med Fremmede som troede at have reist med dem. - De og Deres Mand faaer dette Brev, altsaa ligger Hilsenerne til hver i Brevet selv, min lille Veninde, Deres Datter sender jeg derimod aparte Hilsen, glemt mig har hun vel ikke endnu. Høedt hører jeg er med H.P. Holst i Wien; De kjære Fru Lønborg, har jo een af Brødrene hiin Side Pyrenæerne, det er deiligt og glædeligt at vor Herre har givet Deres Broder Begavelse saaledes lige ind i Himmelen, at han kan orientere os alle sammen der. Nu Gud glæde og velsigne Dem og Deres. Hjerteligst.

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (også lig med microfilmscannin 78, 216-22)