Dato: 25. august 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

100. Til E. Collin.

Kjøbenh 25 August 36.

Kjære Ven!

Fra Fyen skrev jeg Dem et fortroligt Brev til, sagde Dem hvad der laae mig nær og af Livsbetydning paa mit Hjerte, spurgte om De, som min nærmeste Ven, havde Deeltagelse derfor og Deres Svar var: »Der er193 jo et heelt Aar endnu til at tale derom!« – Betyder det maaskee, lad os opsætte den Samtale saa længe som mueligt? Er det Dem mueligt, da glem Secretairen ved Fondet og vær alene Eduard, thi det er alene med ham jeg har at gjøre. Det er ikke umuligt at jeg kan komme til at reise igjen, det beroer alene paa at vise Nytten paa een for Autoriteterne fattelig Maade. Hvor­ledes gjør jeg dette bedst? Mit Reise Stipendium var ikke stort forrige Gang, man ventede af Andre et langt anderledes Resultat, end af mig. Jeg har viist Nytte af Reisen og vil kunne vise mere, naar jeg, kun et Aar, atter maa fortsætte den, thi den anden blev ved Mangel paa Penge afbrudt just som jeg havde lært at reise. – Forrige Gang sagde jeg: lad mig komme afsted, De skal see jeg skal vise mig værdig! det betvivlede man, jeg maatte give Atester paa, at jeg havde Talent, Resten skylder jeg vist Dem og Deres Faders Indflydelse, for Andres Skyld kom jeg paa Reise, nu beder jeg om det for min egen Skyld og vil Gud forunde mig Kraft, da skal jeg endnu tydeligere vise at jeg fortjener det, saa vidt et Menneske kan fortjene en Naade. Jeg maa ud næste Aar! nu har jeg Modtagelighed for Naturen og Menneskene! nu kan jeg have Gavn deraf, udsættes det i flere Aar, da er jeg maaskee et andet Menneske, kan ikke have mere – end Fornøielsen kun. Nu, medens Improvisatoren, Resultatet af den første Udflugt, er i Omtale, maa Øieblikket gribes, eet endnu modnere Værk skal jeg da give mit Fædreland, der reise jo dog hundreder, som ikke fortjene det, men kun eengang! svarer Secretairen mig; men da jeg dog har gjort en Und­tagelse, maa en Undtagelse ogsaa kunde gjøres med mig! Den Fabrikant, som søger og erholder Understøttelse af Fondet for at sættes istand til at give sin Virksomhed en høiere194 Fuldendthed, vil man, efter at han har viist et fyldestgjørende Resultat, ikke afslaae naar han næste Gang søger og med ærligt Mands Hjerte forudsiger et endnu heldigere Udfald, det være saa Smør eller 0st at [det] viser sig i. Maa det samme ikke kunde overføres i aandelig Henseende, eller kan Fondets Embedsmænd195 vurdere det Aandelige ringere? Jeg forlanger kun af Vennen at han siger mig den bedste Maade at gaae frem paa, thi jeg vil gjøre Alt! maa gjøre det! Kan og vil De ikke gaae ind i mine Anskuelser? Skal Deres Taushed antyde dette? Jeg besøger Dem snart taler De da ikke til mig om hvad der ligger mig nær, da vil jeg have forstaaet Dem og – vort Venskab bliver aligevel ved det gamle.

Deres trofast

hengivne A.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin