Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 29. september 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk.

Stuttgart den 29 Sept 1860

Kjære Ven!

Mellem alle brevskrivende Venner og Veninder hjemme, er De tilvisse den meest trofaste, den der paa denne min Reise ærligst har glædet mig med Brev, jeg er Dem saa taknemlig derfor og De skal ogsaa i Dag have mit Billed, det jeg ikke har mange Exemplarer af, og kun kan give de Udvalgte. I Geneve blev min Photographie taget for at der kunde haves et Portræt af mig til den franske Udgave af mine Skrifter. Digteren Blanvallet besørger en saadan. Photographierne lykkedes, og jeg bestilte siden 12 Aftryk, det er eet af disse jeg sender Dem, jeg troer De vil finde det liigt og smukt. Fra Geneve gik jeg i een Dag til Baselog her fik jeg ikke Lov at blive i Hotellet; en velhavende/dannet Familie indbød mig at boe hos sig. Indbydelsen var saa hjertelig at jeg ikke kunde afslaae den og jeg blev fem Dage i dette nye Hjem,daglig sammen med en ung høist elskværdig Maler von Amberger, der er bekjendt ved et Billed han har malet for Keiserinden af Rusland og kaldes: "den forladte Villa", og endelig bekjendt ved at han tilfældigt ifjor opdagede i en Marskandiserbod det bedste og ældste Portræt der findes af Schiller og som nu har faaet Plads i Weimar; den unge Mand var jeg sammen med i Brunnen, han hører til een af min Musas største Beundrer og ved ham fik Hr Boghandler Hoffmann i Stuttgart at vide at jeg var i Basel og reiste til Stuttgart og nu kom Brev og Indbydelse om at boe hos ham, og saaledes er jeg allerede nu paa sjette Dag i Hoffmanns Huus og Familie; de er eet af disse ret velhavende gamle huse, med næsten aristocratisk Hyggelighed. Een deilig Vinterhave inde i Huset, en riig Sommerhave tæt ved, et storartet Trykkeri! / Alt i stor Stiil; jeg møder en Opmærksomhed, finder en Omsorg og Hyggelighed som jeg ikke kan have den hjemme. I Theatret har Intendanten givet mig Plads i sin Loge, og i gaar, Kongens Fødselsdag, var jeg med i Logen hvor de indbudte Gjester komme, her traf jeg den forrige belgiske Gesandt i Kjøbenhavn Beaullieu, gift med den danske Frøken Ahlefeldt. Operaen Tittus blev opført; Aftenen forud saae jeg et slet Lystspil af Benedix, og gik bort under Forestillingen ogsaa her staaer Skuepladsen under vor, uagtet de have Maurer og Løwe. Deres Brev, kjære Ven, fik jeg her i Stuttgart og har alt læst det et Par Gange, jeg kan aldrig nøies med at læse et Brev kun eengang! Tak for Hilsenerne! jeg glæder mig til i Vinter lidt oftere end før at samles med Høedt, der særlig interesserer mig, det vil nu jo afhænge en Deel af hvormegen Sympathie han synes at have for mig. Min lille trofaste Ven Scharff, ligesom Eckhard, hilser De nok naar De see denne bag ved. Scharf, veed De, jo har plads hos os i første Parquet, men vil ikke forlade Eckhardt der ikke kan følge med og det er smukt. / I Dag fik jeg Brev fra een af mine Venner i München, den gamle Excellense von Gietl, Læge der hos Kongen, han mælder mig at Kong Max kommer til München den 4de og bliver til den 9de; jeg tager altsaa derhen; da jeg jo ved mit Besøg i Foraaret ikke fik hans Majestæt at see, han var i Baden og De veed jeg er ham taknemlig for hans Naade og Venlighed mod mig, jeg er, hører jeg den eneste Fremmede der har Maximilians Orden og den tildeles kun 60 Personer. I Schweitz fik jeg dernæst et naadigt Brev fra Kong Max og altsaa er det i sin Orden at jeg lægger Veien over München og bringer her min Tak, da haaber jeg ogsaa at faa et Exemplar af den mærkværdige smukke Photographi Hofrad Hanfstaengel tog af mig til "berühmte Zeitgenosse", det Billede er endnu bedre end det lille De faaer i Dag. Til Collins Datter Fru Lind, lægger jeg herved en Photographi vil De sende den til den gamle Collin. Hils nu kjærligt Deres Kone og Børn; vær dernæst saa elskelig endnu engang at glæde mig med Brev "Leipzig poste restante. Derfra gaar jeg til Dresden 14 Dage og da hjem. Deres trofast hengivne

H.C.Andersen.

Venstre Margin: Excellensen Tillisch min ærbødige Hilsen!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus