334. Fra E. Collin.
Kjære Andersen. Jeg modtog Deres velkomne Brev, det sidste fra Genf, og dermed den udmærket smukke Photographi af Dem, som allerede staaer i Glas og Ramme paa Jettes Skrivebord. Havde jeg nogensinde været i Tvivl om, hvilken Reisebeslutning De burde fatte, da vilde denne Tvivl strax hæves ved Synet af dette Photographi, thi det synes mig saa tydeligt at udtrykke Lidelse af Hjemvee. Det er om ikke det bedste, saa dog det interessanteste Portrait af Dem; saaledes tænker jeg mig Udseendet af en engelsk Lord, der opholder sig ved et Bad formedelst spleen. Jeg har to Gange forgjeves søgt Holst for at spørge om Brevet fra Bentley; hverken Delbanco eller Reitzel veed noget om de engelske Bøger; men der ventes en engelsk Pakke iaften. Delbanco paatager sig at tale med Olrik eller andre Ligesindede om Tegninger til de engelske Eventyr; derefter skal jeg skrive til Bentley.
Idag er det vor Torsdags-Spisedag hos Fader; jeg var hos ham iaftes og han havde det meget godt. Jeg er meget lidende i mine Tænder, men det kan ikke hjelpe at snakke om det. Casino-Wiehe gjør megen Lykke, Folketheatret søger Modvægt i en Hardanger?Fiedler, og det Kongl. Theater balancerer som sædvanlig paa slap Linie. Kongen, som endnu er i Flensborg, ventes paa Søndag hertil; men han bliver ikke i Byen.
Hele Familien har med stor Tilfredshed modtaget Efterretningen om Deres Beslutning at reise hjem. Men nu gjelder det om at finde et passende Huus til Dem, selvfølgelig i samme Byende; det vil ikke være saa let, og derfor er det bedst betimelig at conferere om Deres Fordringer og Betingelser. For det Første maa der være Sol, for det Andet et reenligt Fruentimmer, som kan lave Salep o.s.v. Men De kan jo give os en Liste over Fordringerne.
Idag faaer Jette ikke Leilighed til at skrive til Dem; det er ikke hendes Skyld, thi jeg afsender Brevet herfra Ministeriet, hvor jeg skriver det.
Efterretningerne fra Rom ere da nu saa afgjørende, at dette Sted med Sikkerhed kan nævnes som det usikkreste Opholdssted; men forøvrigt er da hele Italien en Vulcan. Selv i Østerrig seer det maadeligt ud, og nu har man
jo, si fabula vera, skudt efter Napoleon i Toulon. Her hos os komme vi dog ikke videre end til Optøier og Prygl i Anledning af Grevinden, og selv denne uskyldige Morskab synes man at være blevet kjed af. I Baiern og Sachsen, hvor De nu vil opholde Dem, er det noget Andet. Der er De kun udsat for at høre ilde om det Danske. Skulde De ikke engang for alle kunne sætte en Pind derfor ved i saadanne Tilfælde at forlade Værelset eller en anden Demonstration, der er kraftigere end virkelige Beviser.
Dagbladet har begyndt paa en ret curiøs Idee, den nemlig: hver Uge at give en revue de semaine paa Fransk, bestemt for fremmede Blade og saaledes aabnende Muligheden af at sandfærdige Beretninger kunne komme i andre Blade end de tydske; i disse sidste er det jo en Umulighed.
Nu skal jeg gaae. Lev vel
Deres
20 Sept. 1860.
E. Collin.
