Dato: 1. september 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

330. Til E. Collin.

Geneve den første September 1860.

Kjæreste Ven!

Naar man føler sig forstemt skulde man egentligt aldrig skrive sine Ven­ner til, og dog er det i den Stemning man ret føler Trang til at meddele sig, især naar man er ude og ene. De kjender vistnok den Følelse naar man en Dag gaaer ud og pludselig da udenfor sin Dør standser og er uvis, om man skal gaae til Høiere eller Venstre, og det at gaae til Høiere eller Venstre kan tidt have et heelt Resultat for os, man staaer stille og et Tilfælde bestemmer, dette Tilfælde søgte jeg, saa at sige hos Dem og ellers hos ingen Anden, da jeg slog paa min svævende Reiseplan, men desværre der kom intet Fingerpeg som jeg kunde binde eller ikke binde min Villie til. De skriver kort og kraftigt: »Deres Reiseplan vil De dog ikke at jeg skal give Dem Raad om, thi det vilde være dumt! at komme hjem for Juryens Skyld vilde ogsaa være dumt!« etc. etc. Hvad den sidste Sætning angaaer er jeg aldeles enig med Dem, men med den første derimod ikke, det er et lidt flyg­tig henkastet Ord, som staaer og seer ubehageligt ud paa Papiret. Var mine Yttringer maaskee altfor let henkastede, nu saa vil jeg tydeligere aabne mit Sind for Dem, thi De er den Eneste i Hjemmet jeg saaledes taler med, raadspørger mig hos, men De skal ogsaa lad[e] Forretnings­stilen fare og lidt mere gaae ind i det Hjertelige, som De dog har tilfulde af. Altsaa kjære Ven, nu er De hos mig, seer hvor nysseligt jeg boer, paa den store Quai, hos en dannet Dame Madam Achard, til hvem Jürgensens har anbefalet mig og hvor flere respectable Fremmede, dog meest ældre Damer, ere i Pension, jeg giver daglig, med Opvartning, 9 Frank for Alt. Ligefor mig er Søen, til Høiere Piemont, til Venstre Jurabjergene; jeg har saaledes et smukt Hjem, og taler kun Fransk og Engelsk; Geneve Avis har mældt min høie Ankomst, en Mængde Professores ere komne mig venligt imøde, indført mig i Læse-Cirkel, og i Familieliv, saaledes er Situationen, den kan ikke i Paris blive bedre. Men hvad er der da nu? Spørger De. Til Vinter-Ophold egner Geneve sig ikke; Climatet er som vort Hjemme og man har ikke andet Udbytte her i Længden end at man lærer noget mere Fransk.–Blive her tænker jeg altsaa slet ikke paa, og at gaae til Italien i Vinter vilde være uklogt, alle Efterretninger lyde høist uhyggelige for den der vil leve i Fred og Ro; overvintre i Nizza har kun det for sig at jeg finder et godt Climat, en smuk Natur, men denne sidste er mig ikke længer nok, jeg trænger til at leve med Mennesker, hvilke træffer jeg i Nizza398 og hvor­ledes er Stemningen[;] jeg veed det ikke, men allerede her føler jeg mig ikke hyggelig, nær politiske Bevægelser! det er som Jordbunden rørte sig, jeg veed ikke, men jeg har i Fornemmelsen af at søge det stille rolige Liv min Natur trænger til!399 meer og meer klarer det sig for mig, dette ikke er et Aar til [at] besøge Italien! denne Reise er saaledes, fornuftigviis, opgivet til en anden Gang om Gud vil! nu kunde jeg fra Geneve gaae til Paris, see Tiden an og maaskee ved Juletid dog finde et hyggeligt Ophold i Rom, dette er imidlertid uvist og'ndash;Paris har aldrig behaget mig, hvad vinder jeg ved400 at overvintre i denne store Verdensby, det er jo rigtig nok uvist, og jeg glæder mig slet ikke til at leve der. Blive i Tydskland, det vil man maaskee ikke synes om hjemme, siig mig om man kunde have Ret deri? Jeg selv'ndash;ja ihvor megen Opmærksomhed jeg der nyder, hvor mange Venner jeg der finder, jeg føler mig dog ved Avisernes løgnagtige Beret­ninger om Hjemmet, ved hele401 dette hertugdømmelige Spørgsmaal, affi­ceret; jeg er for Dansk i Bund og Grund, til roligt at fornemme uretfær­dig Bitterhed mod mit Fædreland. Alle disse Resultater virke ind paa mig, i det jeg opteg[n]er402 dem, som oplevede, at den Tanke bliver levende, skulde jeg ikke vende hjem om et Par Maaneder, ikke reise Penge op nu, der kunde benyttes senere. Jeg er svævende og det er da altsaa ikke saa dumt, som De min meget ærede Ven behager at kalde det at spørge Dem til Raads. Sad De nu her hos mig og jeg talte, som jeg troer min Tale her, skriftlig er givet, De vilde da sige mig Deres Mening, De vilde da i det i jeg staaer udenfor Døren og ikke ret ved om jeg skal gaae til Høiere eller Venstre sige et Par Ord, der maaskee strax bestemte mig. Finder De det rimeligt at jeg under min Stemning og Tidsforholdene, vender hjem i October, November; eller skulde jeg følge en anden Drift hos mig, der siger,: flak om ude denne Vinter ! bliv i Syd Tydskland, eller hvor Du vil og kom først med Storken til de danske Øer.–Indtil i Dag, første September har min Reise, hjemme fra den 25 Mai, altsaa lidt over 3 Maaneder, kostet mig henved 450 Rdlr, jeg regner det for særdeles billigt, jeg har saaledes endnu med de 1000 Rdlr De i Credit-Beviser har sendt mig her til Geneve øieblikkelig en Formue, hos mig, af 1350 Rdlr; Klæder har jeg imidlertid ikke kjøbt, ikke et Stykke har jeg endnu givet Penge ud til og af den Sum jeg har gaaer altsaa snart nogle til Klædningsstykker; Formue seer De jeg altsaa har til at flakke om som jeg lyster403, men jeg vil have Plan i min Om­flakken, jeg vil have et Udbytte af min Omflakken og den er det jeg ikke ret kan finde, derfor kommer Tanken om at overvintre iaar404 hjemme! mon det ikke skulde blive det fornuftigste. Jeg bryder mig ikke om at give mine Penge ud, men kaste dem hen for kun at drive har jeg ikke Lyst til.–Vær nu i Stemning til at forstaae mig, kast ikke let et Ord hen. Men naar De har læst dette Brev, sæt da i kjærlig Stemning Pen til Papiret og skriv'ndash;ikke hvad jeg skal gjøre, men hvad De synes rimeligt at jeg gjør; da giver De mig ikke Raad, om det generer Dem, men kun udtaler Deres Mening efter at have hørt mig. Dette Brev har De om tre Dage, gaaer een Dag overfor De skriver, da faaer jeg det dog i Dag otte Dage, og dette venter jeg af De­res Venskab for mig. Jeg frygter for at jeg her og i Frankerige ikke voxer fast til at kunne producere, jeg har største Trang der til, uden at Ideerne ret ville klares; jeg længes efter og trænger til mere sjælbeslægtede Menne­sker og disse finder jeg hjemme eller i Tydskland,–men aabent, ligefrem, jeg synes ikke jeg som Dansk kan overvintre i Tydskland'ndash;nu er det tyde­ligt sagt!–

Hils Deres Kone kjærligt og hjerteligt fra mig, hun alene tør læse dette Brev. Hils Louise og Jonas; siig mig hvad han har for, og om hans Bestemmelse! Deres Fader skrev jeg til igaar ogsaa til Deres Søster Louise[ ;] de to have længe ikke hørt fra mig. Genfs betydeligste Digter, nu Töpffer er død, er en Hr Petit-Sen, jeg har ikke før kjendt ham, men han skriver smukke Digte; han har indbudt mig paa sit Landsted i Chenes paa Tirs­dag og samler en literair Kreds; jeg saae i hans Album skrevet af Frederik den VII og af Rantzau Breitenburg. Jeg er iaften hos Digteren Blankvallez, et Par af hans Digte har jeg sendt hjem, de bringes Dem af Hr Marius Petersen og De vil gjemme dem til vi sees iaar eller adaare! Hr Hoppe vil ogsaa bringe en Bog jeg gav hjem med, det er Devrients Bog om Ober­ammergau.–I flere engelske Journaler, som jeg her i disse Dage har seet, omtales min »Historie fra Klitterne« med særdeles Berømmelse, det skulde dog være mærkeligt om ikke et eneste dansk Blad berørte denne Erkjendelse eller om man vil'ndash;Overvurdering!–Nu lev vel, om otte Dage finder jeg fra Dem Brev »Geneve poste restante«. Svar mig nu i Stemning, som jeg i Hjertelighed har skrevet! Deres hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost