Dato: 1. september 1860
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

329. Fra E. og Henriette Collin.

Kjære Andersen. Jeg kommer maaskee post festum med mit Skriveri, men jeg vil dog forsøge at være den første der melder Dem Heibergs Død. Af alle Blades Anmeldelser, selv dem, hvori man ikke kan undlade Siderhug til hans Theaterbestyrelse, gaaer dog tydeligt den Følelse frem, at det er et Nationaltab; han var, siger man, den sidste og eneste Instants. Han har rimeligviis i lang Tid lidt betydeligt af sit Underlivstilfælde, men han lod sig aldrig mærke dermed, man siger endog at han kunde skjule sine Lidelser for sin Kone. Han sov roligt hen. Paa Mandag skal han begraves fra Holmens Kirke. Den nyfigne og kritiske Verden kastede sig strax over Bedømmelsen af Dødsanmeldelsen fra hans Kone og kom naturligviis til at give de modsatte Characterer: »smukt« og »søgt«. Naar den Dømmende gaaer ud fra, hvorledes han selv vilde have skrevet det, er dette Resultat naturligt; jeg finder netop, at Anmeldelsen har det rette Præg af hendes Individualitet og er et tro Udtryk af hendes rette Forhold til Heiberg. Det kan vel interessere Dem at høre det; det lyder saaledes: »Johan Ludvig Heiberg, min Barndoms Ven, min Ungdoms Leder, min elskede Mand, min Støtte, mit Værn, har Herren d. 25de Aug. bortkaldt fra Jorden. Dette bekjendtgjøres af hans dybtbedrøvede Hustru.

J. L. H.«

Dersom jeg kunde sende Dem et N° af Adres?Avisen for idag, da alle Theatrene aabnes, da vilde De see et Billede af vor gode Stad, som nu fremviser ikke mindre end 5 danske Skuespilhuse, nemlig foruden de 3 i Byen, eet paa Alhambra og et nyt paa Vesterbro, alle i Activitet. Er der nogen Hovedstad i Europa, der kan prale af en saadan Velsignelse? Er det godt, eller er det bedrøveligt?

Vedlagte devoluterede Brev fra Bentley indeholder en ny Anmeldelse af Deres Klitter; Hovedsagen er hans Spørgsmaal, om der her gives Illustrationer hertil. Dette er jo ikke Tilfældet. Resultatet vilde jo altsaa blive sædvanlige Londoner-Tegninger, min horreur. Jeg vil dog paa egen Haand forsøge, om jeg kan faae nogen herværende Kunstner, som kjender den jydske Natur og har opfattet Historien, til at gjøre nogle Udkast i denne Retning, Olrik er ialfald en elegant Tegner, og han har privatim illustreret »Hjortens Flugt«. Der er imidlertid Tid nok til at jeg forinden kan høre Deres Mening herom samt om, hvilke maleriske Momenter der burde fremstilles. Er De enig heri, skal jeg sætte Sagen igang og skrive til Bentley derom.

1 Sept. 1860.

Deres

E. Collin.

Kjere Andersen Jeg er virkelig indbildsk nok til at mene at naar De faaer Brev fra Edvard De da ogsaa leder om et Par Linier fra mig, skulle jeg tage feil saa er det jo kun slemt for mig selv.

Jeg er vis paa at Heibergs Død ogsaa vil berøre Dem som et Tab der angaaer enhver Dansk'ndash;personlig havde jeg jo ingen Følelse for ham, men Bedstefader og Tanterne Ingeborg og Louise har det i høi Grad bedrøvet.–I Aviserne staae der daglig meer eller mindre daarlige men velmeente Vers over ham.–Jeg vænter noget smukt og Godt fra Herts som af alle Digtere vist er den, hans Død maa have berørt inderligst.

Nu begynde vi at spille Comedie og den første Uges repertoire lover med ægte nordisk Troskab'ndash;»Enkens Mand'ndash;Slægtningene'ndash;og Brudefærden i Hardanger«.

Ingeborg er endnu paa Christinelund og jeg savner hende meget i Amaliegade'ndash;Alt vel i Familien og vor fælleds Kreds'ndash;Farvel kjere Andersen glem ikke

Deres hengivne

Jette C.

Børnene og mange Andre hilse Dem hjerteligt.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost