H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Therese Henriques, f. Abrahamson 2. september 1860

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. september 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Geneve den 2den September 1860.

Kjære Fru Henriques!

Udskriften paa dette Brev er rigtignok til Deres Mand, men Indskriften er til Fruen, det tilgiver han mig nok, og i Grunden er det jo til den samme Eenhed jeg skriver; et Brev til Dem er ogsaa til ham, og nu føler jeg ret Trang til ligesom at gjøre Visit, sidde i Deres hyggelige Stue og se Deres Børneflok om mig, hilse paa den nye lille Ven, Storken har bragt. Hr. Edmond skal jo være usædvanlig kjøn af sin Alder. Hvor lykkelig er De dog! et Hjem, et rigtigt Hjem er dog den bedste Velsignese, det faaer jeg nu ikke paa denne Jord, og derfor er der en Uro i mig, en Lyst til Omflakken, i hvilken jeg dog - skal jeg ret lukke op for mit Hjerte, - ikke føler mig tilbunds glad; dog jeg har jo faaet andre Goder, Vor Herre er utrolig god mod mig! Tidt kommer den Tanke hos mig, det maa dog slippe en pang, hvad tung Prøvelse mon forestaaer, for at dæmpe det Overmod som det meget Solskin maaskee vækker. Dog den Streng vil jeg nu ikke slaae paa, om min Reise vil jeg fortælle Dem I fra Brunnen gik jeg til Locle oppe paa Jurabjergene og der fik jeg Deres Mands sidste kjære Brev, med Efterretning om Storkens Besøg og om godt Befindende. Det var 27 Aar siden jeg havde været i Locle, siden den Tid var Byen. brændt af og igjen bygget op paa ny, men de gamle Venner og Bekjendter vare alle døde og spredte ad, en ny Slægt fandt jeg her, men en hjertelig Modtagelse og et behageligt Ophold hos min danske Ven Jules Jørgensen. Veiret var imidlertid, som altid i Sommer, daarligt; hver Dag Regn, og Varmen stod hver Morgen kun mellem 4 og 6 Grader. Jernbanen fra Neufchatel til Locle er imidlertid høist interessant, den stiger bestandigt, man er til sidst 3000 Fod over Havfladen. Tunnel følger Tunnel og een af disse er næsten en dansk Miil lang, det var mig høist uhyggeligt tilsidst derinde, især da den kun var befaret en 14 Dage; Neuchatels Avis meldte meget smukt min høie Ankomst, og det samme har ogsaa Genfer Avisen gjort nu jeg ankom her. Det er mig i høieste Grad overraskende paa denne Reise hvor læst mine Skrifter er. Selv hos Franskmænd, overalt hvor jeg nævner mit Navn, hos Engelændere, Amerikanere, Franskmænd etc. møder jeg Opmærksomhed og milde øjne. Det store Pariser Værk "Dictionaire de Contemporains" slutter meget smigrende sin Artikkel om mig med de Ord. "Avec un esprit qui rapelle quelquefois celui de Voltaire par l'ironie fine et aiguise. M: Andersen a tout le sentiment et la reverie des peuples du Nord; mais il a su mêler une richesse d'imagination vraiment orientale, qui contribue a faire de lui un des poetes les plus originaux du XIXe siecle!" Sligt havde jeg aldrig troet at læse fra fransk Side.

Den 13. August forlod jeg Locle og gik til Ouchy, Forstaden for Lausanne, hvor jeg boede netop i samme Hotel og i Værelse lige op til Værelset hvor Byron der skrev sin Fangen i Chillon; jeg gik siden til Vernex, ved den østlige Ende af Genfersøen og blev en Ugestid i Pension; Naturen her er særdeles riig og smuk. Grædepilene hænge med lange Grene ned i den blaagrønne Sø; Figentræ, store som vore Æbletræer, holde sig op til Bondehusene. Maismarker og Viinhaver strække sig fra Søen op ad Bjerget til skyggefulde Grupper af Kastanietræer og lige overfor sig har man de sneebedækkede piemontesiske Bjerge. Her traf jeg, brugende Drue-Kuur, en Søn af Stadsphysikus Hoppe; desuden mødte jeg, ved at spadsere paa Landevejen, den unge Tutein og Marinus Petersen. - I Fredags den 26 August kom jeg her til Geneve, hvor mit første Møde paa Gaden var Redacteur Goldschmidt, han kom med sin Fætter, fra London og gik til Florentz. Jeg er nu i en særdeles god Pension her en Madame Achard paa den store Quai, hvor jeg har en nydelig lille Salon med Altan ud til Genfersøen, og er sammen med en Deel Engelændere og Amerikanere, Herrer og Damer. Alt er elegant indrettet og ikke just dyrt; jeg bliver her fra Dato endnu en 14 Dage og altsaa kan nok De og Deres Mand i den Tid glæde mig med et Brev: "Geneve poste restante". Jeg møder den største Velvillie, det ene Bekjendtskab fører til det andet, altfor mange Indbydelser har jeg allerede og de to betydeligste Poeter her, nemlig Petit-Sen og Hr. Blankvallez har Alt viist mig megen Høflighed; imidlertid, mit Humeur er. ikke godt, jeg er dertil vaklende og svævende i min Bestemmelse - om jeg skal gaa til Paris eller vende Hjem, thi til Italien gaaer jeg ikke, det raader Alle mig fra, under disse uhyggelige Bevægelser; snart maa jeg imidlertid tage min Bestemmelse, mueligt sees vi til Aarets Slutning; jeg veed det ikke selv. Juliette Price og Carl Price hører jeg have hver vundet 100 Rdlr. i Lotteriet, det er jo ganske morsomt, min Skildring om Festen i Oberammergau har De da læst, det vil glæde mig at høre den har interesseret Dem. Imorges gik jeg i Læse Salonen, tog Algemeine Zeitung og saa til min Overraskelse at Heiberg er død forrige Løverdag, paa Posthuset fandt jeg et Brev fra H. P. Holst, med samme Efterretning, jeg blev forunderlig betaget derved, uagtet Heiberg og jeg ikke saa ganske sympatiserede, eller rettere, han modtog ikke den varme Følelse, hvormed jeg flere Gange kom ham i Møde. Nu optræder da neppe Fru Heiberg i September. Hvem skal nu overtage Heibergs Plads ved Theatret og hvem skal i hans Sted med mig uddele det Anckerske Legat nu Fru Ancker har giftet sig? Dersom De eller Deres Mand seer the atheneum, the Leader, Saturday review, da vil De, som mine Venner, have glædet Dem ved den overordentlige Lykke De der seer mine sidste Eventyr have gjort i London; ikke et eneste dansk Blad, hører jeg har til Dato omtalt denne særdeles Erkjendelse, der dog ogsaa er glædelig for dansk Litteratur. Hils kjærlig Deres Mand, kys Børnene og send hjertelige Hilsner til Deres elskværdige Svigerinde og den fortræffelige Frøken Melchior! Fra Scharff fik jeg et rart hjerteligt Brev. Jeg holder særdeles meget af ham, kommer han en Dag i Deres Nærhed, da siig ham at han er tidt i min Tanke. Bournonvilles og Høedt maa De ogsaa endelig hilse! Veiret er nu igjen, efter de første 8 Solskinsdage, faldet i Regnhjørnet, igaar havde vi Torden fra 2 om Eftermiddagen til 8 om Aftenen, Vandet styrtede ned. Og nu lev vel! Glæde og Velsignelse ude og inde.

Deres hjerteligt hengivne

Hils Emil og Carl Hartmann!

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 14-19)