Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 23. oktober 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Dresden den 23 October 1860.

Kjære Fru Scavenius!

I Augsburg modtog jeg Deres Naades inderligt velkomne Brev; alle Breve, De paa denne min Reise have glædet mig med, ere komne til mig! min hjerteligste Tak for ethvert. Jeg er nu et godt Stykke Hjemmet nærmere, har allerede været her i Dresden otte Dage, men stærkt forkjølet, allerede i Augsburg følte jeg mig ikke vel. Det haarde Climat i München var mig da en stor Fortræd; jeg blev ganske febersyg; imidlertid tog min Ven, Geheimeraad GielI, Kongens Læge sig meget af mig, besøgte mig hver Dag og jeg blev saa vel at jeg to Gange nød den Lykke at være hos Kong Maximilian, der viiste mig stor Naade og Hjertelighed; men Reisen fra München her til Dresden gik kun langsomt; det var iiskold Vind, Sneen faldt allerede, og jeg maatte tage Reisen i mindre Afdelinger; nu er jeg hos Fru Sene, har alle Beqvemmeligheder, bliver plejet og hygget om; det er jeg da i Grunden blevet paa hele Reisen. Menneskene ere utroligt gode og opmærksomme mod mig. Jeg var i Pensionen i Geneve blevet saa hjemme at det ordentligt var tungt at tage Afsked. Da jeg kom til Basel blev jeg i Hotellet der besøgt af en vel havende elskværdig Familie, der i Kjærlighed til mine Skrifter, vilde gjøre mig Opholdet behageligt og paa det indstændigste bad mig at fløtte ind til sig; jeg opfyldte dette venlige Ønske og havde det udmærket; her fik jeg ved Te1egraph en Indbydelse fra den agtede rige Boghandler Hoffmann i Stuttgart, om jeg under mit Ophold der, vilde boe hos ham, og da jeg kom var jeg ogsaa der snart, som hjemme, otte Dage gik hen i Fest og Glæde. I Theatret havde jeg Plads i Hof-Intendantens Loge hver Aften, det samme Tilbud har jeg her i Dresden af Excellensen von Lüttichau, saa at Deres Naade seer jeg reiser saa behageligt, som man kan reise. Imidlertid trykker mig endnu Forkjølelsen og jeg er ikke ret glad ved i denne Aarstid at gjøre Reisen hjem, men det er nu eengang Bestemmelsen. Vil Gud, reiser jeg om en otte Dage her fra Dresden og bliver da kun saalænge i Hamborg at jeg paa den danske Post, kan taae at høre om man har Breve til mig, et saadant fra Deres Naade udbeder jeg mig, kun et Par Ord, om De er paa Basnæs i Begyndelsen af November og hvor længe, er De der, da gaaerjeg fra Korsøer Over Basnæs til Kjøbenhavn; er De der ikke, opgiver jeg dette Besøg til Julen. Skriv endelig derom til "Hamborg posterestante", finder jeg ikke Brev anseer jeg det som et Tegn paa at Deres Naade ikke er paa Basnæs. Jeg glæder mig usigeligt til at see Dem og tale med Dem. See Frøken Luzia, som lykkelig Brud. Hils hende, min Ven Otto, Frøken Dunloup og Madden! - At Grev Leons Bryllup er blevet udsat, at han ligger syg, bedrøver mig i sandhed! hans og Wandas Bryllup interesserer mig meget, da jeg holder meget af dem begge to. Er Grev Moltke-Hvitfeldt paa Glorup eller i Kjøbenhavn nu ved Novembers Begyndelse? derom tør jeg maaskee ogsaa høre et Par Ord, thi bliver. Veiret strængt, da gaaer jeg ikke fra Kiel til Korsøer, men over Land hjem. Nu, Gud glæde og bevare Deres Naade og alle Deres.

Hjerteligst

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus