335. Til E. Collin.
München 3 October 1860.
Kjære trofaste Ven!
Først iaftes kom jeg til Augsburg, og blev der alene for imorges at faae de Breve jeg ventede her hjemme fra; jeg fandt hele fire, eet fra Dem, eet fra Mathilde Ørsted, eet fra H. P. Holstog eet fra Fru Scavenius. Tak for Deres Skrivelse, den var næsten blevet hele 14 Dage gammel, De har saa snart tænkt paa at glæde mig. Det var et velsignet Brev, hjerteligt og godt, som jeg trænger til det og har godt deraf. I Middags tog jeg med Banetoget her til München, hvor Kong Max kommer i morgen og hvem jeg vil bringe min Tak for al hans Naade og Godhed mod mig, tænk, i Schweitz fik jeg Brev fra ham, han havde i Greiffenberg læst mine sidste Eventyr og Historier og var glad ved dem. Da jeg kom her paa Banegaarden stjal man mig min Pengepung med omtrent 9 Gülden, omtrent 6 Rdlr Dansk, det ærgrede mig frygteligt, men nu jeg sidder i Ro i min Stue efter at have hørt »Fidelio« og tænker paa de Kjære hjemme og paa al den Velsignelse herude, vor Herre under mig, vil jeg ogsaa unde Tyven de 6 Rdlr og være tilfreds; der er Meget jeg har at fortælle Dem fra jeg skrev sidst. Ogsaa i Geneve blev jeg fulgt paa Jernbanen i den tidlige Morgen af Venner der omfavnede og kyssede mig, havde Taarer i Øinene ligesom jeg. I Basel indtraf jeg om Aftenen og her kom strax i Hotellet en ung Maler, hvis Bekjendtskab jeg havde gjort i Brunnen og førte mig næste Dag til en ret velhavende Familie, der saa smukt og hjerteligt bad mig om at »gjøre den lykkelig ved at boe hos sig407«, selv deres Naboer, havde sendt dem Blomster til at smykke mit Værelse med. Fruen tog imod mig med Taarer og sagde »Tak for al den Velsignelse Deres Skrifter har bragt i vort Huus!« jeg følt mig strax som hjemme der og fløttede der hen. Min unge Ven, Amberger er hans Navn, og af Dygtighed, dertil i den sidste Tid berømt ved at have opdaget i en Marschandiser Bod408 det tidligste og meest liig Portræt af Schiller, Amberger fløttede med ind i Familien hvor jeg blev i fem Dage og hver var en Fest, Baseler Tidende talte ogsaa om min høie Ankomst, men her kom Telegraph til Amberger fra den dygtige Boghandler Hoffmann i Stuttgart, om jeg vilde boe hos ham naar jeg kom der! Hoffmann og Cotta er de to betydeligste Boghandlere i Würtemberg og føre hver Huus, som sande Riigmænd. Amberger reiste med mig over Carlsruhe hvor Eduard Devrient, Theaterintendanten, viiste mig stor Opmærksomhed, i Stuttgart modtog Hoffmann os og jeg kom her i et Huus saa elskeligt, saa riigt og dog jevnt og godt at De ret vilde have følt Dem vel der!–De skriver i Deres Brev, at jeg engang skulde gjøre en Demonstration i Tydskland ved at gaae ud af Stuen naar der blev sagt Noget mod Danmark, det vilde jeg ubetinget gjøre, men det har jeg endnu aldrig hørt; man giver os altid Ret, og her hos Hoffmann var en stor Danskhed og Erkjendelse af »Løgn i Bladene«. Ja, een Aften talte Professor Stahr fra Berlin, saa erkjendende og smukt i Hofmans Huus at jeg fik Taarer i Øinene; jeg fik et nyt Beviis her at det Sande altid seirer. Hofmann bad mig give sig et Værk til Forlag; mit Portræt kommer i hans »Buch der Welt« der er det meest udbredte Skrift i Tydskland. Hvad Honorar jeg vil have, giver han mig, var hans Ord, faaer han kun et Eventyr af mig. De seer saaledes at denne min Reise har et meget stort Udbytte, meer end nogen tidligere, jeg bliver mere og mere bekjendt og udbredt, finder større og større Erkjendelse, og dog under alt dette føler jeg en forunderlig Feber inden i mig, som om Lampen vilde brænde ud'ndash;en Længsel, en Uro'ndash;! men jeg har jo ogsaa opnaaet Alt, Mere, uendeligt, end jeg har turdet drømme i min Ungdoms dristigste Drømme. Man har i Danmark ikke Forestilling om den Hyldest409, den Plads jeg har i Udlandet; da jeg 1847 var i London skrev Hambro Til sin Fader, »Andersen er meer berømt end Thorvaldsen, erfarer jeg hver Dag!«, og det er ikke saa overdrevet som det synes, varigt bliver det jo ikke, men vist er det, jeg har virkeligt opnaaet at blive den meest berømte Danske, denne Reise har overbeviist mig derom, men, Dem siger jeg det, jeg kan synke hen i Ydmyghed og Graad, ved at Løftes høit føler jeg hvor uværdig, hvor ringe410 jeg er al vor Herres Naade. De vil saaledes see at denne Reise har givet mig et stort Udbytte, mine Skrifter komme ud i Frankerige og jeg har i Sydtydskland knyttet Forbindelser der kan være til Gavn og Glæde. Kommer De engang til Stuttgart vil De hos Hoffmanns finde et Hjem, han kjender allerede godt Dem og Deres. Det gjør mig godt at fornemme ude at naar jeg nævner Navnet Collin, veed man hvad denne Familie er mig. Hvad der i det franske Lexikon om berømte Nulevende og i Brockhauss tydske Lexicon, staaer om Deres Fader er i Geneve, Locle, Basel og Stuttgart altid taget frem og læst og Hjemmet i Danmark er saaledes blevet levende Samtale ude.–Gid at Deres Fader gik ind derpaa og at det glædede ham. Hvortidt er han blevet nævnet og mere end Een har bedet mig skaffe hans Portræt. Hils ham kjærligt! uendeligt glæder jeg mig til at see ham, hans Ord, i Brevet han undte mig: »Tidt falder det mig ind, hvorfor mon Andersen dog flyver saadan om derude, medens han har saa mange trofaste Venner hjemme!« rørte mig til Hjemvee, Længsel efter at trykke hans Haand.–I Dresden poste restante haaber jeg endnu at finde et Brev fra Dem; hvad Huusleilighed hjemme angaaer da skriver jeg fra Dresden nærmere om Tiden jeg kommer, en 14 Dage bliver jeg vist hos Serres, og naar jeg naaer Corsøer tager jeg en Ugestid til Basnæs, mueligt gaaer jeg ogsaa hjem over Glorup, saa at der hengaaer endnu flere Uger før vi sees; det er derfor ikke værd at leie Værelser endnu; men hos Anholms er mig for uroligt, jeg ønsker at have 2 a 3 Værelser paa Kongens Nytorv eller Garnisons Pladsen, det er vel ikke umueligt. Naar De kommer forbi Bing, vil De da ikke see ind til ham, eller lade forhøre, om der ikke er kommet til mig fra Hofraad Hampfstängel to Photographier af mig, tagne i forskjellige Stillinger; Hampfstängel siger han har sendt disse derhen og jeg skulde vælge hvilken af disse jeg vil have ud i Verden, jeg anseer det i Profiil for smukkest, siig mig Deres Mening og opbevar Billederne til mig; jeg har lovet Hampfstängel at jeg i Kjøbenhavn skal underrette ham, gjennem Bing hvilket Billed jeg vil have i Kunsthandelen. Dette Brev skriver jeg under stærk Hovedpine og Smerte i min lille Finger, De vil derfor undskylde om det ikke flyder godt fra Pennen. Min Finger har hele Sommeren piint mig, den er hoven og smertefuld; i Dag seer jeg Geheimeraad Gietl Kongens Læge saa vil jeg give ham Fingeren i Cuur, naar han bare ikke skjærer den af. Hils kjærligt Deres Kone, hun har vel faaet Garibaldis Photographie, jeg sendte det i Brev til hende. Fra Dresden skal hun faae Brev, da jeg veed hun venligt modtager et saadant. Hils Frøken Louise og Jonas, hils dem Alle i Amaliegaden, ligesaa Fru Pedersen. Og nu Lev hjerteligt vel.
Deres trofaste
H.C. Andersen.
E. S.
Lad mig vide at jeg ikke har vundet i Lotteriet.
