H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til I. P. E. Hartmann 25. august 1860

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 25. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Lausanne den 25 August 1860.

Kjære Ven! I Dag kom jeg her til Lausanne hvor jeg fandt dit Brev; det første jeg iaften bestiller er at skrive til Dig igjen, med Tankerne at være hos Dig, din Kone og Börn, rimeligviis i Roskilde, hvor Kongerne sove og Komponisterne med, høisalig Veyse, Orgelets Drot, men Du Gud skee Lov endnu ikke sover, men lærer "Ravnen" et Qvæde der skal gjøre din Bautasteen til en Memonons Støtte. Sidst høre du fra mig da jeg var i Brunnen, derfra gik jeg til Locle paa Jurabjergene, hvor jeg ikke havde været i 27 Aar; alle de gamle Bekjendter vare døde, Byen selv brændt af og paa ny opbygt, Klipperne der skildte Cantonet fra Frankerige vare nu sprængte og der var kun nogle Minutters Spadseretour ind i Frankerig. Jernbanen er lagt herop, det er den høieste Flugt jeg endnu har dampet, tænk, Locle ligger 3000 Fod over Havfladen; snart saae man dybt under sig de andre Jernbaner og tilsidst de laveregaaende Skyer; Tunnel fulgte Tunnel, een af disse var henved en dansk Miil lang og det var tilsidst høist uhyggeligt, syntes aldrig at faae ende; Banen selv var först aabnet 14 Dage før jeg kom, og jeg kunde derfor ikke lade være at tænke paa, om Buen nu styrtede sammen og vi bleve levende begravne. Meget koldt var der oppe i Locle, hver Morgen kun fire Graders Kulde, een Dag sneede det. men hyggeligt havde jeg det hos min Landsmand Jules Jürgensen, der gjør det danske navn megen Ære ved sin Virksomhed og de mange Forbedringer i Uhrene fra hans Fabrik have; paa de mange han sender til Amerika sætter han altid Navnet Kjøbenhavn og ikke Locle. Neuchatel Avis, Du veed Alt er fransk her, havde en smuk Anmældelse om mit Besøg i Locle; det er ogsaa mærkelig hvorledes mit Navn begynder hos de fransktalende at blive bekjendt, en Udgave af mine Eventyr og Historier, som have gjort uendelig megen Lykke i London kommer nu ogsaa ud i Paris. I Locle saae jeg det nye Pariser Lexicon paa Nulevende / og glædede mig ved at see at Du ogsaa fortjenstfuldt er omtalt ligesom Gade; jeg bliver hædret og sammenlignes med Voltaire, hvad Ironi angaaer, og nævnes som een af Tidsalderens originaleste Forfattere. Mine Eventyr og Billedbog begge paa fransk, kjøbte jeg i en Boglade oppe i Locle, saaledes flyve de Smaae om! – Hvor dog Gud er mageløs god, altfor god mod mig! paa ingen Reise har jeg, som paa denne, fornummet hvor kjendt jeg er, Engelændere, og Tydske have nu næsten alle læst mig og jeg möder en Velvillie, seer milde Øine og føler at man ret af Hjertet rækker mig Haanden. Derfor har jeg ogsaa lagt Mærke til at et eneste Menneske i Hotellet i Montreux hvor jeg boede, medens Tydske og Engelændere søgte mig, han alene ikke talte til mig, ikke hilsede mig, det var Een fra Kiel; jeg gjorde Tydskerne opmærksomme derpaa, og de loe. Men det er nu ikke værd at tale om! jeg lod ham dog ogsaa kile af. Men jeg maae i Orden fortælle min Flugt! fra Locle gik jeg gjennem den romatiske Dal Travirs ned til Genfersøen hvor jeg boede nogle Dage i Ouchy, netop i det samme Hotel hvor i Værelset, tæt ved mit, Byron skrev sin "Fangen i Chilon", herfra gik jeg til Montreux hvor jeg til i Dag har været en heel Uge i Pension, man giver kun 5 Frank daglig, jeg havde den deiligste Natur om mig, fra den dybe blaagrønne Genfersøe, hvor Grædepilene dyppe deres Grene ned i Vandet, löfter sig Maismarker og Viinhaver; og nu brede sig store Grupper af Valdnødtræer; Bønderhusene ere saa nette og have Laurbær og Figentræer, store som vor Frugttræer, udenfor Døren. Lige overfor löfter sig Savoyens vilde Bjerge med evige Sneetoppe; jeg blev imorges fulgt ombord af Tydskere og Engelændere, en Landsmand, Søn af Lægen Hoppe, var med og en svensk Dame, gav mig Laurbær og Roser, en ung Engelænderinde kom med et smukt tegnet Bogmærke, kort en heel Vennekreds havde jeg her, og saaledes endnu, alle Steder hvor jeg efter et /Par Dages Ophold drager bort. Det gjör mig blød, rører mig, saa megen Deeltagelse og dog – dog föler jeg mig paa denne Reise mere alene end Nogensinde før; Naturen er mig ikke nok, og Menneskene – det er mig denne Gang som kom de for at sige mig Farvel og Tak for dette Liv, det er mig som en Afsked, maaske er det en sygelig Stemning hso mig og denne drager mig ogsaa nordpaa – for at begraves i Hjemmets Jord. Men jeg vil bryde af – til Solen skinner igjen ind i Sind og Tanke! –

Geneve 27 August 1860

Nu er jeg i Geneve i det store Hotel a la metropole, men bliver her kun til i Eftermiddag, flytter da ind tæt ved i Pension hos en madam Achard til hvem jeg [er] anbefalet fra Locle og faaer to nydelige Værelser med Balkon ud til Genfersøen, Pensionen er ikke billig men dog ikke saa dyrt som i Hotel og jeg tænker saaledes at blive en 14 a 16 Dage her i Geneve, see Begivenhederne an i Italien og da enten overvintre i Rom eller indtil videre at gaae til Paris, dog derom skal du faae nærmere at vide, det vilde nu være mageløst elskværdigt af dig om jeg i Løbet af fjorten Dage, selv den allersidste Dag fik et Brev fra Dig og din Kone, det sendes til "Genf poste restante". – Det har glædet mig at Fritz har seet en Deel af den smukke jydske Natur, jeg har glædet mig over Karls Virksomhed og ønsker at hans Kain maa blive lige saa berømt, som Byrons. Emil komponerer vel paa noget større. Den omtale Ballet "Valkyrien" talte Bournonville allerede til mig om for en halv Snees Aar siden, da var det hans Hensigt at den skulde, ligesom Lagertha, have Chor og Sange, jeg skrev Begyndelsen her og om jeg husker ret, sendte jeg Bournonville det i et Brev fra Stockholm; er han endnu i samme Tanke-Retning da skriver jeg gerne Chor og Sange, naar jeg kjender Sceneriet og de udøvende, siig ham alt dette og hils dertil. han faaer selv meget snart Brev fra mig. jeg glæder mig over din Virksomhed med "Ravnen", naar du nu skriver til Lacher da omtal Ravnen og din Mening om den for Udlandet. Siig mig hvorledes min Beskrivelse fra Oberammergau har tiltalt; jeg fik her igaar et Exemplar af illustrerede Tidende fra Delbanco, der var kun een Læsefeil deri, "bruge paa Theatret" istedetfor "bringe paa Theatret"; jeg syntes det tog sig ret livligt ud. Nu endelig har jeg det varmt, altfor varmt; igaar ombord paa Dampskibet hertil traf jeg to Landsmænd, Søcapitain / Kammerherre Oxholm med sin Søn, denne er i en Pension her tæt ved Geneve. Du maa endelig paa det hjerteligste hilse Gade, hans Kone og lille Felix, hvem Andre af vore fælles Venner Du seer hilser Du! Jeg har med Undtagelse af Ammergau Referatet Intet skrevet, Intet har mældt sig, men jeg vil haabe det kommer. Her i Geneve har jeg ikke været siden 1833, og finder store Fornadringer, hele den glimrende Quai er voxet op med stolte Huse og i eet af disse sidder jeg, et lille svævende Punkt mellem Jurabjergene og det stolte Montblanc. – Gud veed naar vi sees, jeg troer endnu ikke ret paa at jeg vender hjem; her i Geneve bliver jeg saalænge alene for at være nødt til at tale fransk, desværre er her saa mange Amerikaner e og Englændere at jeg hvert Øieblik maa bryde paa deres Tungemaal for at kunne samtale. Theater er her ikke og kommer ikke i de første Maaneder, jeg har saaledes ikke hört Musik siden jeg i München hörte Iphigenie i Tauris og Tannhäuser, men det var jo ogsaa to interessante Bid; omfavn din Kone, kys dine Børn og tænk Allesammen paa mig!

Din trofaste H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus