Dato: 23. august 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 23 August 1836.

Da jeg ikke uden med Pakkeposten kan faae Pengene afsted, maa jeg vente med disse til Fredagaften. Rigtignok kom jeg her til Byen Torsdag, men uheldigviis var Collin, som ogsaa staaer for mine Finantser da i Frederiksborg og jeg altsaa først istand til at faae udbetalt Løverdagmorgen, hvilket piinte mig nok. Nu er det mig umueligt at udsætte min hele Skrivelse til Fredag og sender derfor foreløbig dette lille Epistel, et lignende kommer med Pakkeposten. Nu er da den Steen fra Hjertet!

Tak og atter Tak for al Deres Venskab for mig, siig Deres Kone at jeg ret med hele min Sjæl skatter hendes Værd. Et Hjem synes mig saa ganske Deres fredelige Huus, dog der, som overalt, jeg har ingen Ro paa mig! Hjemreisen gik ret behageligt af, skjønt jeg slet ikke følte mig vel; især lige strax, omtrent ½ Miil fra Sorø, mine Fødder bleve iiskolde, Blodet trykkede mig op i Halsen, det var, som om jeg skulde besvime. Da tænkte jeg paa Frølich, samlede i Angest hele min Kraft og det hjalp noget. Jeg har vist seet meget bleeg ud, thi Fru Oehlenschlæger / spurgte saa deeltagende til mit Befindende, men jeg sagde ikke hvor daarlig jeg befandt mig. Vi havde Skuespillerinden Mad: Rongsted med paa Vognen, hun var ret original, desuden en gammel Skuespillerinde fra Trampes Troup, Mad: Gjedding, der reiste ind for at søge Gratiale, hun havde sin Hund og Kat med i en Sypose. Vi fik siden tre Madammer til, som alle havde Børn, disse [overstr: G] græde og en ædel Mand lod sit Uhr spille nydelige Dandse. Saa snart jeg kom hjem tog jeg en ulden Nattrøie paa og, mirabile dictu - Dagen efter var jeg rask, følte og føler mig, som om jeg var i et sydlig Climat. De veed, jeg ved Sommerens Begyndelse lagde dette Stykke! jeg vilde hærdes, tog intet med, vilde intet kjøbe og har derfor skrantet og virkeligt lidt i hele tre Maaneder: Mathed, Feber, Gigt og lignende pæne Sygdomme. Nu derimod har jeg alle disse Dage været deilig varm, følt mig let og stærk, skulde jeg altsaa have været en Daare i det jeg stræbte at hærde mit Legeme. Ak, den Ungdom, den Ungdom! - Gid det virkelig har været en Feil, thi da vil / jeg blive rask igjen! Paa Touren ind følte jeg mig saa forunderlig lidende og nedstemt, jeg ønskede at maatte sove stille hen, al Livslyst var borte. Nu vil jeg nok leve igjen for at see Italien, for at komme til det kjære Syden! Vidste jeg at det aldrig skete, ja da havde jeg slet intet i hele Verden at glæde mig til, intet at længes efter! - Foruden den gunstige Anmeldelse over Improvisatoren, som De læste i det hamborg[overstr: en]ske Blad, skal der staae een endnu mere gunstig, af Wilibald Alexis i "litterairische Blätter", som udkomme i Leipsig, han skal ogsaa skildre min Personlighed, som han i Selskab ude, har opfattet den. Gid bare noget af alt det Gode der siges er Sandhed! jeg føler mig ængstelig ved denne Roes, dersom nu mine næste Arbeider ikke blive saa gode, da har jeg dobbelt Sorg. Det er kun lidet min Villie kan, jeg føler for godt hvorledes det Hele bliver givet! Gud være mig god og kjærlig! -

Hils Deres Søster, Hauchs og Børnene der, glem ikke heller Deres egne unge Damer; siig til den Yngste at jeg har ladet indrykke i Politivennen at hun har tabt et Elskovs Brev af stor Værdie. Roserne fik jeg friske hjem!

Deres trofast hengivne H.C. Andersen.

[Udskrift:]

ST. Hr Professor og Ridder B. S. Ingemann

i Sorø.

frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 111-14)