H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 3. august 1860

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 3. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

Locle 3. August 1860. Til Etatsraad E. Collin.

Kjære Ven! De har læst mit Brev til Deres Kone og altsaa set min Glæde og Tak for Deres og hendes Brev, De har læst hvad jeg fra Reiselivet har at fortælle, nu vil jeg gaae over lidt mere til Forretninger om dette kan kaldes saa, dog først i Anledning af, at det i Dag er den 3. August, vil De sige Deres søster Louise Lind at jeg husker godt at det i dag er hendes Fødselsdag og ret tænker paa hende. Med Hensyn til min Reise ind i Italien og at overvintre da raade alle mig derfra, men jeg kan jo endnu see Tiden an, komme hjem til Kjøbenhavn i Vinter finder jeg ikke i sin Orden uagtet Mathilde Ørsted, fru Scavenius og flere synes at antage det opmuntre mig dertil. Thiele skriver at Tillisch vist venter at jeg kommer, da der med min Jury-stilling ikke er taget nogen Bestemmelse; herom talte Tillisch ikke et Ord nu vi nylig i Brunnen mødtes. De veed, at han kom med Kone og / Datter paa Dampskibs Fart forbi Brunnen, saae mig der ved Landings Broen og de gik da i Land og blev hos mig halv anden Time, men vi talte ikke om Jury, men om hvor underligt at Jerichau endnu ikke havde givet Tegninger til Ørsteds Statue. Jeg fortalte Tillisch om det nye Drama af Redwitz, der Sunzftmeister von Nürnberg. Han bad mig oversætte det og jeg lovede at gjøre det, kunde jeg faae samme men det er ikke trykt, Redwitz lever i Baden men jeg ved ikke hvor, jeg maa ad en lang Omvej, gjennem tyske Venner see at faae fat paa ham saa at der vil gaae en længere Tid hen, sig det, med mange Hilsener fra mig, naar De seer ham. Hvorledes blev det med mit Repræsentantskab i Kasino? Kommer Reitzel til Dem om nyt Oplag af de senere "nye Eventyr og Historier", da veed De at jeg erholder 100 Rdlr for hvert 1000 Eksemplarer. Til Nytaar har jeg ingen Regninger, der skal betales, med Undtagelse af to, nemlig om maaskee Tandlæge Bramsen, hos hvem jeg var een Gang før Afreisen, skulle Stede? Men det kan kun blive 2 a 3 Rdlr, dernæst Delbanco for et par Bøger og illustreret / Tidende, men da jeg leverer Bidrag der honoreres og som han opbevarer vil det nok omtrent gaae lige op, saa at jeg nok kan sige, der er ingen Regning. Hvad nu vor Aftale angaaer at jeg i September skulde have tilsendt mit Kreditiv, De veed at jeg har beregnet at jeg under 2000 ikke kan reise i et Aar og at jeg kun fik 800 med, saa er det endnu vanskeligt at opgive hvilke Steder Kreditivet skal lyde paa. Endnu er Bestemmelsen saaledes om De vistnok vil finde rigtig, men jeg gad nok ogsaa høre Deres Mening: Jeg bliver her i Locle her endnu en ugestid, ikke længer, thi Climatet er altfor haardt Veiret altfor slet, jeg har stadig Gigt i Fingre og Hals, der naturligviis tiltager; jeg gaaer altsaa herfra ned til Lausanne, tænker der at tinge mig i Kost i 14 Dage, gjøre Udflugter og senere tage til Genf for ogsaa der,hvad jeg finder er det billigste, at være i Pension. Saaledes er jeg da allerede inde i September og da skulle det Bestemmes med romerreisen, gaar den ikke, mener jeg at tage til Genua, Turino, Nizza og Paris. En anden Plan har jeg ogsaa, der maaskee var klogere, siig mig hvad De synes, at Reise fra Genf lige til Paris, blive der til / i Januar og da, dersom Begivenhederne have ordnede sig til det fredelige at besøge Rom, saa kan jeg i Italien hilse Foraaret og derfra flyve hjem! Dette er maaskee klogest. "Men" siger De "hvorfor gaaer De ikke til Spanien eller Algier" det sidste Sted lokker mig ikke, men Spanien vel, dog her kommer Erkendelsen af, at jeg ikke tale spansk; meer og meer føler jeg den fulde Nødvendighed af at tale det Lands Sprog man reiser i, som ganske ung kunne Naturen være mig nok, nu er den det ikke, nu maa jeg have Mennesker, leve med disse forstaae disse. Derfor bliver jeg ogsaa her i det franske Schweitz saalænge for at tilegne mig lidt Øvelse i det franske Sprog. Efter disse opgivne Reiseplaner vil De nok sige, jamen hvorledes arrangeres der et Kreditiv? Saaledes som Sagerne nu staae er der een ganske simpel Maade, nemlig den, intet Kreditiv at sende mig,men derimod at jeg faaer tilsendt fra Privatbanken et Lettre d'Ordre General paa 1000 Rdlr dansk.

/ Dette lyder da som De ved, paa en Mængde Stæder i alle Lande, jeg kan da have en Sum hvor jeg vil, idet at der med Summen følger Banknoter, hvorpaa 100 Rdlr dansk eller som der staaer 150 Skilling Banko. Jeg seer altsaa et saadant Brev og 10 Banknoter. Dette er jo tydeligt udtrykt?

Jeg fik et lignende Brev paa 400 Rdlr og altsaa 4 Noter, da jeg reiste ud; Mit Navns Underskrift har De deroppe i Banken, men maaskee at de skulde have en ny for hvert udsendt brev. At nu alt dette kan komme i tilbørlig Orden er Grunden hvorfor jeg allerede i Dags kriver om denne Pengesag, thi da kan jeg, om det gjøres fornødent i løbet af 14 Dage, fra Dato, i Lausanne have Brev fra Dem "poste restante" og erfare, hvad De har at sige, saa at jeg ved igen at skrive strax, betids kan have Penge uden at komme i Forlegenhed. De første Dage i September maa jeg have sendt dette Bankbrev med de 10 Noter, hver paa 100 Rdlr; men for at nu disse kunde gaae sikkert, uden at jeg kan frygte for at de tabes, vilde jeg bede Dem, om De ikke kunde faae Hr. Fugl eller Bang C: Privatbanken selv til at besørge samme til Genf til den Bankier der, hvem Banken staaer i Forbindelse med. "Lombard Odier & Comp:" er navnet. Jeg erfarer imidlertid forud helst i Lausanne eller i Genf ved et Brev poste restante, hvorledes Sagen er ordnet eller vil ordnes og dette Brev faaer jeg i alle Tilfælde i løbet af tre Uger fra Dags Dato. Min Lotteriseddel sørger jo Riise for, Himlen tager sig af at jeg vinder og De paatager Dem strax at underrette mig om det glimrende Udfald, lad det ikke vare for længe. Fra Jonna fik jeg i Dag et rart Brev; jeg saae i øvrigt der at Melbyes Frue er gaaet over til Diplomatien, jeg synes, at han maa være glad ved at være hende kvit. Jeg begriber ikke, at han vilde gifte sig med hende. Deres Fader bringer De uendelig mange hjertelige hilsener fra mig, send alle kjære i Familien Hilsener og vil De levere to til Deres Kone, jeg glemte at lægge disse ind i hendes brev, to Hilsener, 1 for Gerson og 1 for Frøken Reimers, gid jeg turde give Dem disse forseent. Hu! Hvor jeg fryser, nei nu maa jeg nok have i Kakkelovnen! Sneen fyger udenfor! Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

E. S. Hils Theodor og siig min Finger er puklet af Gigt, Intet hjælper uden maaskee et lille Brev fra ham. NB. Handelshuset i Lucerne tog pr 150 skilling Banko tredve procent.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus